Motorcyklist opdager et UFO
- Bekræftet af Holstebro Politi og Flyvestation Karup - 

UFO observations-sted: Holstebro
Observations-dato: 5. august 1975, kl. 00:45
Observationstid: 10 minutter
Antal vidner: 2 + foto + Politiet


Holstebro

Tirsdag aften, den 5. august 1975, var den 18-årige Henrik Alm på vej fra Holstebro til Skive på sin motorcykel.
På bagsædet havde han en kammerat.
 
Da de nåede frakørselsvejen mod Borbjerg, fik de øje på et stærkt lysende objekt med en ring omkring.
Objektet lyste i samme farve som Månen, men ringen skiftede mellem grønt og violet, desuden var der to mindre lys på hver side af objektet.

De to unge mænd holdt stille og betragtede fænomenet i fem til ti minutter, mens de så, at objektet foretog nogle 90 graders sving.
Henrik Alm kørte så hjem til Borbjerg, hvorfra han ringede til Politiet i Holstebro og Flyvestationen Karup. Klokken var da omkring 01:00.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
På flyvestationen var seniorsergent Per Nielsen vagthavende. I løbet af kort tid konstaterede man, at der hverken var civile eller militære fly i luften på det pågældende tidspunkt.
Per Nielsen havde åbenbart ikke helt stolet på teknikken, og havde været ude for at kigge.
Han fortæller: "Selv så jeg med sikkerhed et stærkt lysende objekt, som befandt sig cirka i 4.000 - 6.000 fods højde i nordvestlig retning fra Karup.
 
Objektet var klart synligt i cirka 30 minutter, og det blinkede med skarpt rødt, grønt og hvidt lys.
Desværre kunne jeg ikke danne mig et klart billede af det flyvende objekts konturer, men jeg er ikke i tvivl om, at det var et UFO".

Politiet bekræftede
Holstebro Politi sendte en patruljevogn ud for at se på sagen. Betjentene kunne bekræfte, at der var ukendte flyvende objekter på himmelen.

Den 6. august blev en af betjentene interviewet i den lokale radio, hvor betjentene atter bekræftede hændelsen.

Seniorsergent Per Nielsen, Flyvestationen Karup, fik sig en alvorlig opsang og advarsel af hans overordnede befalingsmand fra Flyvertaktisk Kommando som udtalte: "Hvis der er folk der har været på ufo-jagt, har de i hvert fald ikke været i tjeneste!".

Attesteret
Per Nielsen


© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT