Præsident Eisenhowers UFO møde ved Holloman AFB
- Præsidentens hemmeligholdte UFO møde ved Holloman Air Force Base -

Hændelses-dato: 11. februar 1955, tidsrum 09:00 - 16:55
Antal vidner: Flere
2015: Foto udtaget fra video (frames-by-frames) nederst

Artiklen er fortalt af Art Campbell, en anerkendt amerikansk UFO forsker og taler, som har været aktiv i UFO forskningen helt tilbage fra 1957 i Kansas City, Missouri. Campbell var oprindelig tilknyttet NICAP som efterforsker, sammen med Donald E. Keyhoe. Dengang arbejdede han på en vigtig NICAP undersøgelse om George Adamski, som påstod at have mødt udenjordiske på Banegården i Kansas City.

Præsident Ike Eisenhower

I efteråret 2006 modtog Campbell et 7-siders brev fra en tidligere menig ved luftvåbnet, som var tilknyttet militærhospitalet på Holloman luftbase.
Han meddelte i detaljer hvad han vidste, og hvad han og hans venner så, da Præsident Ike Eisenhower (foto til venstre) besøgte Holloman i februar 1955. Ifølge pressen - på det tidspunkt i 1955 - var Ike på jagt i Thomasville i Georgia. Men på sit ophold dér, var han udenfor pressens bevågenhed i 36 timer. I den sidste tid har denne historie været offentliggjort i UFO medierne og vidner er blevet bedt om at komme frem i lyset. Som følge heraf har flere vidner meldt sig og der forventes flere oplysninger fremover. Her giver vi et kortere referat af hele historien, som er samlet af Art Campbell.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Tidlig om morgenen den 11. februar 1955 forlod Ike (Eisenhower), sammen med sikkerhedsfolk, sin jagthytte og kørte ad en bagvej nordpå til Spence AFB, hvor Air Force One (præsidentens fly) ventede for at transportere ham og hans følge til Holloman AFB. Kort efter at det amerikanske luftvåben var blevet en separat del af det militære apparat, var Alamogordo luftbasen omdøbt til Holloman AFB. Den havde fået navn efter oberst George V. Holloman, som var en pioner indenfor luftkamp-forskning og udvikling. Den gamle Alamogordo base havde været en træningsbase for de store bombefly. Bombeområdet var 57 km. bredt og 96 km. langt. I 1946 blev basen til en underafdeling af luftvåbnets missil testcenter ved Patrick AFB i Florida og i september 1952 blev den udset til at være en permanent luftbase installation.

Placeringen af Alamogordo luftbasen, som blev omdøbt til Holloman AFB

300 personer på basen

Der var omkring 300 mennesker på basen, som så Air Force One lande. Air Force One kørte helt ud til enden af landingsbasen, vendte om og standsede efter cirka 50 meter. Det må have været sælsomt at se præsidentens fly langt ude på landingsbasen, omkring 1 kilometer borte fra bygningerne, alene og tavst, uden rød løber, orkester og honnør parade.
Efter en tid vendte folkene tilbage til deres gøremål, men der blev snakket og spørgsmål blev hele tiden stillet: "Er Ike her? Hvad foregår der?" De civile og militære personer på basen, var blevet informeret om, at mens præsidenten var der, ville det ikke blive betragtet som nogen højtidelighed.
Nogen tid forinden var basens chef, oberst Sharp, sammen med flere officerer gået op i kontroltårnet for at se præsidentens fly lande. Den første kommunikation hørte de klokken 08:10: "Holloman kontroltårn, dette er Air Force One 7885, 10 miles øst for MaryHill". De bad om landingsbanens vindretning. De blev tildelt landingsbane nummer 13. Holloman landingsbaner formede et stort A fra nordvest til sydøst. Llandingsbanen de blev tildelt var længst væk fra hangarer og andre bygninger.
Det var tydeligt for basens personel, at det der skulle ske, ville foregå så langt væk som muligt. Kun lidt kunne ses, medmindre man havde et godt udsigtspunkt og kikkert.
Telefonerne overalt på basen var travle, mange spørgsmål blev stillet: "Er han stadig ude på landingsbanen? Hvad laver han nu? Hvad sker der?" Og det konstante svar: "Vi ved det ikke."

Uidentificerede objekter kommer til syne.....
Men omkring 10 minutter efter at flyet landede, gav radar officererne instrukser om at lukke for alle de radar, der var styret fra et rum i kontroltårnet. De menige var blot 5 minutter tidligere blevet informeret om nedlukningen.

To UFOer svævede over Range Road 12
Der var et dusin synlige vagtpatruljer omkring basen og nogle af de små kortdistance radar var aktive, men den store doppler radar var nedlukket efter ordre fra Washington.
En telefon ringede i kontroltårnet med meddelelsen om, at to uidentificerede objekter svævede over Range Road 12. Få øjeblikke efter, var de over Range Road 7, ikke langt fra landingsbanerne. Mændene i kontroltårnet svingede deres kikkerter i nordlig retning i morgendisen. Så glimtede noget i sollyset og så igen noget lige nedenunder. En meddelelse blev modtaget som bekræftede, at et tredje objekt var fem minutter bag de to første.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Tårnets personale vidste ikke hvad det var, men var forbavsede. Ingen hale, ingen vinger, ingen motor (propeller). Blot runde objekter, der nærmede sig præsidentens fly, stående alene langt ude på landingsbanen. De rapporterede objekterne, loggede dem og fortsatte deres sædvanlige arbejde.

Objektet landende ...
De to objekter stoppede omkring 90 meter over Air Force One, og et af dem landede 60 meter foran flyet. Det andet objekt svævede et kort øjeblik, og svævede derefter tværs over den nærmeste landingsbane overfor hangarerne og nogle andre bygninger. Det stillede sig i en position et sted over bygningerne. Dér kunne objektet få en god oversigt over alt, hvad der kunne komme på tværs af præsidentens fly og det landede objekt.

Et kort tilbageblik på UFO situationen på den tid viser, at der kun havde været ganske få beretninger i aviser siden 1947 og man troede på militæret, når de kom med dækhistorier.
Kenneth Arnold havde kun set reflektioner og alle havde fået sig en indvendig latter over Roswell ballon historien og blippene, set på radar over Det Hvide Hus i 1952, var blot søulve. Donald Keyhoe havde kun lige startet NICAP og flere bøger af Frank Scully og Adamski blev betragtet som sensationalisme. Så det var med en vis mistro, man mødte to UFOer på Holloman AFB i februar 1955.
Der var kun lidt baggrund for at tro på dem som udenjordiske. Nogle af dem, som oplevede dem eller hørte om dem den dag troede, at de kunne være tyske opfindelser. Andre troede, at de var amerikanske og igen andre troede, at de kunne være russiske. Tyske videnskabsmænd, som overvågede missil affyringer ved den nærliggende base, White Sands prøveområde, var højt respekterede. Og nogle af de tyske videnskabsmænd arbejdede i forskellige laboratorier på Holloman.

Kort efter at det ene UFO landede foran Air Force One, kom en mand, som mange formoder var præsidenten, til syne ved døråbningen på flyet, gik ned ad trapperne og hen imod UFOet. En slags lem var blevet åbnet få øjeblikke tidligere, og havde foldet sig ud til en lille rampe. Manden gik op ad rampen, stod et kort øjeblik ved åbningen, gav hånd til en eller anden og gik ind. Vidner mente at der gik 45 minutter.
Da han igen kom til syne fra fartøjet, gik han tilbage til Air Force One. Denne gang vendte han blikket mod vidnerne, og de fleste var sikre på, at det var Ike. Han bar ingen hat og mange genkendte frisuren og hans ranke militære gangart.

Hovedvidne:
Vores hovedvidne var menig Wilbur Kinland (pseudonym), som var stationeret ved basens hospital i 1955.
Hans egen observation gælder Air Force One's afrejse klokken 16:41 den 11. februar 1955.
Kirtland meddeler følgende: "I foråret 1955 blev jeg tildelt Holloman AFB hospital. I februar måned erfarede vi, at præsidenten kom til Holloman. Det var almindeligt, at der skulle være honnørparade for ham. Kaptajn Reiner spurgte mig, om jeg ønskede at deltage i den tidlige morgenparade. Jeg afslog og han sagde OK, at jeg ville være i tjeneste den dag. Dagen før det skulle ske, blev det aflyst. Vi mente, at man ventede med at orientere om sikkerheden for besøget, indtil få dage før præsidentens ankomst. Da den blev givet, blev honnørparaden aflyst."

Lægen så objektet (UFOet) over basen
Den 11. februar klokken 08.00 startede Kirtland sin vagt på basens hospital. En anden menig, kaldt Dorsey, var der også. Kirtland sagde, at da han kom, spurgte sygeplejersken ham om hvor Dorsey var. En kontorassistent, kaldt Dorothea Thorenson, svarede, at hun havde set ham tage sin kone med til butiksområdet denne morgen.
"Da Dorsey endelig kom, spurgte han mig, om jeg havde set skiven svæve over landingsbanen. Jeg svarede, at det havde jeg ikke og spurgte, hvad den var lavet af!
Dorsey svarede, at den så ud til at være af poleret rustfrit stål eller aluminium. Da jeg spurgte om dens størrelse, sagde han seks til ni meter i diameter, og om jeg ønskede at se den. Selvfølgelig gjorde jeg det. Dorsey sagde, at den var der, da han tog sin kone til butiksområdet, og stadig var der, da de kom ud 30 minutter senere. Gå ud foran hospitalet og kig mod hangarerne, sagde han. Jeg spurgte sygeplejersken om lov. Hun vendte sig mod lægen, som sagde: Nej, bliv her."
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
En anden menig fortalte om sin oplevelse, da han senere om eftermiddagen gik efter kaffe: "Jeg gik bag to officerer. Den ene var klædt i kakigrøn militærdragt og spurgte den anden, hvorfor han var klædt i sin blå dragt. Den anden forklarede, at han var dagens mand. Han var i kontroltårnet, da Air Force One landede denne morgen. Så snart den var landet, lukkede de ned for radaren.
Den første officer spurgte, hvorfor de lukkede radaren ned og fik at vide, at de blev beordret dette fra højere sted. De mente, at doppler radaren ville interferere med tallerkenens styresystem .... eller sådan noget. Begge kom ind over præsidentens fly. Den ene landede på banen og den anden svævede en tid, og svævede derefter over til hangarerne.
Præsidenten forlod sit fly ... og gik hen mod tallerkenen. En dør åbnede, en rampe kom til syne og han gik ombord for 45 minutter. Den første officer spurgte, hvem der så alt dette; den anden officer sagde: "personalet i kontroltårnet", idet de havde kikkerter. På spørgsmålet om der var nogen, der så, hvem der var inde i tallerkenen svarede officeren: "nej, den var placeret for langt væk fra tårnet med en skrå vinkel".

Da de så objektet ... løb de alle ...
Det er også på sin plads at bringe en temmelig interessant rapport fra en dame (Patricia Sørensen), hvis far (Bill Sørensen) var en civil elektriker ved Holloman basen.
Han arbejdede ude hele dagen på basen på elektriker holdet. Han havde været elektriker ved hæren i Korea og havde fået jobbet  i 1953 eller 1954, fordi han var veteran.

Øjenvidne skildring af UFO landingen på Holloman AFB.

Hun sagde: "Vi var i Alberquerque dengang. Far arbejdede der i 1954 og kom hjem i weekenderne. Vi flyttede derned i sommeren 1954, da jeg gik i fjerde klasse. Mor ville have, vi var sammen. En gang efter jul, kom far ophidset hjem. Han ville fortælle historien igen og igen, hvis vi bad om det og senere hen også for børnebørnene. Vi kaldte den "da far blev brandmand"."
"De arbejdede ude med telefonselskabets lastbil. Far fortalte os, at de kunne se præsidentens fly under næsten hele landingen. Først cirklede det og linede op til landingsbanen. De kunne se landingsbanen mellem nogle bygninger, hvor de arbejdede. De kunne se omkring 120 til 150 meter af den. Flyet landede, kom gennem den del, de kunne se. De forventede at høre det komme takserende og de ønskede alle at se præsidenten.
De ventede og ventede.
Den blev blot stående et sted derude og motorerne blev standset. De så andre kikke i samme retning og også nogle mænd på taget af hangarerne fulgte med. En i teamet foreslog, at en af dem kravlede op i en mast og rapporterede, hvad der foregik og far accepterede og tog sine stålklatreanordning på. Far sagde, at han altid klatrede med ryggen til solen for ikke at blive blændet. Far havde næsten nået toppen, da han hørte én råbe, men hørte ikke ordene. Derefter så han lastbilen køre væk og nogle fra teamet løbe imod hangaren. Han bemærkede mændene på taget løbe væk fra fronten af hangarens tag og én pege mod landingsbanen.
Far svingede rundt på masten for at se ud over landingsbanen og så, hvad al postyret drejede sig om. Så sagde han, at han så det ... denne "lagkage bliklignende ting" komme imod ham omkring 120 meter væk, og "kom direkte mod mig", sagde han. Far sagde altid, at han følte sig meget alene deroppe med denne ting og besluttede at komme hurtig ned, idet han var omkring 12 meter oppe. Han sagde, at han løsnede sine spændebøjler og kom de 12 meter ned på omkring 5 sekunder. Hans stål klatreanordning berørte kun lejlighedsvis masten for at sænke farten."

"Tilbage i værkstedet, da hans historie var fortalt, blev han kaldt "brandmanden" for at han kunne komme ned fra masten så hurtig. Tilsyneladende kort efter denne hændelse, standsede tallerkenen og svævede omkring 90 meter over landingsbanen, medens mødet fandt sted langt ude på landingsbanen nær UFOet. Far sagde, at da mændene var kommet sig over chokket, stod mange blot og så til. Han sagde, det var et smukt syn og den havde en jævn vaklende bevægelse. Han kaldte senere den dag for dagen, hvor rigtig mange neon lys skulle udskiftes."

Hans datter sagde, at de alle mente, det var ét af de hemmelige fartøjer, som præsidenten var kommet for at se. "Far sagde, at han aldrig betragtede det som andet, indtil flere år senere, i 1960'erne eller deromkring, da UFO formen blev mere publiceret. Han fortalte, at da forstod han, hvad der var så hemmeligt."
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Hovedvidnet Kirtland, som var i tjeneste på basens hospital, kom tilbage fra frokost klokken 12.50.
Kontorassistenten Dorothea og sygeplejersken spurgte ham, om han havde set Dorsey. "Jeg sagde,. at det havde jeg ikke. Ved kaffetid klokken 14.30, gik jeg ned gennem hallen og så Dorsey komme ind. Jeg spurgte, hvor han havde været.
Han svarede: "Til et møde".
Jeg bad ham ringe til Dorothea og sygeplejersken, og at jeg ville gå efter kaffe. Efter aftensmaden bemærkede jeg, at der stadig brændte lys i militærlægens kontor og gik over for at slukke det. Overraskende var Dr. Reiner der og talte med en oberstløjtnant. Oberstløjtnanten fortalte ham, at han havde hørt præsidenten og Oberst Sharp tale til omkring 225 mennesker ved forsyningshangaren.
Han sagde, at der både var militært personel og civile arbejdere samt få kvindelige kontormedarbejdere. Dr. Reiner ønskede at vide, hvad præsidenten havde sagt."
"Oberstløjtnanten fortalte, at han blot gav dem en gang sludder for en sladder og sagde, at de skulle fortsætte det gode arbejde o.s.v. Han talte kun i fem minutter eller deromkring, og så talte Oberst Sharp i yderligere 20 minutter. Hans tale omfattede advarsler sådan som: "hvad I ser her, bliver her" og den slags "gode sikkerheds traditioner" på basen. Dr. Reiners ven sagde også, at den opererende chef og Obert Sharp talte én eller to gange mere ved basens mødesal, som rummede over 200 mennesker. Tilsyneladende fortalte Ike hver eneste gruppe, at han ikke ville formodes at være der den dag."

Det kunne se ud til, at der blev lagt en betragtelig pres på Holloman basens personale, for at undgå, at præsidentens besøg skulle blive kendt. Hemmeligholdelsen var sandsynligvis rettet mod pressen i Thomasville, såvel som den nationale presse, så Ike ikke skulle modtage pinlige spørgsmål senere, eller når han vendte tilbage til Thomasville.

I en korrespondance fra England, skrev en mand, som havde adgang til de top hemmeligt MI5 arkiver:
"I 1953-1955 var ET-besøgende landet flere steder, og havde spurgt efter et møde med lederen af det mest magtfulde land på Jorden."
Han mente, at mødet på Holloman var et af de første møder med denne udenjordiske race. Han mente, at der i alt var to eller tre adskilte udenjordiske grupper, som mødte Eisenhower administrationen under hans periode.
Kilden fortalte, at "hovedtemaet for mødet var den fortsatte atomforskning og forsøg med endnu kraftigere våden." MI5 kilden hentydede til til et Russisk atombombe tforsøg i september 1951, som kun var halvt så kraftig, som den første i 1949. Han sagde, "de besøgende udviste stor bekymring over vores brintbombe detonation i 1952 (500 gange mere kraftfuld, end Hiroshima atombomben".

Over tre årtier steg UFO observationer i antal over militære kernevåben enheder, og senere også affyringsfaciliteter. MI5 kilden indikerede, at der hvilede et betragtelig pres på præsident Eisenhower's skuldre, for at udøve en vis indflydelse over hans regerings accelererende forsøg af kernevåben. Tilsyneladende besluttede de, som kendte til de udenjordiske bekymringer, at oprette en komité for at rådgive præsidenten angående dette. Han tror, at denne gruppe i starten blev kaldt den alternative komité.

Ifølge beretninger fra de, som så og hørte Ike, havde han afsluttet sin opgave klokken 9. Resten af dagen benyttede han sammen med basens chef, Oberst Sharp, til at bese nogle faciliteter, spise frokost og tale til nogle grupper. Det synes som om, at både præsidenten og obersten havde besluttet at tillade nogen synlighed, idet det ville skabe mere uønsket publicity at holde ham skjult end at vise sig og få tingene til at se lidt mere normale ud.
Vi véd at Ike var på basen fra omkring kl. 09.00 til omkring klokken 16.45, da Kirtland og hans venner så præsidentens fly lette. Et 45 minutters møde med UFO besætningen ville ikke være velegnet til et møde med meget indhold. Tilbageblik på et andet møde eller to og et par spørgsmål fra hver part kunne være resultatet på denne korte tid.
Derimod kunne et 5-6 timers møde være tid nok til nogle vigtige informationer. Det er mere end sandsynligt, at dette møde ved Holloman AFB ikke var Ike´s første møde med udenjordiske. Der er nogle indicier som peger i retning af, at præsident Eisenhower mødte de udenjordiske på MUROC (senere Edwards AFB) et år tidligere. Pressen sagde, "Ike var borte i nogle timer", hvilket ville give ham lejlighed til at møde og se udenjordiske fartøjer og døde legemer, som menes at være opbevaret på Edward basen i februar 1954.

Vedrørende kernevåben og truslerne, som præsident Eisenhower og John Foster Dulles udsendte til verdens to mest magtfulde kommunistlande lige før Thomasville jagtturen, var en reaktion meget nær.
I et brev til Det Hvide Hus klagede Krutsjov, at "I USA er der stadig mennesker, som ikke ønsker at tage del i politikken og truslen fra kernevåben afpresning...". Men præsident Eisenhower's advarsel kvalte truslen fra en kinesisk invasion. Mere end et halvt århundrede senere blomstrede Taiwan og er endnu ikke blevet invaderet fra hovedlandet. Dwight Eisenhower gav amerikanerne, som han havde gjort i Korea krigen, hvad de mest ønskede. Han trak en streg i sandet og oprettede freden. delvist som et resultat af den mindskede spænding i verden i foråret og sommeren 1955, blev et topmøde mellem de fire store (Rusland, England, Frankrig og USA) afholdt i Geneve i juli.
Også andre nationer i den frie verden var inviteret, og dem fra den kommunistiske blok, heriblandt Kina. Det var USA's og andre demokratiske nationers håb, at dette topmøde ville føre til en nedrustning. Skønt konferencen ikke førte til en øjeblikkelig verdensfred, så indledtes en dialog der endelig førte til nedskalering af kernevåben arsenaler og fremtidige konferencer. Ved konferencen opnåede præsident Eisenhower anerkendelse som en fortaler for fred og nedrustning. Journalister på den tid kaldte den åbne dialog for "Geneve's ånd" og i kort tid derefter syntes verden mere venlig og mindre krigs-lignende og lidt mere håbefulde.
Den 17. januar 1961 forlod Eisenhower jobbet som præsident, ved hvilken lejlighed han advarede mod det voksende militære industrielle kompleks. Han kom også med en advarsel om, at "lange fortsatte militære udgifter kunne frembringe en fare for vor levevis."

Opdatering, 2015:
Ved Præsident Eisenhowers planlagte møde med aliens (udenjordiske) ved Holloman AFB (Air Force Base), blev der foretaget hemmelig videoopptagelse.

En uredigeret frame fra den tophemmelige videooptagelse.

Videon blev minitiøst kontrolleret af den 13. RTS fotolaboratorie, "frame-by-frames" (ved videooptagelser filmes 30 billeder per sekund).
Ud fra disse "frames" er det viste billede (til venstre) taget, og er ikke på nogen manipuleret eller ændret.

Præsident Eisenhower fortalte, at mødet han havde på luftbasen med de udenjordiske (aliens), udseendemæssigt lignende den ”jordiske nordiske race”.

Udover videoen er der adskillige vidner til det hemmelige møde mellem Præsident Eisenhower og de udenjordiske på Holloman Luftbasen, blandt andet:
- Henry McElroy, Jr. – Vidnesbyrd og et dokument som omhandler en officielt briefing til Præsident Eisenhower om mødet med de udenjordiske (ET’ere). Han kom desværre på tværs af lovgivningen ved ikke at overholde tavshedspligten.
- Bill Kirklin’s vidneudagn, som beskrev hvad han så og observerede, at Præsident Eisenhower gik ombord på et udenjordisk ET fartøj (UFO), og opholdt sig der i 45 minutter. Der befandt sig et UFO på luftbasens jord, mens et andet UFO svævede stille rundt over luftbasen. Alle radarer med videre (som også beskrevet ovenfor) blev kommanderet total nedlukket under Eisenhowers møde med de fremmede.
- Patricia Sørensen, datter af elektrikeren Bill Sørensen, som i 1989 dokumenterede et brev fra faderens oplevelse på basen i 1955 (som beskrevet ovenfor).

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT