UFOer på Månen
- som også tidligere fortalt og dokumenteret af Måneastronauterne -

Dansk bearbejdelse: Poul-Erik Nielsen, Sc.D.

Vidneudsagnet her er givet af: Donna Harre, Philco Ford Aerospace

Vidne: Donna Harre
Vidne: Donna Harre

"Jeg arbejdede hos Philco Ford Aerospace fra 1967 til 1981.

I løbet af denne periode var jeg teknisk tegner. Jeg lavede lysbillederne med affyringer og landinger samt kort over Månen for NASA.

Vi var leverandør, men det meste af tiden arbejdede jeg på stedet i bygning 8. Jeg havde lejlighed til at lave ekstra arbejde, når der ikke var så travlt, hvilket skete mellem missionerne, og jeg gik ind i fotolaboratoriet, som var et NASA laboratorium på den anden side af entréen. Jeg havde en sikkerhedsgrad, som ikke er så høj men jeg var i stand til at gå ind i klassificeret område, som dette var.

Jeg talte med en af teknikerne derinde og han henledte min opmærksomhed på et fotografi, et NASA fotografi. Der var et punkt på det og jeg spurgte: "Hvad er det? Er det et punkt på emulsionen?" Og han svarede smilende med krydsede hænder: "Punkter på emulsionen efterlader sig ikke runde skygger på overfladen."

Det var et luftfoto af Jorden. Jeg formoder, det var Jorden, fordi der var fyrretræer. Skyggerne fra fartøjet, eller hvad det nu var, havde samme vinkel som træerne. Teknikeren bekræftede over for mig, at det drejede sig om et UFO, altså uidentificeret – så jeg vidste ikke hvad det var.

Jeg blev på dette tidspunkt klar over, at det var meget hemmeligt, at det blev holdt hemmeligt, for jeg spurgte ham: "Hvad vil man gøre med denne viden?" Og han svarede: "Vi retoucherer dem altid ud, før vi sælger dem til offentligheden." Så denne irriterende lille fremtoning på fotoet ønskede de at skaffe sig af med.

Efter det besluttede jeg at stille spørgsmål til andre, som arbejdede dér. Og jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at spørge dem uden for arbejdstid.

En vagt fortalte mig, at han var blevet bedt om at brænde nogle billeder og ikke kikke på dem. Og en anden vagt i grøn uniform havde bevogtet og overvåget ham, mens han brændte billederne. Han sagde, at han var alt for fristet og kikkede på et af billederne, som var et foto af et UFO. Han var meget beskrivende.

 UFOer på Månen
UFOer på Månen 

Han havde øjeblikkeligt fået én på hovedet, og han havde en stor flænge i panden - han var slået ud. Han var skræmt. Så han måtte beskyttes.

Et andet tilfælde: Jeg kendte én, som var i karantæne sammen med Apollo astronauterne. Han fortalte mig, at Apollo astronauterne så fartøjer på Månen, da de landede. Og det er, hvad han fortalte mig.

Han var også bange. Han sagde, at astronauterne blev bedt om at tie. De har ikke tilladelse til at tale om det.
Så, jeg ønsker at lade jer vide, at jeg arbejdede dér i nogle år. Ikke enhver véd, hvad der er foregået over længere tid.

Min chef vidste intet om det. Nogle af dem, som arbejdede samme sted, vidste ingenting.

Det er meget mærkeligt, fordi jeg vidste ikke, at man kunne gøre det, men de kan lade nogen kende til det og andre ikke. Jeg er villig til at vidne over for Kongressen, at hvad jeg siger er sandt".


© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT