9-årige pige observerede cigarformet UFO over Fyn

9-årige pige observerede UFO over Fyn
- Den meget unge pige sad og kiggede ud ad vinduet, og pludselig så hun et UFO svævende i luften - 

UFO Observationssted:
Fyn
Observations-dato: Se teksten. Beskrivelse modtaget 10. april 2000
Observationstid: 10 minutter
Antal vidner: 2

Fyn (markeret med rødt)

Øjenvidnet til denne tildragelse, har udtrykkeligt ønsket at forblive anonyme overfor offentligheden, hvilket vi naturligvis til enhver tid respekter.

Øjenvidnet fortæller:
"Da jeg var omkring 8 - 9 år gammel, sad jeg på mit værelse på 1. sal (et sted på Fyn, hvor jeg voksede op), og kiggede ud af vinduerne, en højlys og skyfri dag.
Pludselig ser jeg en sort "tingest", hængende på himlen.
Det ser ud som om, den er langt væk, det er lidt svært at vurdere, da det nu er nogle år siden)".

Cigarformet objekt
Denne "tingest" - et sort cigarformet objekt, hang der på himlen i lang tid.
Efter 5 til 10 minutter, henter jeg min far, der konstaterer at det ser meget underligt ud, han ved ikke hvad det er, men han tror bestemt ikke på UFO'er.

Jeg bliver siddende og kigger på den, og efter 15 til 20 minutter, henter jeg atter min far, for at fortælle ham, at den stadig er der! Da vi kommer tilbage til mit værelse, er objektet væk.

UFOet viste sig igen på samme sted, 10 år senere
Flere år senere, det vil sige for cirka 10 år siden, er min mand og jeg på besøg hos min far og overnatter der.
Vi ligger i det samme værelse.
Min mand vågner ved at værelset er opfyldt af et stærkt blændende lys og udenfor vinduet, kun ca. 200 meter væk, hænger et UFO.
Min mand går hen til vinduet, hvor han tydeligt ser den.
Den er stor og kegleformet. I den nederste halvdel er der et lyspanel.
Det svæver lavt, hvor lavt er vanskeligt at sige. Det næste min mand husker er, at han står og holder på radiatoren, der hænger under vinduet.

Han ser mig der ligger og sover.
Pludselig forekommer det uvirkeligt, hvordan den forsvandt erindrer han ikke, og han var i tvivl om det var en drøm.
Han havde og har dog fornemmelsen af at det ikke var en drøm, fordi følelserne og forvirringen var meget autentiske, og han følte, da han stod og "klamrede" sig til radiatoren, at noget tid var gået tabt, han var nærmest paralyseret".   


Attesteret,
Anonym


© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT