Samarbejdede med ETere
- Stort samarbejde med udenjordiske intelligente væsener -

Dansk bearbejdelse: Poul-Erik Nielsen, Sc.D.

Vidneudsagnet her er givet af: Kaptajn Bill Uhouse, USMC

Kaptajn Bill Uhouse, foto 2012

Bill Uhouse gjorde tjente i 10 år ved Marinekorpset som kamppilot, og fire år i Luftstyrken ved Wright-Patterson AFB, som civil flyvetester af eksotiske eksperimentelle flyvende fartøjer.
Senere, de næste 30 år arbejdede han ved Forsvarets afdeling som ingeniør i antigravitets fremdrifts systemer, og på flyvende tallerkener.
Han bevidner, at den første skive de testede var en re-genereret ET enhed, som var forulykket i Kingman, Arizona i 1958.
Han bevidner yderligere, at de udenjordiske intelligente væsener (ETere) præsenterede et fartøj for US regeringen, hvilket kom fra Area 51, og var blevet konstrueret der dengang.
Fire (4) udenjordiske intelligente væsener (ET'ere) hjalp med konstruktionen af fartøjet i Los Alamos. Mr. Uhouses's specialitet var flyets muligheder og instrumenter - han forstod gravitations feltet og hvordan det fungerede, og stod for at oplære folk i gravitations teknologien. Han har flere gange haft møder med ET'ere, som har hjulpet fysikerne og ingeniørerne med teknikken i fartøjerne.

"Jeg var 10 år i Marine Korpset, og i fire år var jeg ved Luftstyrken som en civil tester på eksperimentelle afprøvninger. Jeg var pilot i tjenesten, og en kamp pilot; jeg kæmpede også i den sidste del af WWII og i den Koreanske krig. Jeg var Kaptajn i Marine Korpset.

Jeg startede ikke med flyvende simulatorer før i September 1954. Efter at jeg gik ud af Marinekorpset, tog jeg et job ved Luftstyrken ved Wright Patterson, hvor jeg beskæftigede mig med eksperimentelle flytest og forskellige modifikationer på flyverne.

Medens jeg var ved Wright Patterson, var jeg kommet nær en enkelt person - hvis navn jeg ikke kan omtale i nuværende situation - (men ønsker at kunne gøre det), som gerne ville have mig til at arbejde i et område med en ny kreativ anordning. Det var en flyvende tallerken simulator.  Hvad de havde gjort? De havde udvalgt forskellige personer, og de gav mig et A-Link Aviation, hvilket var en simulator fabrikation. På den tid byggede de, hvad de kaldte C-11B og F-102 simulatorer, B-47 simulator og så videre. De ønskede at vi eksperimenterede før vi startede på at arbejde med flyvende tallerkener simulatorer, som jeg arbejde på i 30 år.

Udenjordiske ETere (aliens) hjalp amerikanske forskere

Flyvende tallerken simulator gik først i gang først i 1960'erne, 1962 eller 1963. Jeg siger det, fordi simulatoren ikke funktionerede før 1958. Simulatoren de brugte var for de udenjordiske fartøj som de havde, hvilket var 30 meter i diameter, og stammede fra styrtet i Kingman i Arizona i 1952 eller 1953. Det var den første de tog ud til test flyvning.

Dette udenjordiske fartøj var en kontrolleret enhed, som udenjordiske ønskede at præsentere for vor regering - USA.
Det landede omkring 15 mil fra en Army Luftbasen, hvilket i dag ikke længere er der. 
Der var fire (4) udenjordiske væsener ombord i skibet, og disse udenjordiske intelligente væsener tog til Los Alamos for testning. Ombord på skibet kom astrofysikere og generelle videnskabsmænd, som så kunne stille de udenjordiske spørgsmål.
De fortalte mig, at der kun var en af de udenjordiske væsener som ville tale med disse videnskabsmænd, og som ville hjælpe dem i laboratoriet. Resten ville ikke tale med nogen som helst. Som du sikkert ved, kan de udenjordiske tale via ESP eller telepati - men til mig talte de - måske ikke sådan som vi gør - men de talte rigtig, men der var der kun en som ville (i Los Alamos).

Forskellen mellem denne skive (skive = flyvende tallerken) og andre skiver som de havde set var, at denne var af en enklere konstruktion.

Disk simulatoren havde ikke en reaktor, men vi havde et rum i det ligesom en reaktor, som ikke var anordningen som vi simulerede med. Vi opererede det med seks store kondensatorer som blev opladet med 1 million Volt hver, så der var seks millioner Volt i disse kondensatorer. Det er de største kondensatorer, der nogensinde er bygget / fremstillet. Disse specielle kondensatorer kunne få skiven til at operere i 30 minutter.

Så, det var ikke så enkelt, for vi havde kun 30 minutter på en ladning. Men i simulatoren vil du bemærke, at der ikke er nogen sæder. Du har ikke brug for sæder, fordi når du flyver op og ned i disse anordninger, er der ingen opdrift ligesom i et almindeligt fly - du kan ikke føle det. Der er en simpel forklaring på det: Du er dit eget gravitations felt inde i skiven (anordningen), så hvis du flyver opad, har du den rette side op. Jeg mener, det er ganske simpel, hvis mennesker ser det. Jeg var inde i det udenjordiske fartøj til en opstart ...

Der var ingen vinduer. Den eneste måde, hvorpå vi kunne synliggøre hvor vi befandt os, var via kameraer og video enheder. (se også vidnesbyrd af Mark McClandlish SG).

Da skiven har sit eget gravitations felt, vil du blive syg eller desorienteret allerede efter to minutter efter du er gået ombord. Det tog lang tid for for os, før vi havde lært det. Du bliver nødt til at være uddannet og trænet - trænet i hukommelse, for at acceptere hvad du reelt kommer til at føle og give erfaring.

Bare det at bevæge det, er svært, men men efter en tid kan du bruge det og gøre det - det er enkelt. Du skal bare vide hvor hver eneste ting er, og du skal forstå, hvad der sker med din krop. Der er ingen forskel på at acceptere g-feltet, når du flyver og kommer ud af flyvemaskinen.

Hver ingeniør som havde noget at gøre med designet var en del af start-op mandskabet. Vi skulle verificere at alle enheder vi havde placeret i den, også fungerede efter hensigten.

Konstruktionen er så krævende, at du ikke kan tilføje noget - det skal være korrekt fra starten. Det er et stort problem med at designe, hvor tingene skal placeres. For eksempel, hvor er centret i enheden (anordningen - skiven), og i den enhed, som skal placeres. Højden i fartøjet er kun tre fod - det aktuelle skib var for længst konfigureret tilbage til dets originale, men er rejst.

Vi havde møder, og jeg endte op i flere møder med udenjordiske intelligente væsener. Jeg kaldte ham J-ROD - selvfølgelig, fordi det var det, som de kaldte ham. Jeg ved ikke om det var hans virkelige navn, men han accepterede navnet. Jeg fremstillede en række skitser, før jeg forlod ham i mødet".

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT