Stoppet af UFO - aliens kom imod dem
- da bilen var stoppet, kom et udemjordisk væsen ud fra UFOet og bevægede sig hen mod bilen -

Observations-dato: 13. november, 1976, klokken 20.50
Observationssted: Chilcomb, England
Antal vidner: 2
af: © Poul-Erik Nielsen, UFO-SANDHEDEN

UFO svævede over vejen

Joyce Bowles og Ted Pratt, øjenvidne til observation af et kæmpe UFO
Joyce Bowles og Ted Pratt, øjenvidne til observation af et kæmpe UFO

Joyce Bowles, der var ansat på Winchester Jernbanestation, kørte søndag aften den 13. november 1976 sammen med sin nabo, Ted Pratt, på vej mod landsbyen Chilcomb (i England) ad landevej A272, for at hente sin søn, Stephen og dennes kæreste på en gård, da de bemærkede et orange skær på himmelen.

Da de svingede ned ad en mindre vej, begyndte bilen at ryste og hoste, som om der var gået noget i stykker i motoren.
Bilen blev ligesom trukket diagonalt fra vejen.
Da bilen var gået i stå, så de et glødende, orangefarvet objekt, cirka 5 meter langt cigar-formet objekt, omkring 5 meter foran bilen, svævende 50 centimeter over jorden.
Viser stedet hvor Joyce Bowles og Ted Pratt blev overrasket af et UFO
De blev begge meget bange. UFOet synes at have et eller andet damplignende under det.
I øverste venstre side af objektet var der et vindue, hvorigennem de kunne se 'ansigter' af tre væsener.
Et cirka 1,80 meter høj væsen, spinkel af bygning, iført en sølvfarvet dragt, kom til syne gennem siden af objektet!
 
Han havde langt blondt hår, mørkt skæg og hans hud var bleg. Efterhånden som han nærmede sig kvinden, hørtes en "susende" støj.

Manden bøjede sig ud for at se gennem sideruden, og lagde en hånd på bilens tag. Han så lige ind i væsenets øjne, som var lyserøde som en 'albino kanins', og var så gennemtrængende at når kvinden så til en anden side, kunne hun stadig se pletter af lys som en eftervirkning.

Hun følte at væsenet transmitterede en eller anden form for påvirkning, som fik dem til at bevare roen. Væsenet stod ved siden af bilen i 2 minutter og kiggede ind på bilens instrumentbord gennem vinduet, hvorefter det bevægede sig til objektets bagende. Væsenet viste sig ikke igen, og da de igen turde kigge, var UFOet forsvundet.

Herefter kunne bilen igen starte og fungerede helt normalt som før denne sælsomme oplevelse, som dog har sat sit præg på de to skrækslagne personer.