11-årige skoleelev observerede et UFO
- tidligt om morgenen, før skoletid, gjorde synet af et UFO drengen bange -

Observations-sted: Solrød Strand
Observations-dato: 1981 klokken 06:00 - 06:15
Observationstid...: 15 minutter

Antal vidner: 1

Solrød / Solrød Strand

Locations of Solroed, Denmark
Øjenvidnet fortæller:

”Da jeg var 11 år gammel, boede jeg sammen med mine forældre i Solrød Strand, hvorfra jeg hver morgen cyklede til skole i Solrød.

Mine forældre mødte tidligt om morgenen på arbejde, og da fritidshjemmet dengang ikke åbnede så tidligt om morgenen, cyklede jeg over til nogle af mine forældres venner, hvor jeg var indtil jeg skulle afsted til skole.

Jeg cyklede altid ad samme rute, men denne morgen blev ruten alligevel anderledes, meget anderledes, for da jeg kom hen til enden af vejen hørte jeg en slag brummende lyd, som jeg ikke tidligere havde hørt.
Det var som lyden kom ude fra Køgevejen, og dengang i 1980’erne kørte der ikke så mange biler på vejen som i dag.

UFO observeret i Solrød en tidlig morgen af en 11-årige skoleelev


Jeg stoppede ved T-krydset, hvor der lå et gult hus, og kiggede op i retning af den brummende lyd.
Pludselig fangede mit blik ”noget” lige over trækronerne, en genstand (objekt), som var lidt vanskeligt at få øje på, da det var lidt mørkt, men under objektet blinkede tre lys i rødt, hvidt og grønt, men selve UFOet var vanskelig at se, men det så ud til at det var i rustfrit stål og blankt.

Jeg blev bange og fortsatte derfor med at cykle under tunnelen, hvor jeg stoppede igen og vendte mig om, for at se om objektet var forsvundet, men det var der stadig, og jeg så hvordan det stille og roligt svævede efter mig.
Da jeg så stoppede op igen, stoppede objektet også, og det holdt sig svævende lige over el-kablerne ved togbanen.
Jeg har været omkring 20 meter fra objektets placering. Pludselig startede objektet med at svæve ud over Køge bugt , og det skete meget hurtigt, jeg vil umiddelbart kalkulere dets acceleration til at være fra 0-100 km. på bare to sekunder.

Da jeg kom over til mine forældres venner fortalte jeg dem hvad jeg havde observeret, og jeg tegnede det for dem.
Da jeg kom i skole samme dag, blev jeg gjort til grin af læreren.
Senere samme dag, da jeg kom hjem om eftermiddagen, fortalte jeg det til min moder, som for øvrigt hver dag købte BT-avisen. I avisen havde hun læst om en dreng fra Aarhus, som havde observeret det samme som jeg, blot med fem minutters mellemrum."

Attesteret
Michael Petersen

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT