Politifoto af ufonaut
-  det blev skæbnesvangert for politibetjenten som til sidst måtte forlade politiet -

Hændelses-dato: 17. oktober 1973 kl. 22:15
Observationssted: Falkville, Alabama
Øjenvidner: Politibetjente og civile



af Poul-Erik Nielsen, ufo-sandheden.dk, 2003

Rumskib landede på marken
Joffrey  Greenhaw, politibetjent i Falkville i Alabama, modtog den modtog den 17. oktober 1973  hen mod klokken 22:15 et opkald fra en kvinde, der ophidset skreg i telefonen, at der var landet et rumskib på hendes mark vest for byen.
 
Greenhaw havde allerede hørt mange beretninger om ufoer, men havde hidtil blot leet deraf.
Alligevel greb han sit polaroid-kamera, satte sig ind i sin tjenestevognen og kørte til det påståede landingssted. 
Intet. Greenhaw drejede fra en markvej ind på en anden og skulle til at vende om, da hans lygter ramte en metallisk skinnende skikkelse midt på vejen. Den bevægede sig hen mod hans vogn.

 
Politibetjent Joffrey  Greenhaw's originale foto af en aliens, fotograferet med et polaroid-kamera.  

Betjenten steg ud og ville - som han udtrykte det - hilse på væsenet, men det fortsatte bare hen mod bilen.
Greenhaw hev sit kamera frem og tog to billeder. Tre meter foran vognen blev væsenet stående. 

Betjenten senere: "I dette øjeblik, havde jeg en følelse af, at det gjaldt om at komme væk for enhver pris. Men jeg var som lammet, og var bange for at bevæge mig. Jeg ville trække min pistol, fordi jeg var bange for, hvad der kunne ikke ske. Til sidst fik jeg atter hold på mig selv og tog to billeder til".
Derpå lagde betjenten kameraet ind i vognen og slog udryknings-blink til. Da han igen rettede sig op, så han væsenet løbe bort i sydlig retning - med stive nedadrettede arme, idet det bevægede sig skiftevis til venstre og højre side fremefter.
 
Greenhaw: "Jeg troede, at det havde fjedre under fødderne, for ved hvert skridt tilbagelagde det tre meter".
Han sprang ind i vognen for at optage forfølgelsen af skikkelsen. Ved starten må han imidlertid havde givet for megen gas, for vognen stillede sig på tværs ad vejen. 
Greenhaw bakkede og kørte frem igen. Men nu var væsenet som sunket i jorden. Heller ikke lyset fra søgeprojektøren kunne se andet end træer og marker. "Det gjorde mig igen temmelig nervøs og ængstelig".

Frygtelig skæbne ramte betjenten efter observationen
Til sidst vendte betjenten tilbage. Dér viste han sine billeder til kollegerne, derpå til sin broder og endelig til en journalist. Overalt samme reaktion: skepsis og spot.
Den sælsomme oplevelse virkede som en forbandelse på hans personlige skæbne. 
De følgende uger kørte han sin bil i smadder, så sit hus brænde ned, mistede sin hustru og måtte til sidst forlade politiet. I dag arbejder han som snedker.
Han kunne være blevet rehabiliteret af den amerikanske regering. Men beviserne for udenjordiske rumrejsende er nu blevet holdt tilbage i over 48 år. Skjult i en nedkølet kiste på Wright-Patterson basen i Dayton (i Ohio).

-----------------


16 væsener fundet i nedstyrtet ufo

I
juni måned 1948 styrtede et ufo ned i Mojawe-ørkenen (i Californien).

 Professor Robert Carr
Professor Robert Carr 

Det amerikanske luftvåben afspærrede straks området, beslaglagde øjenvidners film og benægtede hændelsen. Universitetsprofessoren Robert Carr, hvis ranch lå i nærheden af nedstyrtningsstedet, talte imidlertid med vidner - også med en general, der deltog i redningsarbejdet.

Hans skildring:


Seksten væsener blev fundet om bord i ufoet. De var 90 - 120 cm. høje og åbenbart døde på grund af det faldende tryk, der opstod efter, at en luge var gået i stykker. Væsenernes blod og kromosomer var menneskelige. Under dissektionen opdagede lægerne, at ufonauternes hjerner var 400-500 år gamle, og de antog, at de var blevet transplanteret over i legemer, der var knap 30 år gamle. 

Nyere opdagelser tyder imidlertid på, at de udenjordiske væsener når en alder, der ikke kan sammenlignes med jordiske målestok.
Den forvirrende mangfoldighed af beretninger om møder med ufonauter (aliens), har fået brasilianeren Jader U. Pereira fra Porto Alegre til at søge at inddele de forskellige fremtrædelsesformer eller racer. 

Hans arbejdsgrundlag var 25 bøger, 88 rapporter og meldinger, samt 92 såkaldte kontaktberetninger. Pereira var i stand til at udskille fire - som han kalder det - typer, der igen kan inddeles i hver tre varianter. (5 typer af udenjordiske - se dem anden steds på ufo-sandhden.dk.

Vi kan anbefale bogen: "Ufoernes Univers" af Gottfried Herberts.