UFO bragte vognen til standsning
- og sendte derefter et kraftigt lys ned over vognen -

Observations-sted: Mellem Give og Bredsten
Observations-dato: September nat, 1995
Antal vidner: 1

Give

Locations of Give, Denmark
UFO satte bilen ud af drift, og pludselig blev bilen oplyst af et kraftigt lys og vidnet observerede et tallerken-formet fartøj over vognen.

Vidnet, Claus Lundholm, beskriver observationen og hændelsen:

"En september nat i 1995, da jeg kørte i bil mellem Give og Bredsten, opførte bilen sig pludselig underligt, speedometer viseren gik til yderstilling, termometer signalet steg til det røde felt og vinduesviskerne begyndte at køre med fuld hastighed, trods de ikke var tændt og motoren hostede.

Jeg befandt mig på dette tidspunkt omkring Smidstrup Krat, og måtte køre ind på en vigeplads, hvor vognens motor stoppede af sig selv. Det var mørkt derude på landevejen.

Jeg prøvede at starte bilen, men der skete intet, den kunne ikke starte. Selvom nøglen blev drejet, kom der intet lys i lade lampen, alt elektrisk på bilen var dødt.

Da jeg havde holdt der i omkring fire minutter, mærkede jeg pludselig en underlig trykkende fornemmelse ”oppefra”, en form for fysisk påvirkning, men det er svært at beskrive.

UFO observationssted.

Uden noget varsel, og uden den mindste lyd, blev bilen pludselig kraftigt oplyst af et stærkt lys, som kom oppefra, og dette stærke lys blinkede med underlige intervaller. Jeg så op gennem forruden, og observerede et kæmpe tallerken-formet fartøj hænge over bilen.

Jeg blev bange, men åbneder alligevel venstre fordør og satte venstre fod ud på vejbanen, lænede overkroppen ud, mens venstre hånd havde fat øverst på bildøren, og den højre hånd holdt om rattet. Samtidig så jeg op, og rundt, for at se hvad det var som hang der ovenover bilen.

Lyset var meget blændende, og jeg måtte knibe øjnene sammen. Jeg så et stort tallerken-formet fartøj hænge over bilen, og der var absolut ingen lyd at høre. Skivens yderste kant var mørk, set på baggrund af stjernehimmelen. Lidt længere mod centrum af fartøjet, kunne jeg se en række koncentriske cirkler af lys, som sad tættere jo nærmere de var på midten af skiven.

Da jeg kort efter satte mig ind i bilen og lukkede døren, kunne jeg se at lyset fra skiven oplyste hele vejen på begge sider af bilen og lyset var skarpt afgrænset.

Jeg rullede vinduet ned og lænede mig ud af vinduet, og så igen op, men kort efter trak jeg mit tilbage, og da så jeg at lysstyrken fra objektet blev svagere – ligesom når man skruer ned for lyset. Et øjeblik efter var det meget svagt, men det blinkede stadig på en underlig måde.

Det tallerken-formede fartøj bevægede sig (svævende) langsomt fremad, hen foran bilen. Objektet fortsatte langsomt med at svæve bort, hen mod træerne i nærheden, og stadig svævede det meget lavt.

Derefter forsvandt objektet, i løbet af få sekunder, ud af syne, stadig uden den mindste lyd.

Jeg sad nu tilbage i mørket. Tre eller fire minutter efter at objektet var forsvundet, prøvede jeg igen at starte bilens motor. Denne gang lykkedes det, og alt elektrisk på bilen fungerede igen helt normalt."


Certificeret
Anonym overfor offentligheden.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT