Area-51 vidne, taler og bevidner
- Der foregik vanvittige sksperimenter i Area-51 -

Dansk bearbejdelse: Poul-Erik Nielsen, Sc.D.

Vidneudsagnet her er givet af: V. L. Custer

V. L. Cluster, Vidne

Følgende er en båndudskrift fra vidneafhøringen, V.L. Cluster:

"Jeg har tilbragt tiden fra juni 1965 til august 1977 direkte i Nevada prøveområdet og har arbejdet der heltids.
Det meste af tiden for Los Alamos Scientific Laboratory, Lawrence Radiation Laboratory ved Livermore, Berkeley fra Californien eller Sandia Corporation fra Al­buquerque, New Mexico.
Alle disse test laboratorier har siden ændret navn. Lawrence Radiation Laboratory er nu Lawrence National Laboratory – de bruger ikke længere ordet radiation. I mit job havde vi ansvaret for og adgang til alle områder i Nevada testområdet, der omfatter cirka 4600 kvadratkilometer.

Det begynder nord for Las Vegas ved Indian Springs, hvor bombe- og artilleriområdet starter, og strækker sig hele vejen til Beatty, Nevada.
Det er et område omgivet af bevæbnede vagter og overvågningsudstyr. Det er forbudt luftrum; du kan ikke flyve hen over det. Bliver du grebet i det, sker der dig ting og sager.

Jeg havde en tophemmelig klassifikation, og jeg tror nok, at der ikke er én kvadratkilometer af området, som jeg ikke har været i eller set, og en del af det er område 51.
En af de ting, jeg gerne vil fortælle jer her og nu, er, at der er visse ting, som jeg hverken kan eller vil tale om.
Når du forlader jobbet derude, er det på en måde som at forlade CIA. De slipper dig aldrig. Der er visse ting, jeg så og var en del af, som jeg vil tage med i graven. Imidlertid er der en masse andet, jeg kan tale om, og jeg tror, at nyhedsmedierne har stimuleret folks interesse på meget uærlig vis, fordi 95 procent af, hvad der er i område 51, er fuldstændig uinteressant.

Forbundsregeringen afprøver luftfartøjer på Area 51, som de ønsker at holde hemmelige. For at komme med et eksempel: De sidste år, jeg var der, afprøvede de stealth jagerflyet og stealth bombeflyet, Blackbird, SR-71, fløj ind og ud hver uge. Grunden til, at regeringen benytter Area 51, er, at den har en 16 kilometer lang landingsbane; der er absolut hemmeligholdelse; du kan ikke se noget, der er værd at se, hverken fra jorden eller luften. Og fra den høj, hvor alle (tidligere) stod og kiggede, kan man kun se administra­tions bygninger.

are51 security

Hvis du nu kunne tage et par kilometer nordpå, så er der en masse ting, som folk kunne ønske at se; men de vil aldrig få lov til det. Energiministeriet foranstalter årlige udflugter for funktionærernes familier; men det er kun et meget lille område, de lader folk se. Det er Frenchman’s Flat, hvor man foretog atmosfæriske forsøg.

Men som jeg fortalte Paul Strassels i radioen forleden, var der ting, jeg så og har set i Area 51, der kan få én til at spekulere over, hvor de kom fra.
Jeg har også set ting derude, der gør vold på de fleste af fysikkens love. Jeg har en grad i fysik, og jeg arbejdede på tre­holdsskift, ikke mindst om natten. Jeg har set ting, som de fleste fly eller intet fly, som jeg kender til, kunne udføre.  
Forbundsregeringen er ræd … faktisk havde vi en hel afdeling af public relation folk til at fodre folk med oplysninger, der var støvsugede og rene. Forbundsregeringen er bange for, at hvis de Forenede Stars befolkning vidste noget om de ting, vi har gjort og har set og har fundet, ville den gå i panik. Og det er alt, hvad jeg kan sige om det. Den anden ting er, at medens vi afprøvede kernevåben derude – det sidste år, jeg var der – i 76, da foretog vi 53 eller 54 underjordiske sprængninger. Offentligheden fik kun besked om de to af dem. Grunden dertil var rent politisk.

Jeg så nogle ting i Area 51 – objekter, der var besynderlige, og som vi dengang ikke havde mulighed for at fremstille.
Jeg véd ikke, hvor de kom fra, og jeg véd ikke ret meget om dem. Men jeg så dem med mine egne øjne.
Ved to forskellige lejligheder spurgte jeg en af barnepigerne – sådan kaldte vi dem – og jeg fik fortalt første gang: Spørg ikke. Husk nu på, at jeg havde en top secret klassifikation, så jeg havde behov for at vide besked.
Vor gruppe – der var omkring 80 af os – kunne gå rundt alle vegne. Vi kunne stille et hvilket som helst spørgsmål på grund af det, vi lavede. Men anden gang jeg spurgte, blev jeg advaret om, at der kunne ske mig ret slemme ting, hvis jeg spurgte igen. Altså spurgte jeg aldrig mere. 

eg er fortrolig med Roswell hændelsen i 1947 i New Mexico. Jeg har al mulig grund til at tro, at forbundsregeringen fandt noget dér. Jeg har al mulig grund til at tro, at forbundsregeringen aldrig nogensinde vil fortælle, hvad de fandt. Vi mennesker er fulde af paranoia, så hvis der sivede noget ud om, at en eller anden slags livsform havde besøgt denne planet, er forbundsregeringen overbevist om, at der ville råde anarki et stykke tid. Dette er omtrent alt, hvad jeg kan sige.

Alle vore kernevåben har navne. Navnet er en kode, der angiver størrelsen. Det største underjordiske våben, jeg har været med til, var en indretning på fem en halv megaton, der blev begravet 1800 meter under ørkensandet, og som vi bragte til sprængning. Det svarer til fem og en halv million ton trotyl. Og det var det kraftigste våben, der nogensinde er blevet bragt til eksplosion i USA.

Jeg bor ikke i Nevada mere, og jeg vil heller ikke. Personlig bærer jeg plutonium 39 i mig, og hvis jeg lever længe nok og bliver gammel nok, vil jeg dø af kræft i knoglerne. Men det bekymrer mig ikke, for jeg kendte risikoen, da jeg tiltrådte stillingen.

Risikoen ved kernevåben består ikke i at sprænge menneskene bort fra Jordens overflade. Vi kunne føre en krig med Rusland, og de kunne føre krig mod os og Kina, og alle ville blive involveret i den. Det ville stadig ikke udslette den menneskelige race. Problemet opstår, efter at bomben er eksploderet, på grund af det, der kaldes fissions produkter. Og dermed den radioaktive forurening, der så opstår. Men nu er vi i færd med at udvikle en teknologi, og jeg kan godt snakke om det, fordi tidsskriftet Popular Mechanics kom frygtelig tæt på sandheden for et par måneder siden i en af deres udgaver. Luftvåbnet er nu sammen med forsvarsministeriet i gang med at udvikle et fly, der kan klare en hastighed på mere end 16.000 km/t. Og det er drevet af kernekraft.

Om det nogensinde vil komme frem offentligt, er svært at sige, fordi motorer baseret på kernekraft forurener kraftigt. Og der vil aldrig i vor levetid komme noget frem om de ting, der findes på Area 51. Jeg kan godt sige jer, at området er blevet en oplagsplads for mærkelige ting og sager. Det er dertil – foruden på Kirkland Air Force Basen, at vraggods fra Roswell blev bragt. Jeg var så heldig – eller måske uheldig – at se noget af det. Jeg er ikke glad for denne viden, fordi det lægger et bånd på mig, som jeg ikke bryder mig om at have.

Spørgsmål: Kan du beskrive, hvad du så med hensyn til affaldet fra Roswell?

Svar: Nej, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg véd ikke, om nogen af jer har været i Leavensworth i Kansas eller ej; men det er dér, forbundsfængslet ligger. Det er varmt, det er fugtigt, og jeg har overhovedet ingen lyst til at komme derhen.
Jeg har en ægte respekt for forsvarsministeriets sikkerhedsbestemmelser. Når du takker af fra jobbet, bliver du underkastet et forhør, og det forhør varede det meste af dagen, og slutreplikken var: Sig ikke et ord – ellers …! Og du fik en liste over ting, du ikke måtte snakke om. Jeg har ikke forbrudt mig her i eftermiddag. Siden jeg forlod jobbet, har jeg været meget forsigtig.

Spørgsmål: Jeg har boet i nærheden af en flyvestation, og jeg plejede at se usædvanlige ting flyve rundt. Er de jordiske eller ikke-jordiske?

Svar: Tja, en aften var jeg sammen med nogle kammerater på vej til arbejde en aften. Vi så et eller andet – det var et fly af en slags, idet et fly må defineres som et objekt i atmosfæren, der bevæger sig omkring. Vi var seks, vi er alle trænede observatører, vi er ikke den slags mennesker, der bare ser ting om natten. Dette fly, som vi så lande nær ved testområdet, foretog sig nogle ting, der med den teknologi, vi havde dengang – og muligvis med den teknologi vi har i dag – var umulige at udføre. Vi så det, jeg så det, alle de fem andre så det, og vi stod ud af bilen og kiggede på det i 15-20 minutter. Jeg har ingen ide om, hvad det var. Jeg havde adgang til en mængde klassificerede op­lysninger, for eksempel var SR-71 for os et almindeligt fartøj, og alligevel anede offentligheden intet om det.
Men det her kom altså ind og tog igen af sted, og det lavede en masse larm – det var det eneste ved fartøjet, jeg ikke brød mig om. Det kom ind rød­glødende og tog af sted rødglødende. Det kom ind med overlydshastighed og tog af sted med lyd hastighed. Altså frembragte den altid denne forfærdelige støj. Det var en ganske almindelig foreteelse.

Spørgsmål: Blev du ansat af forsvarsministeriet?

Svar: Dengang var det atomenergi­kommissionen. Og så blev det til Energy Research and Development administrationen, og dernæst til energiministeriet – regeringen blev ved med at lave om på navnet. Jeg var der, mens vi fik besøg af to amerikanske præsidenter, Lyndon Johnson var den ene af dem, og Gerald Ford den anden. Der var visse ting, som ingen af dem fik at se. Præsidenten har ikke nogen top secret klassifikation.

Spørgsmål: De ting, som du ikke kan tale om, føler du, at de kunne forårsage massehysteri? Du synes at tage det stille og roligt!

Svar: Nej, det bekymrer mig ikke. Ser du, jeg er af denne mening. Vi har allerede været på månen, okay? Stor ting. Det vil ikke vare ret mange år, før menneskene kommer til Mars og længere væk. Det er et spørgsmål om drivkrafts­systemer; det drejer sig om at bringe folk til det punkt, hvor de kan leve i rummet gennem længere tid, enten med nedsatte livsfunktioner eller hvad véd jeg, så at de ikke går i stykker, hverken mentalt eller fysisk.

Vi har bogstavelig talt teknologien til at udforske solsystemet netop nu – de planeter, der er i vort nabolag. Det er ikke noget stort spring; kvantefysikken fortæller dig ganske præcist, at lysets hastighed ikke er noget, som du ikke kan overskride. Den gamle teori er pist væk. Og hvis det passer – og det gør det – så er det muligt at rejse til de nærmeste stjerner. Hvis vi, der omtrent lige er kravlet op af dyndet, er i stand til sådan noget, er det meget logisk at formode, at der findes livsformer derude et eller andet sted. Vi er ikke noget ene­stående. – Intet af det, jeg så, overraskede mig. Det, der overrasker mig, er regeringens paranoia.

Spørgsmål: Hvem var din chef? 

Svar: En af dem var Edward Teller, brintbombens fader. Han arbejdede for Lawrence Radiation Laboratory, han er stadig i live, og han er så nær ved at være en gud i det videnskabelige samfund, som nogen her på Jorden kan blive det. Han nød større anseelse end præsidenten.

Her kunne det være interessant at nævne – og dette her er ikke klassificeret – at mens jeg var derude, havde Sovjetunionen et udvekslingsprogram med os. Det var ikke usædvanligt at se russiske videnskabsmænd på forsøgsområdet. Vi delte en masse oplysninger med dem. Efter at have talt med en mængde af dem i årenes løb er jeg kommet til den konklusion, at de faktisk ikke er vore fjender, sådan som politikerne vil have dig til at tro. Vi viste dem – jeg viste dem – ting, som jeg ikke fattede, at vi kunne vise folk fra Sovjetunionen. Og jeg spurgte hvorfor og fik at vide, at vi havde et udvekslingsprogram.

Spørgsmål: Fik de set nogle ting, som du ikke måtte se?

Svar: Nej, de måtte ikke komme ind på Area 51. 

Spørgsmål: Hvorfor fik vi at vide, at russerne var så slemme?

Svar: Det er altid nyttigt for en nation at have en fjende.

Spørgsmål: Det er måske et dumt spørgsmål, men den fem en halv million ton bombe, der eksploderede under jorden, lavede den ikke et ordentligt brag?

Svar: Den blev kaldt Box Car. Jeg var selv med ved den afprøvning. Jorden i en radius af godt og vel 800 meter røg 150 meter lige op i luften. Og så kom det hele ned igen. Hvis du kunne flyve over prøveområdet i Nevada, vil det se ud præcist som på Månen. Der er i hundredvis af kratere.
På et vist tidspunkt havde vi et projekt, som vi kaldte Operation Plow Share. Den var beregnet på at udvikle våben, der var i stand til at grave endnu en kanal tværs over Panama. Altså brugte vi fem kernevåben, som vi gravede ned i ringe dybde, og det skabte en udgravning halvanden km lang, 70 meter bred og 120 meter dyb. Blot kunne vi aldrig få kernevåbnene rene nok. Det reneste våben er en neutron­bombe. Send en sådan en kilometer op i luften, og så dør vi alle sammen. Græsset har det fint, træerne ligeså, bilerne ligeså. Men vi er væsener med vand i kroppen, og vi ville optage så mange neutroner, at vi ville dø øjeblikkeligt. Neutronbomben er på plads, og de fleste af vore interkontinentale missiler har neutronbomber.
Tidligere præsident Jimmy Carter lovede under sin valgkampagne i 1976, at hvis han blev valgt til præsident, ville han aldrig nogensinde lade neutronbomben blive afprøvet eller taget i brug. Men hvad det amerikanske folk ikke vidste, var, at vi allerede havde afprøvet den, og i løbet af de fire år, der fulgte ,efter at han blev præsident, spredte vi den ud over hele verden. Det er en særdeles effektiv dræbermaskine, og alligevel valgte forbundsregeringen at lyve om den. Jeg véd ikke hvorfor.

Spørgsmål: Kan du fortælle lidt om kommandovejen? Jeg mener, at hvis det ikke er præsidenten, der …

Svar: Indirekte er det National Security Council [det nationale sikkerhedsråd].
NSC inkluderer både civile og militære. Problemet netop nu er, at vi ikke længere har nogen fjende. Måske vil vi snart skabe os én.

Spørgsmål: Kan du sige noget om fremdrifts systemer?

Svar: Jeg kan sige så meget, at anti­tyngdekraft systemer virkelig eksisterer.
Hvor de så stammer fra, er et helt andet spørgsmål. De er ikke villige til at tale om sådan noget i regeringen. Og hvis man er medvider, tøver man med at dele sin viden med andre mennesker. Det er en del af problemet. Den anden del består i at holde på oplysningerne, så at de kan bruges militært.

Spørgsmål: Hvordan med antityngde indretninger?

Svar: Det har jeg ikke lov til at tale om. Men Area 51 beskæftiger sig ikke med kernevåben.

Ser I, folkens. fysikken avancerer i spring og små hop; det samme gælder al teknologi. En af de farligste ting, der er ved at ske for den menneskelige race, er, at vi kommer bagefter. Jeg kan ikke engang klare min søns computer så godt som han, og teknologien udvikler sig hurtigere, end at vi kan holde fodslag med den. Og når jeg taler om vort fodslag, mener jeg ikke os, men de mennesker, der udviklede den. Vi er kun få år fra kunstig intelligens, computer skabt kunstig intelligens, der hav evnen til at ræsonnere, at tænke, at forstå eksistens.  
Hvis du standser op og tænker nærmere over det, er det ret skræmmende. Da jeg var ung, var al den slags science fiction. Og det udvikler sig eksponentielt [dvs. som i rækkefølgen 2, 2², 2³, 2⁴ osv.], og dermed mener jeg, at kurven over den videnskabelige viden går stejlt op.
Nu taler vi om denne Area 51 historie; regeringen vil klamre sig til den, indtil den sidste hund på Jorden er død, før de vil snakke om, hvad der foregår derude. Selv efter, at det er blevet irrelevant. Selv efter, at det ikke længere er nogen hemmelighed. Regeringen vil stadig ikke tale om, hvad der skete under den anden verdenskrig. Her taler jeg ikke om kernevåben, men om Philadelphia eksperimentet, og det burde jeg ikke engang have nævnt.

Spørgsmål: Men nu alle de tv-programmer om UFOer – er det regeringen, der er parat til at fortælle os noget?

Svar: Det er ikke regeringen, der åbner for godteposen, næh nej. Jeg har venner, der arbejder inden for regeringens sikkerhedstjeneste. Og de har fråde om munden, fordi alle disse ting konstant siver ud, og de ligger vågne om natten og prøver at finde metoder til at lukke hullerne.
Jeg tror, at jeg har fortalt jer alt, hvad jeg kunne, uden at skulle ligge vågne i nat.
Det bedste, I kan gøre, er at bevare samfundet så frit og åbent som muligt for at sikre, at de politikere, vi vælger, ikke lader sig suge ind i den malstrøm af hemmeligholdelse, som en regering altid ønsker at have. Og skulle I se noget flyve rundt, så tro jeres egne øjne, og tro på, at det ikke er en vejrballon. Hvis regeringen fortæller dig, at det er noget andet, så er det sikreste ikke at tro på den.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT