Project Grudge og UFOer over Washington
- Videnskabelige udenjordiske teknologier tilbageholdes via en skjult regering -

Dansk bearbejdelse: Poul-Erik Nielsen, Sc.D.

Vidneudsagnet her er givet af: Charles Brown, Oberstløjtnant

Oberstløjtnant Charles Brown

Vidne: Oberstløjtnant Charles Brown

Efter at være vendt tilbage efter Anden Verdenskrig, arbejde helten, Oberstløjtnant Charles Brown, ved Luftvåbenets specielle forskningsafdeling. Han blev tildelt et arbejde på Project Grudge, hvor han blev ansvarlig for at undersøge UFOer og kom til at erkende, at der i mange tilfælde ikke fandtes nogen konventionel forklaring. Han blev blandt andet indviet i rapporter om tilfælde, hvor fire uafhængige radarer sporede objekter, som bevægede sig med en hastighed på mere end 5.000 miles i timen.

CB: Oberstløjtnant Charles Brown, SG: Dr. Steven Greer

Mødte et UFO nær Sydney
CB: Jeg er en pensioneret oberstløjtnant i US Air Force. Jeg tilbragte knapt 23 år i militærtjenesten, hvoraf de sidste syv år var som Senior Officer ved udenrigstjenesten. I min karriere tilbragte jeg omkring 15 år i udlandet. Jeg startede som menig i hæren i West Virginia National Guard i efteråret 1939 [og] blev indrulleret i den almindelige amerikanske hær i Signal Corp. i juni måned 1940 efter endt uddannelse fra gymnasiet. Jeg begyndte pilottræning i juli 1942 og blev stationeret som Anden Løjtnant pilot i april måned 1943, og derefter igen blev jeg B-17 pilot.

Jeg blev overflyttet til Europa og ankom der i starten af november måned i 1943, hvor jeg startede som B-17 kamppilot den 13. december 1943. Jeg fløj den sidste mission den 11. april 1944. Da jeg afsluttede en undersøgelse af mine 31 missioner, viste det sig at vi havde 235 sårede, så jeg var selv meget heldig…

Jeg forlod en aktiv tjeneste i efteråret 1965, hvorefter jeg blev ansat som Senior Officer ved Udenrigstjenesten og de sidste syv år med agenturet for International Udvikling. I seks af de syv år var jeg regionalinspektør i Sydøstasien.

Jeg endte med at foretage en masse undersøgelser af fly, ulykker og usædvanlige luftfartøjer som blev mistænkt for sabotage, fordi jeg havde mangeårig uddannelse bag mig og fordi jeg havde uddannet pilot efterforskere. Jeg stiftede bekendtskab med fremragende forskere [videnskabsmænd] som arbejde ved Luftvåbenets Tekniske Center gennem arbejdet på projektet Grudge. Dengang var denne specielle efterforskningsafdeling en verdensomspændende afdeling i flyvevåbenet. Vi fik ansvaret for at efterforske det, som blev kaldt uidentificerede flyvende objekter (UFOer).

Mit job var i Distrikt D-05 af Wright Patterson Air Force Base, hvor vi modtog disse verdensomspændende rapporter. Mit job var at håndtere disse rapporter gennem det tekniske center og koordinere dem med projektledere, samt at besvare eventuelle spørgsmål fra projektledere. Dette arbejde jeg med i to år, til efteråret 1951.

Da jeg forlod Wright Patterson Luftbasen var Oberst Dunn nok så venlig at give mig en to-siders påskønnelse for mit arbejde med Project Grudge. Så vidt jeg véd, er det en af de meget få formelle anerkendelser der er blevet givet for arbejdet med Project Grudge. Efter disse mange undersøgelser, fik jeg en følelse af at mange af undersøgelserne aldrig blev færdigbesvaret. Som en konsekvens heraf udviklede det min interesse for uidentificerede flyvende objekter. Gennem min karriere ved Luftvåbenet, brugte jeg adskillige hundrede timer i luften. Og i afdelingen for Strategiske Luftkommando var jeg koordinatoransvarlig, som på det tidspunkt havde ansvaret for hele missilforsvaret i USA.

Når et objekt bevæger sig et par tusinde miles i timen, er 12-14 minutter en temmelig lang periode. Jeg husker hastigheder på over 4-5.000 miles i timen, som var langt hurtigere end et hvilket som helst fly på denne planet på det tidspunkt. En efterretningsofficers ansvarsområde er at have mindst en idé om fjendens evner og deres udstyr.

UFOer over Washington
Da jeg, sammen med en andenpilot, engang fløj ind over Nellis Air Force Base i en Gooney Bird [C-47A Skytrain], havde vi en særdeles alvorlig observation. Himlen var skyfri og klar. Et objekt passerede himlen fra sydvest til nordøst, hvorefter det i løbet af 15 sekunder forsvandt ud af syne. Objektet bevægede sig med en hastighed, som jeg slet ikke kunne begynde at kalkulere. Det var bestemt ikke nogen satellit. Det var et kontrolleret objekt under flyvningen. Nogle af objekterne blev opdaget og sporet på radar. Vi observerede objekter som havde fire-vejs-bekræftelse, visuelt fra jorden, jord radar, visuelt luftbåren og luftbåren radar.

 Gooney Bird C-47A Skytrain
Piloter i et Gooney Bird C-47A Skytrain observerer UFOer.

[Her har vi en højtstående militær embedsmand, en helt i USA, som bekræfter de fremragende radar beviser samt virkeligheden af UFO observationer gennem Project Grudge. Dette står i skarp modstrid med Luftvåbenets og regeringen som hævder, at der ikke er tilstrækkelig beviser for, at UFOer er virkelige og at der derfor ikke er noget at studere. [PEN]

Der er ikke tale om en eller andens fantasi, det er virkelig. I det samme tidsrum hørte jeg såkaldte eksperter blive bragt til Luftbasen, hvor de skulle brygge historier gående ud på, at der kunne være tale om sump gas og den slags. Sådanne forfalskninger og bortforklaringer skete.

Jeg mener virkelig at disse fænomener har besøgt denne planet længe før Project Grudge blev startet. Det er der tilstrækkelig beviser for. Jo mere vi lærer om planeten, jo mere lærer vi også om, hvor små vi i virkeligheden er.  

SG: Hørte du at UFOer eksisterer via Gun Camera optagelser?

CB: Jeg havde al mulig grund til at tro, de eksisterede. Men jeg havde også grund til at tro, at Gun Camera film blev håndteret meget omhyggeligt, ikke til generelle bemærkninger.

[Bemærk, at Oberst Brown gentager hvad Kommandør Graham Bethune og andre har observeret: at rumopdelte projekter omkring UFO emner skaber en situation, hvor en person som oberst Brown, som arbejdede inde i Project Grudge, ikke havde adgang til andre dokumentationer, projekter eller information. PEN].

CB: Præsident Truman [som kendte til disse UFOer], var en temmelig direkte individuel person i Det Hvide Hus. Jeg har set fotografier af organiserede lys af uidentificerede objekter, eller kugler af lys om du vil, over the White House. Disse objekter blev sporet på radar, jorden, visuel jord radar, visuelt luftbåren radar samt luftbåren radar. Når Luftvåbenet sendte jagere afsted, forsvandt objekterne når de ville.

[Han henviser her til de mange møder af UFOer over det Hvide Hus og de omkringliggende områder i juli måned, 1952. Se eventuelt mere under ’Roswell Sensationer’ og under afsnittet ’NASA nyt og video’. PEN]

Præsident Truman var virkelig involveret. Han informerede sig om disse objekter på alle mulige måder. Han sagde at han ville have fat på den person, som var ansvarlig for at efterforske disse ting. Derfor tror jeg at General John Sanford var en af cheferne i Chief of Staff Intelligence. Præsident Truman spurgte, er det personen der er ansvarlig for det? Well, sagde de, well yes, sir … men Truman spurgte, er han ansvarlig for håndteringen af efterforskningen? De svarede, no sir, det var en person ude på Wright Patterson AFB (Luftbase). Truman sagde så, at det var den person han ønskede at skulle informere ham. Så jeg véd at de fløj ind over Washington, og jeg har al mulig grund til at tro, at de informerede formanden.

UFOer ved NATO øvelse i Nordsøen
Da jeg senere var i England, havde de en NATO øvelse i Nordsøområdet, hvor et par af disse venlige kugler af lys viste sig over deres øvelsesområde. Kan du forestille dig hvad der skete, da de fløj ind over dækket, naturligvis uden at lande? Situationen kastede Søværnet i absolut bestyrtelse. Nyhedsmedierne tog det med i aviserne, og der var i disse dage muligt også at finde civile observatører som havde set disse uidentificerede flyvende objekter. Alle skreg efter en undersøgelse af disse observationer. De engelske myndigheder sagde, vi har ingen efterforskningsmæssig afdeling, bla bla. Men for at gøre en lang historie kort, talte jeg nogle år senere om denne hændelse med chefkaptajnen for den gruppe jeg arbejde for. Han sagde at det engelske agentur som efterforskede UFOer befandt sig en etage over mig i den samme bygning som jeg arbejdede for i tre et halvt år, men alligevel indrømmede de aldrig dens eksistens.

[Dette vidnesbyrd bekræftes af den Britiske udenrigstjeneste, officielt Gordon Creighton, som uden at kende Oberst Brown, fortæller næsten identisk det samme omkring det skjulte britiske kontor, som beskæftiger sig med sagen. PEN]

Nå men det er kun toppen af isbjerget, da nogle af de mest usædvanlige observationer er registreret i England.

De taler også om de små såkaldte ’Foo Fighters’ der blev registreret over Tyskland. Tyskerne troede det var vores, og vi troede, at det var tyskere. Der er ikke andre forklaringer, end de er fra et andet univers.

Jeg ved, at der er organer i vores regering, som kan manipulere data. Og de kan oprette eller genskabe [hvad de vil]. UFOer, intelligente betjente rumfartøjer, har stort set overtrådt de fysiske love som gælder på denne planet – og de har gjort det længe. Det forhold, at regeringen på dette punkt – som siden 1947 har forsket i sagen - ikke har offentliggjort elementer heromkring tyder på, at der er noget rivende galt. Er vi inkompetente til denne videnskab? Jeg tror det ikke. Da Project Blue Book blev lukket af Dr. Condon gruppen, har jeg al mulig grund til at tro, at det var bevidst hvidvaskning.

[Dette bekræftes af regeringsdokumenter og vidneudsagn fra Dr. Robert Woods og andre. PEN]

Det er min vurdering, at der er store chancer for at dele af den amerikanske regering, af ukendte årsager, har undladt at underrette offentligheden om alt det, der er hændt.

UFO'er er blevet undersøgt i en længere periode, og offentligheden er ikke blevet oplyst klart herom, men kun fået stumper og stykker, programmerede svar og des lige. Så det er mærkeligt at du skal udspørge mig forud for et nationalt valg [oktober 2000], for alt hvad du har behov for at gøre, er at tænde for fjernsynet eller lytte til din radio, for at se resultatet af professionelt programmerede svar. Vi gøres blinde, og vi lader folk tale på en bestemt måde.

SG: Fortæl os om dit arbejde omkring den nye energi forskning og hvordan den er blevet undertrykt

CB: Via ingeniør manualer og fra forskning udført på MIT, véd jeg, at hvis vi gik fra tør luft til helt mættet luft, kunne vi forbedre motor effektiviteten med 2 %. Well, ved at befugte luften [gennem den proces som vi opdagede] – dengang troede jeg at det var alt hvad jeg gjorde – fik jeg 20 % til 30 % effektivitetsforbedring i en forbrændingsmotor. Ingeniører og forskere ville bare ikke tro på det. Så gik jeg videre, uden at vide bedre, begyndte jeg at sælge disse enheder, som forbedrede motorers ydeevne så bemærkelsesværdigt. Så begyndte der at ske mærkelige ting og Styrelser flyttede ind, især Federal Trade Commision. EPA var overbevist om at det virkede. Men der var ingen statsstøtte. Til sidst bad administratoren for EPA direktøren for deres forskningslaboratorie i North Carolina om at samarbejde med mig. Dette førte til at jeg viste dem hvordan, og dette blev testet i diesel drevet køretøjer. Det reducerede alle aspekter af målte emissioner fra dieselkøretøjer, og det gav en forbedret brændstoføkonomi på op til 23 %.

Federal Trade Commission udførte senere, bogstaveligt talt, en ulovlig handling. Den præcise erklæring som blev fremstillet til en advokat for en stor forhandler i Washington gik på, at vi ikke var ligeglade med om det virkede eller ej, men vi ønskede ikke at folk skulle købe de store amerikanske diesel biler. Da jeg modtog rapporten kunne jeg ikke forestille mig at en officer fra den amerikanske regering kunne sige sådan. Det var i 1979-1980.

Så jeg fløj til Washington og gik til Kongressen hvor jeg mødte den juridiske chef. Han udspurgte mig om alt. Jeg havde dokumentation, og han sagde at de var villige til at handle. Da jeg påpegede det urimelige i FTC aspektet, skrev de et sønderlemmende brev til formanden for Federal Trade Commision, og sendte mig en kopi af den. Indenfor tre uger fra denne dato, mistede jeg min bil, udstyr til en værdi af omkring 100.000 $ og et test køretøj var stjålet. Jeg havde sponsoreret den lille sprite racerbil til den amerikanske hær i forbindelse med et team løb. De stjal min enhed fra denne bil, efter de havde vundet løbet. I løbet af de tre uger blev jeg psykologisk udslettet. Dette er ikke længere bare tale, men virkeligheden derude og en som jeg har været involveret i og kæmpet en kamp i ni år af mit liv, det er virkelig traumatisk.

[Mange forskere som arbejder med enheder, som kan erstatte fossile brændstoffer eller i høj grad reducere vores afhængighed af den, har været udsat for denne form for misbrug og sabotage. Det er samvittighedsløst for mig, at en helt i vores land som oberst Brown, kunne behandles på denne måde og ingen aspekt i regeringen eller retshåndhævelsen har hjulpet ham. I mellemtiden fortsætter Jordens miljø nedbrydes. SG]

Vi havde også et projekt med Maritime Administration, som blev meget vellykket. Konklusionen var, jeg enten kunne tilføje 20 % flere hestekræfter eller 20 % reduktion af brændstof, samtidig med at kunne reducere emissionerne med 40 %.

[Jeg har resultaterne af disse undersøgelser, og de er bemærkelsesværdige. Forestil dig lige at vi for 20 år siden kunne reduceret udledningerne med 40 % og samtidig kunne øge brændstof kilometer med 20 %, hvis undertrykkelsen ikke havde fundet sted. SG]

To måneder før slutning af projektet sagde de, at vor aftale ikke længere gjaldt. Vi bliver nødt til at annullere projektet. Jeg sagde, at det kunne de ikke gøre, men de svarede, at de havde gjort det. Jeg måtte så sige well, jeg har tænkt mig at afslutte projektet og betale for de sidste to måneder. De sagde, at de ikke ville distribuere testresultaterne. De sagde at de også ville have alle mine notater og alle mine optegnelser. Jeg sagde til dem, at det havde de ikke ret til, men de svarede at det havde de og at de havde betalt for dem. Under denne situation nytter mine argumenter ikke. Jeg lavede så kopier af alt hvad jeg havde, flere eksemplarer og fordelte dem forskellige steder og sendte dem originalerne af alt dette. Hvad jeg ikke dengang vidste, var, at jeg sendte det hele til chefingeniøren, men han havde ikke været tilgængelig. Den anden ingeniør var aldrig tilgængelig. Jeg kontaktede kontrolløren, og han sagde at de to ingeniører ikke længere var hos os. Jeg sagde, hvad taler du om? Han svarede at de havde fjernet dem fra forskningsafdelingen i Maritim administrationen! Så nogen ønskede altså ikke at dette koncept blev en succes.

Da jeg senere var på forretningsrejse og var klar til at gå i seng, to minutter efter midnat, kommer der et opkald til mit hotelværelse. En stemme siger, kom straks ud fra dit værelse. Jeg sagde, well, hvis du fortæller mig hvem du er, og hvorfor, vil jeg komme ud. Opkaldet kom fra hotel receptionen og han sagde, de netop havde fået et opkald om, at der var en bombe i mit værelse. Jeg sagde, det tror jeg ikke på, og vil ikke diskutere det yderligere, hvorefter jeg lagde røret på og gik ud. På det tidspunkt var hele hotellet evakueret. Jeg havde parkeret min gamle bil med enheden monteret, på et oplyst område og der var udstyr for mange tusinde dollars.

Kvarter i syv, den næste morgen, ser jeg ud ad vinduet og opdager en tom plads, hvor min bil skulle have været. De havde stjålet min bil. Politiet fandt bilen tre uger senere, der var boret huller i gastanken og al mit udstyr var væk. Jeg havde bygget en prototype karburator. Det var sidste gang jeg gjorde det. Jeg har rent faktisk bygget ting, men alt er væk.

Mit koncept kan også fungere som et eftermonteringssæt på ældre køretøjer, men især på forurenende, større køretøjer, diesel biler og busser, både og skibe. Jeg tror at potentialet også er der for kraftværker, baseret på Europæisk forskning i England og af Max Planc i Tyskland. Jeg har al mulig grund til at tro, at det også kan arbejde på kraftværker. Du vil ikke længere se hvidt røg komme ud.

Mine koncepter tilfører blandt andet ilt til luften, hvilket hjælper denne planet. Det reducerer CO2 fordi du bruger mindre brændstof, så vidt jeg véd, er det sandsynligvis det mest fejlfrie koncept.

Teknologien er en fremgangsmåde til berigelse af forbrændingsluften, eller opladet luft i enhver varmcyklus motor. Jeg har testet det på propan, og jeg har testet det på benzin, 75-125 oktan. Jeg kan køre en bil, der normalt kræver 92 oktan, på 75 oktan uden knock. Jeg har testet det i en periode på over tre måneder.

Nu har jeg lige kradset i overfladen med hensyn til potentialet af denne teknologi. Var det startet for 25 år siden, og olieselskaberne stod bag mig, kunne det have forlænget levetiden af den eksisterende olie på denne planet, hvilket er en begrænset ressource.   

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT