Overlæge observerede UFO
- UFO svævede over Gudenaaen ved nattetid - observationen blev undersøgt -
 

UFO Observationssted: Ulstrup ved Randers
Observations-dato: Marts, 1993, klokken 02:00
Observationstid: > 5 minutter
Antal vidner: 1+

Ulstrup ved Randers

Øjenvidnet,  tidl. Ortopædisk-Kirurgisk Overlæge på Kolding Sygehus, Willy Busk Nielsen, fortæller:

"Der burde ikke teoretisk være noget i vejen for, at der kan være en eller anden civilstation ude i rummet, som er langt bedre udrustet, måske både legemligt og teknisk end vi er, og det kan være de morer sig med at holde os lidt under observation, og se på, hvad vi foretager os".

Tidl. Overlæge, Willy Busk Nielsen
Tidl. Overlæge, Willy Busk Nielsen

Overlæge Willy Busk Nielsen bor i et hus i Ulstrup lidt vest for Randers.

Overlægen har tidligere afvist UFO'er som "fantasi-fostre"; men det blev der ændret på, sidst i marts måned for omkring 12 år siden. Overlæge Willy Busk Nielsen fortsætter: 

"Jeg har en skov her jeg passer, og jeg er egentlig ikke af naturen "Skovarbejder", så jeg bliver hurtig træt af sådan noget.
Men der i sidst i marts måned, var der en dag, hvor jeg havde arbejdet meget i skoven, og var blevet usandsynlig træt, og da gik jeg meget, meget tidligt i seng.
Jeg tror at jeg gik i seng allerede klokken 20:30. Det resulterer jo i, at man så skal op og tømme sin blære, midt om natten, selvom man måske plejer at kunne sove igennem, så jeg måtte - klokken 02:00 vågnede jeg, jeg skulle faktisk ned - jeg sover heroppe på første sal - men jeg skulle ned og lade vandet, men gad ikke rigtig for jeg lå jo godt der under dynen og det var kold vinter.

Udsnit af Gudenaaen hvor UFOet blev observeret
Udsnit af Gudenaaen hvor UFOet blev observeret

Da der så var gået en halv time, og jeg var blevet godt vågen, så var der ikke noget at gøre, så stod jeg op, og ville gå ned på toilettet.
Og sædvanen tro, så kigger jeg lige ud af vinduet, for at se hvordan vejret er, jeg har sådan et lille skråvindue over min seng, og natten er sådan nogenlunde rolig med vestenvind, og der ligger lidt rim eller nysne, det er koldt.

Men det, jeg først og fremmest får øje på, det er et stort bål, sådan så det ud, sidst i Marts, når det er koldt, det er noget usædvanlig.
Stort bål nede i engen, cirka 500 meter herfra mit vindue.
Så gik jeg nedenunder, og kom op efter et par minutter fra toilettet, og ville så lige se på det bål igen, inden jeg gik i seng, og så blev jeg forbavset. Da var det der ikke.
Det vil sige, det var der nok, men det var ikke samme sted! Det havde flyttet sig lidt længere ned mod åen, og mod vest, altså til venstre.
Så blev jeg klar over, at det ikke var noget bål, det måtte altså være noget ekstraordinært. Da løber jeg så ind igennem kontoret og ud på altanen, hvor jeg ligesom endnu bedre udsyn.

Det er ganske vist noget, der ligner et bål, nogenlunde samme form som et tulipanløg, spidst foroven og bredt forneden. Det er frynset i kanterne, og det er stærkt orange, og det funkler, ordet funkler er nok det bedste udtryk. Og så kan jeg se, at det pulserer i lysstyrke, ganske regelmæssigt, cirka en gang i sekundet, men fuldstændigt regelmæssig. Det bliver kraftigt - svagt - kraftigt -svagt.

Tegning som illustrerer Willy Busk Nielsens UFO tildragelse over Gudenå.
Tegning som illustrerer Willy Busk Nielsens UFO tildragelse over Gudenå.

Endvidere er bålet/lyset ikke nede på jorden, men det er helt nede over Gudenåen, og det er en cirka tre til fire meter over vandet.
Jeg undrer mig over, at det stærk orange lys som det udsender, det spejler sig ikke i vandet, derimod er der et kraftigt neon-blåt lys foran og bagved.
Endvidere kan jeg se, at det bevæger sig støt og roligt mod vest, det vil sige
imod strømmen i åen, og mod den sagte vind, der er derude. Det bevæger sig ganske lydløst, natten er stille". 

Overlægen søgte efter flere vidner til observationen i den nærliggende landsby (Ulstrup).
Han fortsatte sine undersøgelser i hele 2 måneder, men stoppede efter 2 måneder, for som Overlæge Willy Busk Nielsen siger:

"Det er lidt frustrerende at gå rundt fra hus til hus, og spørge om de har set spøgelser, ikke?". Og fortsætter:
"Jeg tænkte, nu tager jeg lige det yderste hus med, som ligger helt ned ved åen i et villakvarter i Ulstrup.
Jeg ringer på, og konen kommer ud, og jeg siger til hende at sådan og sådan, og at hun måtte undskylde, men jeg ville spørge om de havde set sådan et bål eller usædvanlig lys en nat nede over åen. Neej det havde de ikke, det havde de ikke, for da sover de jo, sagde hun.
Nå, men så måtte hun undskylde, og jeg går igen. Og så da jeg går, da åbner hun døren igen og siger, sig mig, hvornår sagde du det var? Så kalder han 'Peter, var det ikke den nat vi kom hjem fra svendegilde i Bjerringbro'. Jo sagde han".

Og Peter Ahrndt fortæller:
"Vi havde været til et svendegilde, og kom hjem sent, jeg tror det var der omkring 02:30, og kommer kørende herned gennem villakvarteret, og da kigger jeg ned til højre, da vi suser forbi sådan en vej.
Og da synes jeg der er noget der brænder, der nede forneden. Men vi vender bilen, for at se nærmere på det, så var det pludselig væk igen".

Overlæge Willy Busk Nielsen, fortsætter:
"I tilslutning til min undersøgelse nede i Gudenå dalen, da var det jo langt fra nogle afvigelser jeg fik fra folk.
Adskillige var brændt inde med sådan nogle oplevelser, de aldrig rigtig havde turdet at fortælle, fordi de var bange for at blive til grin.
Og jeg har opsamlet et sted mellem 10 og 20 beretninger, om UFO oplevelser.
Der er masser af mennesker, som har set sådan nogle ting. Og de kan ikke være svindlere alle sammen".



Attesteret,
Willy Busk Nielsen

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://ww.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT