Politibetjent & andre så UFO

Hændelses-dato: 11. januar 1966
Observationssted: Prompton Lake
Antal øjenvidner: > 12 (Politibetjentem og civile)


 
Politibetjent Joe Cisco ved dæmningsområdet, hvor han observerede et UFO 

Om aftenen den 11. januar 1966 var politibetjent Joe Cisco kørt ud for at brænde nogle gamle juletræer af. Det skulle ske nogle få hundrede meter fra Raymond dæmningen.
Det er den dæmning, der holder på statens største vandreservoir, som er omkring ti kilometer langt og leverer vand til New York og forstaden Newark.

Mens Joe Cisco stod i grusgraven og skulle til at sætte ild i flere hundrede juletræer, blev han pludselig kaldt over patruljevognens radio. Opkaldet kom fra Prompton Lake, hvor det lokale politi havde fået flere opringninger om ufo-observationer.
Man bad nu Joe Cisco om at holde udkig i området, hvor han befandt sig.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Det var en meget kold aften med helt klart vejrforhold. Joe Cisco så sig omkring, men der var intet usædvanligt at se. Men da han vendte sig om mod vest, fik han øje på et klart hvidt objekt over dæmningens nordlige del.
Dets størrelse kunne han ikke rigtig vurdere, da han ikke havde noget sammenligningsgrundlag.
Cisco rapporterede straks over radioen, hvad han havde set, til reservoirvagten George Dykman, der var vagthavende. Staben af vagtfolk, der overvågede og patruljerede omkring reservoiret, bestod af tolv mand.

Dykman forlod sit kontor for at se ud over dæmningen. Han fik også øje på objektet, som bevægede sig som en flyvemaskine, men der var ikke en lyd at høre.

Flere havde hørt radiosamtalen mellem Cisco og Dykman og lagde aftenturen om ad dæmningen for at se, hvad der var på færde. Efterhånden var flere af de lokale notabiliteter samlet, inklusive borgmesteren, en rådmand og politikommissæren. Solide borgere, der med egne øjne kunne bekræfte observationen.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Den følgende aften opsøgte en journalist chefen for det stedlige civilforsvar, der også havde været på dæmningen aftenen før.
Midt under deres samtale lød det pludselig over radioen: "Tro det eller ej, nu er det der igen!" Stemmen de hørte, kom fra politibetjent Joe Cisco, og i det samme råbte civilforsvarschefens kone fra køkkenet: "Jeg kan se det herfra!"

Fra baghaven betragtede de objektet i lidt over et kvarter. Det var et fast objekt, der gav et sløret rødligt skær fra sig. Journalisten prøvede at skønne, hvor tydeligt objektet var, og anslog dets lysstyrke til at være 16-17 gange stærkere end lyset fra planeten Mars, når den er nærmeste Jorden. Han kørte straks efter op til reservoirets vagtmandskab, men da han nåede frem, var objektet forsvundet.

Der kom flere observationer, og den 11. oktober kunne man finde følgende notits i New York Times:


"Tallerken rapporteret i det nordlige Jersey".
Dagen efter (12. januar 1966) kunne man læse i New York Times: "Beboere og politifolk fortæller, at de så et skinnende uidentificeret objekt flyve over Wanaque-reservoiret sidste nat.
De beskriver objektet som tallerkenformet, på størrelse med en stor bil, og glødende som et hvidt lys. Reservoiret, som er en del af Newarks vandforsyningssystem, er beliggende omkring 25 miles nordvest for Newark.
Sergent Ben Thompson fortæller, at han så objektet, mens han kørte i sin patruljevogn langs reservoiret. "Jeg så objektet komme hen imod mig", fortalte han.
Det fløj lige hen over hovedet på mig, stoppede midt i luften og bakkede lige op. Så begyndte det at flyve i siksak fra venstre til højre. Det var så skinnende, at jeg ikke kunne se dets afgrænsninger", sagde han."

Et andet vidne, politibetjent Jack Wardlaw, fortalte at han så en ”lysende hvid skive” svæve i nærheden af sit hjem i Stonetown sektionen i Wanaque, lige vest for reservoiret. ”Det virkede som om det var ganske tæt på, lige over Lilly Mountain, cirka 1.000 meter oppe”, sagde Wardlaw. ”Spørg mig ikke, hvad jeg så. Men jeg véd at det ikke var nogen form for helikopter, flyvemaskine eller komet. Det bevægede sig til venstre og højre, så stoppede det pludseligt. Det skød lige lodret op. Derefter bevægede det sig  derefter i nordlig retning, mod Ringwood.”. Wardlwa bskrev objektet som ’afgjort skive-formet og ved visse vinkler æg-formet”.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT