9-årige pige observerede et UFO
- stod op af sengen og observerede et UFO på meget nært hold -

Observations-sted: Parkvej 38, Tåstrup
Observations-dato: Sommeren 1974, mellem klokken 21:00 og 23:00
Observationstid...: 15 minutter

Antal vidner: 1

Information modtaget 23. september 2016.

Taastrup

Locations of Taastrup, Denmark
Øjenvidnet fortæller:

Observationsområdet, hvor den 9-årige pige observerede lys-objektet (UFO)

”Jeg var 9 år gammel, da jeg befandt mig på ovenstående koordinator: Min mors lejlighed, beliggende i gavlen af bygningen på 1. sal tv.

Udenfor mit vinduet - som vendte ud imod græsset bag den 2-etages boligblok - var der en kreds af træer.

Jeg stod - ofte - ved "mit" vindue... når jeg, som barn, var urolig og ikke kunne sove... og bare lyttede - til vindens "bølgebrus" i disse træers løv. Nød synet af deres bevægelser i nattemørket.
Til venstre for vinduet, var mit udsyn til himlen afgrænset af et stort mirabel-træ. For foden af husgavlen, mellem disse træer, løb "Stien": En offentlig gangsti, som forbandt Parkskolen (på Parkvej), med Zeniavej og en kortere vej til Hovedgaden.
Få meter fra mirabeltræet - og "Rundkredsen", lå en villa (tidl. ejet & beboet af fam. Bøje Nielsen, iflg. min mor) - lige i "knækket" ved Zeniavej. Udfor huset fortsatte stien, og var her asfalteret langs med denne villagrund. I overgangen mellem denne og "vores" sti, var der et par snævre "cykelstænger", som man skulle "åle" sig imellem, for at kunne passere.

Det var et skyggefuldt sted.
Ingen udendørs lys, udover lys fra husene omkring stien.

Husene lå ikke tæt nok til at kunne oplyse stien, bortset fra et enkelt vindue Bøje's hus, som dog var mørklagt, dén aften.

Jeg har ingen konkret erindring om en mere præcis datering, end "sommeren 1974".
(Jeg véd, at jeg endnu ikke var fyldt 10 år – på grund af visse familiære begivenheder dét år, og endvidere var udendørs områderne mørkegrønt, sommer-tæt løv på trækronerne.)

Jeg stod ud af sengen... og nød dét syn, af... hvad min hjerne fortalte mig var "et rødt lys" - på Hovedgaden, tæt på Akseltorv.
Lyset blev dog ved med at lyse... og jeg kravlede op på vindueskarmen - satte mig, dér - for at nyde det smukke røde lys.

Det var, som om det "Voksede"! Uendeligt langsomt!
Min tidsfornemmelse var helt væk.
Med ét gik det op for mig, at lyset ikke så meget "voksede", men at det i stedet "kom tættere på"!
Det røde lys voksede fra størrelsen af en ”bordtennisbold” til ”tennisbold” og til ”fodbold”…
Det cirkelrunde, røde lys (objekt), havde bevæget sig "nedad":
Fra positionen over Hovedgaden, til passagen mellem. løv- & nåletræerne, lige over "stængerne", ved Stien. Hér sænkede det nedstigningshastigheden, som - umærkeligt - var steget.

Observationsstedet for UFO observationen, Parkvej i Taastrup.

Vinklen ændredes.
Det havde vel været omkring 35 grader.
Lys (objektet) et sænkede sig nu omkring 90 grader lodret ned - og bevægede sig , langsomt og "kontrolleret" lidt til højre for stien - set fra mit udsigtspunkt.
Jeg var ikke ligefrem "bange" - overraskende nok! Nærmere "Fascineret" - og "Uforstående".

Jeg havde - tydeligt - adrenalin i kroppen. Men var helt rolig. Objektet var total lydløst... men jeg kunne mærke en "vibration" i kroppen - centreret i min torso. Det var som om, selve lys-objektet beroligede mig!

Jeg betragtede det derfor - i stilhed - medens det "stoppede op" kun omkring 20-30 cm over græsset... helt tæt op ad hegn-og-beplantning ind mod Bøje's grund.
Dérfra... er der et "timelapse"...

Det sidste jeg erindrer er, at lyset forsvinder - "ad samme vej, som det kom".
Det forsvandt i en 90 > 35 graders vinkel, som ved ankomsten. Tidspunktet må have været mellem kl. 21 og 23, da min mor kommer ind på værelset – endnu iført dagens påklædning.

Hun spørger mig, hvorfor jeg dog ikke er gået i seng?
Jeg er noget "omtåget"... og svarer - så vidt jeg erindrer - noget uklart og mumlende.

Hun fornemmer min "langsomme tilbagevenden" - og er, måske, inderst inde - glad for, at jeg ikke er faldet ned - fra karmen
I hvert fald får hun mig til at kravle under dynen, uden yderligere "repressalier".

Jeg har en "tåget" erindring om, at forsøge, at ordsætte oplevelsen overfor hende... Hun bliver - tydeligt - "utryg" ...og slår min oplevelse hen... hvorfor jeg ikke har delt den med mere end 2-3 mennesker, i de 41 år der er gået siden da".

Attesteret
Lotte Klamer


© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT