Skrækslagen kvinde speede bilen op

Observations-sted:
Mellem Haslev og Fakse
Observations-dato: 25. september 2006, kl.: 01:45
Observations-tid:
Cirka 15 minutter
Antal vidner: 1

Fakse

Øjenvidnet fortæller:

"Hvordan får jeg at vide - det jeg så i nat - eventuelt om det også er set af andre, uden at jeg skal stille op i dagbladene?

Ikke fordi jeg ikke vil - eller er bange for ikke at blive troet - for jeg så det jeg så -- og blev faktisk rædselsslagen -- til trods for at jeg for cirka 30 år siden også oplevede et meget specielt syn -- men da var jeg sammen med andre.

Jeg kom kørende hjem fra tur i Haslev - da det var sent valgte jeg at køre via Rønnede - Fakse - til min bopæl i St. Torøje midtvejs mellem Fakse og St. Heddinge.

Da jeg kører mod lysreguleringen i Fakse på Køgevejen observerer jeg en meget klar lysende "stjerne", tænker Nordstjernen -- næh - og undrer mig over at den stadig bliver større og større --- efter lysreguleringen kommer en strækning på cirka 500- 600 meter, hvor der er beplantet og hvor jeg ikke ser noget.
Derefter kører jeg mod jernbaneoverskæringen hvor jeg nu undrer mig over, at lyset ligner lysmaster - som ved fodboldbaner - og undrer mig stadig, fordi jeg véd der ikke er noget der.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
På toppen af bakken hvor Værløse ligger, ser jeg nu ud på himlen til højre --- og deroppe -- ikke særlig højt oppe -- er en ufo --- min mave slår knuder og hjertet hamrer -- ikke én bil har jeg mødt og ingen er at se -- jo jeg blev virkelig bange --- selvom en tanke i et splitsekund tænkte, du burde prøve kameraet i mobiltelefonen - men jeg turde ikke og så begynder radioen med en sang: Du er ikke alene --- der er én der følger dig --- på en eller anden mærkelig måde blev jeg lidt roligere -- men fræsede -- sagde man i sin tid - sagde - væk hjemad.

Da jeg drejede af mod Stevnsvejen -- og kom fri af den lille skov så jeg tilbage mod Værløse -- men da var det bare sort nat med den klare stjernehimmel.

Jeg ved godt --- at jeg blander både mine følelser -- og det objektive --- men har valgt at beskrive hændelsesforløbet. --- hjemme tegnede jeg det og skrev ned.
Biluret viste 01.45 da jeg passerede stedet".

Attesteret,
Ulla

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT