Objekt svævede over Bagsværd

Objekt svævede over Bagsværd
-
hun sad og ventede på sin datter, men fik noget helt andet at tænke på -

UFO observationssted: Bagsværd
Observations-dato: 1973, en aftentime
Antal vidner: 3


Bagsværd:
Vidnet, Eva Knudsen fra Bagsværd, mor til en datter, sad en sen aftentime og ventede på sin datter.

Da hun kiggede ud af vinduet for at se efter datteren, mødte der hende et helt andet syn. Hun fortæller:

"En nat sad jeg ved mit vindue og ventede på min datter og hendes veninde, som begge havde været ude som babysittere. Klokken var omkring halv et om natten."

"Som jeg nu sidder dér, glider mit blik ned til enden af huset, der pludselig blev meget stærkt oplyst, så jeg lige straks troede, at det var A.B., som tændte lyset på deres fodboldbane.

Svævede stille i luften
Men så ser jeg til min undren, at en rund genstand stille svævede i luften, med en mindre overdel, en slags kuppel foroven. Det så ud som om at lyset kom fra bunden af genstanden. Den stod helt stille i luften, og jeg kunne ikke høre den mindste lyd fra det."

Følte mig mærkelig til mode
"Jeg så i det samme pigerne komme omkring hjørnet, og de stod stille, og de så også ned mod bakken, og de blev bange for at gå videre.
Jeg kaldte på dem, og de løb hen mod indgangen.
De følte sig begge underlig til mode, og vi sad længe og kigge på genstanden, som til sidst hævede sig igen, og svævede bort, stadig helt uden nogen form for lyd". 

Attesteret
Eva Knudsen