Livet nu og her - og derefter
- Jorden er hastigt på vej til et højere svingningsniveau

Dansk bearbejdelse: Poul-Erik Nielsen, 2003 ©

Den Venusianske kvinde Omnec Onec har tegnet dette billede, for at vise hvor farvestrålende der er på planeten Venus.

Usynlighed
Den dag mennesket lærer at kontrollere og hæve sit svingningsniveau i cellerne, lærer det at apporterer, det vil sige opløse sig selv eller dematerialisere sig for atter at materialiseres.
Det indebærer, at mennesker kan gøre sig usynlige og pludselig flytte sig hen til et helt andet sted. Kun ganske få mennesker er i stand til at 'apportere'. Det er som regel personer med kontakt til det ydre rum og brødrene der, som de samarbejder med for at hæve det åndelige niveau i verden, dæmpe menneskets frygt og øge kundskaberne.

Det, at man kan ændre eksistensformer gennem andre dimensioner, er ikke andet end højteknologi. Der er intet unaturligt ved det. Mennesket vil med tiden udvikle sig til at nå samme niveau som civilstationerne i verdensrummet, men højteknologien er ikke opnåelig, før det åndelige og moralske niveau er højt nok. Menneskets umoralske adfærd og lave åndelige niveau vil endnu længe hindre det i at mestre de avancerede tekniske opfindelser. Det mest beklagelige er, at mennesker på planeten Jorden, ikke selv føler, at de lever i en laverestående civilstation, selv om de stadig fører krig, dræber og ødelægger.

Hele summen af alt det, der hjælper menneskehedens åndelige udvikling videre, er af det gode. Af og til går fremskridtet gennem hændelser, der utvivlsomt vil blive oplevet som negative.

Den harmoni, som råder overalt i universet, er resultatet af en lang udvikling. Planeten Jordens lave svingningsniveau er grunden til, at Jorden mangler harmoni og lykke.

Svingningsniveauet kan ikke længere stige gennem gradvis udvikling. Yderligere stigning vil ske som hurtige, overraskende og skræmmende spring mod en højere oktav.
Mange ar forberedt sig på det, men alle kan ikke følge med.
Man kan træne sig i at hæve sin egen frekvens, og på den måde er det muligt at lære kunsten at flytte sig fra plan til plan uden risiko.

Vores generation vil opleve de dramatiske forandringer.
Den har valgt at blive født i akkurat denne overgangsfase for at opleve jordklodens mest spændende periode, mens den stiger til et nyt svingningsniveau. Som følge af det, vil planeten Jorden ændre sig afgørende.
Overgangsfasen bliver ikke let for alle. Men alle må alligevel gennemleve den. Når overgangen er sket, har mange mennesker mistet livet.

Mennesket fatter ikke, at andre væsener fra fjerne galakser er højere udviklet end dem selv. Billedet her viser, hvordan væsener fra Cetas ser ud.

Brødre fra verdensrummet
Som følge af begivenhederne, vil man også opleve enorme materielle skader. De overlevendes holdning til universet er total forandret, for vi har med vore egne øjne personligt set og oplevet den hjælp, brødrene fra verdensrummet har givet i denne vanskelige situation. Menneskene begynder endeligt at forstå, at tiden for strid og kamp er slut. For første gang i Jordens historie lærer menneskene at leve i harmoni med hinanden.

Man slås ikke mere om religioner og tolkninger. Man slås ikke om politik. Man slås ikke om magt og udøver ikke magtmisbrug.
Harmoni og tolerance over for andre mennesker, hjælpsomhed og accept er en selvfølge.

En hel planets befolkning forandres åndeligt, som ved et trylleslag. Spørgsmålet er bare hvornår. Tidspunktet kan ikke forudses på klokkeslæt, fordi menneskenes udvikling, tanker og følelser påvirker hændelserne. De mest dramatiske faser kan tilmed undgås, hvis alle mennesker bestemmer sig for aldrig at hade andre mere, og i stedet vælger den allestedsnærværende kærlighed.

Vi ved udmærket godt, at i den nuværende fase er menneskehedens ikke i stand til at droppe hadet. Der bliver sået for meget negativ energi i atmosfæren hver dag. Vores negative tanker sætter skub i væksten af et kollektivt negativt energifelt, og dets konsekvenser for Jordens atmosfære. Det er blot et spørgsmål, hvornår dette fører til fysiske følger for jordskorpen og atmosfæren.

Vi er alle i kontakt med hinanden gennem usynlig energi.
Den lever og bevæger sig og forandrer sit svingningsniveau, afhængigt af den energi, som den får tilført.
Forstår man energierne, forstår man livet. Energiernes virkning på hvert menneske, hver livsform og planet i verdensrummet er håndgribelig. Blot for øje er den usynlig.
Som følge af energistrømmene er livet i bevægelse, vibrerer og forandrer sig. Svingningsniveauet er afgørende. 
Menneskekroppen har et andet svingningsniveau end blomsten på marken. Fisk og andre havdyr har et andet svingningsniveau end fugle.
Indbyggere på andre himmellegemer, har et højere svingningsniveau end mennesket. Derfor må de reducere deres niveau, før de kan komme i kontakt med indbyggere på Jorden.

Forskellige verdener kan vikle sig ind i hinanden, overlappe hinanden på forskellige svingningsniveauer. Alligevel mødes de ikke og forstyrrer ikke hinanden, men fungerer akkurat som to TV-programmer, der sendes samtidig på hver sin kanal.

Verdensrummet er uendeligt
Helheden er langt mere mangfoldig og flerdimensional, end vi overhovedet kan forestille os. Man burde ikke sætte grænser for ting. Det betyder bare, at man begrænser begreberne til sin egen snævre synsvinkel. Verdensrummet er uendeligt.
Mulighederne er endeløse.
Universet er så uendeligt, at moderne mennesker ikke engang er i stand til at forestille sig, hvilket omfang det har.
Alt styres samlet. Helheden er det princip, der styrer alt, hvad der sker. Helheden virker overalt, den kan ikke ses, høres eller måles. Helheden kan kun føles, opleves og leves.
Alt hører til helheden. Hvert menneske, hver gren, sten og mur.
Hvert vindpust, hver regndråbe og stormsky.
Helheden virker overalt. Vi er en del af den. Hver ond gerning, hvert ond ord, hver lidelse, vi påfører andre, påvirker helheden. Også os selv. Hver god tanke, hvert smukt ord og hver god gerning, vi glæder andre med, levende eller abstrakt, udvikler helheden i gunstig retning.

Vi har et stort ansvar, fordi vores livsindsats påvirker helheden på samme måde, som alle andre indsatser i livet gør det. Vi er hver og én ansvarlig for, hvad der sker med helheden. Jo mere ondsindede menneskenes tanker og handlinger er, jo mere misundelse, nag, utaknemmelighed og utålmodighed der bor i dem, desto mere kriminalitet, krig og drab oplever vi.

Energien er hele tiden i bevægelse, hele tiden skabes der noget nyt. Menneskenes trange rammer og mangelfulde fatteevne er årsagen til, at udviklingen går så langsomt.
Menneskene er ikke i stand til at begribe ting, der beskrives som uendelige og evige. Ordene virker fremmede.
Det slutter altså aldrig? Dette kan den menneskelige forstand ikke fatte!

Menneskene burde ydmygt medgive, at livet og universet ikke kan forklares med menneskefornuft. Derfor er det forfængeligt at skændes om tolkninger. Ingen ved noget om alt dette. Måske enkelte tror, de har fundet sandheden, fordi de har nippet et par frø af kundskabens træ.
Et menneske kan i denne fase af sit liv være en fattig landstryger, selv om han i sit tidligere liv var en kendt forsker. Eller han kan have levet på et andet himmellegeme og være sendt herned for at lære menneskenes eksistensform.

Alt er muligt. Vi har levet i forskellige omgivelser, forskellige eksistensformer. Tidligere, nu og i fremtiden. Vi ser på tingene inden for rammen af en lineær tid. Set i et hologram skulle vi kunne se dem samtidigt indenfor forskellige afsnit.
Dette er vanskeligt for folk at forstå, fordi de har bundet sig til tid og til et tredimensionalt verdensbillede. 
Livet har mange former. Ingen af formerne er at foretrække frem for andre. De er bare anderledes. Skikkene varierer. Det, som var sandhed i går, kan være forkert i dag.

Derfor er det ikke let at forstå livet holistisk. Der findes ikke absolutte sandheder. Der findes bare udvikling, erfaring, retning og bevægelse. En evig energi, som udvider sig, trækker sig sammen, lever og er i bevægelse.
Jordklodens udvikling er afhængig af, om menneskenes åndelige kanaler åbnes. Når de begrænsede faktorer forsvinder eller bliver fjernet, stiger menneskenes udviklingskurve.

Det er ikke muligt for menneskesindet at forstå de milliarder af udtryksformer, som livet har. Gradvist bliver vores horisont alligevel udviklet. Stadig flere får åbnet en åndelig kanal, en forbindelse til egen sjælelige energi. Den binder os sammen med universets kollektive energistrøm. 
Med denne strøm driver vi fra liv til liv. Fra livsform til livsform, fra erfaring til erfaring. Vi lærer, vi erkender, vi udvider vores forstand til stadig nye planer, nye udtryksformer for liv, nye erfaringer i nye omgivelser.
Livet er en kosmisk strøm, hvor vi bevæger os frem og tilbage i tid og rum.

De fleste tror, at menneskekroppens liv er deres eget uden at forstå, at livet ikke er i menneskekroppen, men omkring den. Erfaringer, tanker og drømme er en del af et altomfattende liv, hvor et menneskes bevidsthed og bevidsthedsniveau er det centrale. Bevidstheden befinder sig ikke i menneskekroppen. Den er overalt. Den er ikke begrænset til et enkelt organ.
Menneskekroppen er blot et middel, en udtryksform for liv og bevidsthed. De fleste klarer ikke at kommunikere med andre uden menneskekrop. Enkelte mennesker ved allerede, at vi ikke nødvendigvis behøver materie, krop eller telefon for at få kontakt!

Døden er blot en forandring i eksistensformen
Den store helhed er lettere at forstå gennem små detaljer. Når mennesket først har lært at forstå sig selv, sit eget system og sin egen energi, som aldrig forsvinder, begynder den store helhed også at tage form. Når menneskeheden tvinges til at se følgerne af se følgerne af sin egen udvikling, er det godt at huske, at energien, kærnen i mennesket, aldrig forsvinder. Den dør aldrig. Den forandrer bare form, forlader sin fysiske boplads, menneskekroppen, og fortsætter med at leve og lære på et andet svingningsniveau. Et niveau som det menneskelige øje ikke kan nå, et niveau hvor livet er lettere og mere fuldkomment end i menneskekroppen. Et niveau, hvor alle har opholdt sig, inden de blev født ind i deres nuværende jordiske krop. Ved at standse og udforske sit eget inderste har mennesket mulighed for at komme i kontakt med de højere svingningsniveauer.

Hvor meget vi forstår af verden og dens eksistensformer, beror på vor egen åbenhed. Det afhænger også af, i hvilken grad vi kommer i kontakt med vor sjælelige energi, og hvordan vi klarer at udnytte kundskaberne til vort eget og andres bedste - til hele klodens og universets fordel. Vi er en del af en stor energistrøm. Vi påvirker dens løb, dens retning og kvalitet.
Døden er bare en forandring i eksistensformen. At forstå dette frigør meget energi, som hos et menneske er bundet til kroppens død og fejlagtige forestillinger om livet.

Stille vand i en elv betyder ikke, at elvens løb er standset. Elven flyder videre omkring næste bugt for at forenes med havet efter en lang vandring. Menneskekroppens død er som det stille vand midt i den brusende flod. Efter den fortsætter menneskets energi sin vandring i et andet landskab, indtil den atter en dag forenes med det store energihav, hvor alle eksistensformer smeltes sammen.
Fra energihavet flyder atter nye energistrømme mod nye dimensioner, nye planer. De medbringer ny viden i den kosmiske energistrøm, som aldrig ophører.

Der findes kulturer, hvor døden opfattes som en del af livet, som en del af helheden, som en del af universet. PÅ den anden side findes der kulturer, som for eksempel i de vestlige lande, hvor døden er skræmmende, definitiv og derfor må fornægtes. Man ønsker ingen diskussion om spørgsmålet vedrørende døden. Kun livet har værdi, døden skammer man sig over og diskuterer aldrig.

Lad os koncentrere os en stund i stilhed om os selv, finde vores egen kerne, vor egen livsenergi, vor egen sjæl, som til evig tid vil samle erfaringer. Hvad er det, vi ser?
Lys, energi, et smukt farvespekter med så høj en frekvens, at det ikke er synligt for det blotte øje. Man kan blot se det med sjælelige øjne, med usynlige sanser, som føler, hører og ser mere i et langt større område, end vores fem fysiske sanser nogensinde kan klare.

Det er ikke umuligt for et menneske at udvikle sig til et niveau, hvor det let kan drage fordel af sine psykiske kræfter og sin energi på en anden måde end tidligere. De fleste mennesker standser ikke et sekund for at koncentrere sig om sig selv, deres sjæl og deres lysenergi. De lytter kun til andre, til ydre krav, ydre standpunkter. Men svarene på alle spørgsmål findes i menneskets eget indre.
Død og liv skifter som tidevand. Både ebbe og flod har sin egen puls, begge har deres tid og plads i helheden. Intet er resultater af tilfældigheder. Alt er på sin rette plads, som en del af den store plan.

Mange har til deres ubeskrivelige sorg oplevet, at et nyfødt barn er sygt. Forældrene spørger hvorfor. Hvorfor akkurat os? Hvorfor skal barnet lide? Hvorfor skal barnet dø uden at have oplevet livet?
Barnet, et vidunderligt, smukt vibrerende lysspekter, er en sjæl, som i denne fase af sin udviklingskurve har behov for og derfor vælger at modtage denne erfaring, det er at blive født i en syg krop for en stund. Både for at udvikle sig, og for at dets forældre og omgivelser også kan lære en lektie.

Der findes sandelig også mange andre måder at udvikle sig på, at opleve og forbedre sine omgivelser på. Handicap er en af livets mange udtryksformer, som man må gå igennem. Livet viser den døve, den stumme og den blinde forskellige ansigter. Syge børn gør andre erfaringer end raske børn. Mongolide børn lærer os kærlighed, og det mange andre syge børn også.

Lidelse er en del af ethvert menneskes åndelige udvikling. Uden lidelse sker sædvanligvis ingen udvikling; uden vanskeligheder kan mennesket ikke hæve sit åndelige niveau. Mennesket har selv valgt lidelsens art og natur. Dette kan være vanskeligt at acceptere, hvis man ikke forstår livets store love og den sandhed, at alt sker for at bringe os nærmere det store mål, den åndelige udvikling.
Ingen lider forgæves. Intet menneske får i sit liv andre vanskeligheder end netop dem, der er til hjælp i ens egen udvikling. Sygdomme, død og katastrofer er bare mellemstadier i menneskets udviklingskurve. Der findes mange store spørgsmål, som mennesket ikke kan svare på.

Det er vanskeligt at forklare, hvordan alt det, mennesket udfører, tænker og føler, umiddelbart påvirker andre mennesker.
Had, nag, intolerance eller det modsatte, kærlighed, forståelse og indfølingsevne på vore nærmeste.
Hvis vi ikke forstår betydningen af og meningen med vores egen lidelse, kan det betale sig først at tænke over, hvad vi selv har gjort. Har vi gennem personlige attituder fremkaldt reaktioner, som vi ikke selv ønsker? Har vi måske ønsket et andet menneske ondt uden at sige det højt? Eller har vi helt konkret gjort noget, som medfører lidelse for os selv? Ingen lidelse er forgæves. Ingenting sker ved et tilfælde. Ingen tanke, følelse, indstilling eller gerning sker uden genklang.

Der findes ingen uenighed, hvor der ikke findes to parter. Der findes ingen uenighed, hvor ikke begge parter er skyldige. Et fælles område, hvor to mennesker virker, får altid sin styrke fra begge tanker, følelser og holdninger. Sådan opstår tilmed krig, når stridigheder mellem mennesker udvides til det nationale niveau.

Mange ting, der virker ubegribelige og meningslæse, får de rigtige proportioner, når de betragtes i lyset af den åndelige udvikling. En negativ erfaring i jordelivet kan fremstå som en smuk, åndelig lærdom på den anden side af virkeligheden, hvor man også lærer om årsagen til og hensigten med hændelserne.

Før mennesket begynder at lære de åndelige love, vil verden opleve stor lidelse og sorg skabt af uforstand. Gennem det vil mennesket modnes og udvikles, blive klogere og ældre.
Et menneske, som har fået mange hug af livet, er som regel mere forstående og tolerant, klogt og venligt. Modgangen har udviklet dets væsens åndelige del.

En enorm mængde af forskellige livserfaringer og skæbner venter på os overalt. I hver livsfase vokser vi til et nyt ansvar. Meningen med hver fase er at lære os at forstå livets helhed, uensartethed og nuancerigdom.
Meningen med modgang kan også være at hærde og lære sjælen, at det er muligt at komme igennem vanskelighederne på en eller anden måde. Hver og én behøver sine egne problemer. De er altid skræddersyede til den enkelte.

Den Venusianske kvinde Omnec Onec er et udenjordisk væsen, født i en menneskekrop - læs hendes beskrivelse andet sted her.

Hvad betyder legemets død?
Mennesket kan ved hjælp af sin egen livserfaring lette andres kamp mod de samme problemer, som det selv allerede har gennemlevet. Medfølelse og støtte er til stor hjælp, når et menneske ikke selv kan finde vejen ud af sine vanskeligheder.
Den gamle ligger ensom, invalideret eller senil i sin seng. For den ældre betyder seniliteten forberedelse til afslutningen på den menneskelige erfaring for denne gang og til starten på en ny fase. For de pårørende er lærdommen af erfaringen en anden.

Legemets død betyder, at sjælen frigøres til menneskets virkelige, åndelige eksistensform, hvor livet fortsætter smukt og rigt. Efter døden er kroppen en tom puppe, som sommerfuglen har kastet, for at flyve ud i friheden.
Mennesket kender ikke til livets love, selv om disse love regulerer livet. Den uretfærdighed, som synes at råde overalt, er bare fiktiv. Nogen virkelig uretfærdighed findes ikke. Hver og én får, hvad de behøver, det de selv har valgt. Offeret, som mister livet ved en voldshandling eller ulykke, har valgt sin egen vej. Ingen dør af tilfældighed eller fejltagelser. Alt har en dybere mening, som ofte først går op for de efterladte efter lang tid. Når en ægtefælle dør, har den efterladte sin helt personlige lektie at lære.
Døden er en smuk erfaring, frigørende skøn, opløftende.

Det er ikke umuligt, at de nærmeste får lov at opleve en flig af denne skønhed, som deres kære har flyttet sig til. Det sædvanligste er dog, at når et familiemedlem eller en ven rammes af dødsfald, så udelukker sorg og smerte de nærmeste fra en opløftende åndelig oplevelse.
Ingen ønsker at vende tilbage til sine jordiske lidelser eller til en udslidt krop, som har været bolig for sjælen under livsforløbet. Nærtstående og venner, som tidligere er gået bort, hjælper den nyankomne til at gøre sig bekendt med den nye eksistensform, som han under livet på Jorden har glemt. Det er ikke første gang, han er "på den anden side". Han har besøgt dette plan i drømme. Men at komme tilbage til sit virkelige hjem fra jordelivets erfaringer er noget helt andet. Efter sin død må mennesket aflægge regnskab for sine forsømmelser i jordelivet. Resultatet bestemmer, hvordan det næste liv bliver.

I drømme bevæger mennesket sig ved hjælp af tankeenergi, frigjort af kroppens lænker. Der findes mennesker, som efter opvågningen husker, at de har været på et andet plan. Men de fleste husker ikke drømmene. I drømme løsriver mennesket sig fra sin krop og oplever og lærer mere end nogensinde i vågen tilstand. Drømmene er lærere. Drømmene afslører vort inderste.
Drømmene hjælper os med at løse problemer. I drømmene kan vi komme i kontakt med kosmiske kræfter og energier.
Drømmenes verden er lige så virkelige som den verden, vi lever i. Det drejer sig bare om forskellige svingningsniveauer. I drømme kan vi møde afdøde pårørende og venner. I drømme kan vi tilegne os nye kundskaber, der vil hjælpe os med at løse problemer. I drømme kan vi også se glimt af fremtiden. Ved hjælp af drømme lærer menneskene, at der er noget mere end et fysisk legeme, som omgiver vores bevidsthed. Drømmene er en uudtømmelig og naturressource, som alle får del i, både fattige og rige.

Din 'fysiske' krop er ikke dit virkelige jeg
Mange tror fejlagtigt, at deres fysiske krop er deres virkelige jeg. Den er blot en lille del af jeget; af mennesket selv, energien, dør ikke, når kroppen visner. Vi overgår bare til et andet svingningsniveau for at fortsætte vores åndelige udvikling i en energikrop, som ikke har svagheder eller andre vanskeligheder, der har sammenhæng med den fysiske krop. På dette plan fortsætter vi at leve, indtil tiden er inde til at flytte sig til næste niveau.
Når mennesket en dag fatter dødens skønhed, og bevarer den i erindring i jordelivet, kan det blive vanskeligt for det at leve i en menneskekrop med dens begrænsninger og plager.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at mennesker ikke altid husker livet i andre dimensioner. Det kan virke unødvendigt forstyrrende i deres tilpasning og koncentration om det liv, de lever her og nu. Livet her og nu er det vigtigste. Fortid er fortid, og fremtiden nytter det ikke at bekymre sig om. Alt sker, når tiden er moden, og på den måde, som ligger indbygget i den store plan. Hvorfor skal vi bekymre os? Alt er planlagt for menneskenes bedste, til lærdom og udvikling.

Døden er en lærer. Døden er en frigører. Mange har ikke opdaget dødens betydning som lærer. De efterladte må stå på egne ben og lære ting, som de aldrig ville have lært, hvis de ikke havde mistet en nærtstående.

Døden
Døden er altid mild, selv om de ydre omstændigheder kan være grusomme. Ånden og sjælen forlader hurtigt kroppen.
Energien føler ingen smerte. Den mærker blot en frydefuld frigørelse fra sin lænker.
Man bør ikke sørge over afdøde i det uendelige. De er sluppet fri og lever i en ny dimension, i den skønhed og harmoni, som mangler på Jorden.
De er ikke mistet for evigt. Vi møder dem igen, når vi kommer ind i en anden dimension. Kærlighedens energi binder mennesker evigt sammen. Der findes ingen adskillelse, kun samhørighed. Den tilsyneladende fysiske isolation opstår, fordi vi ikke forstår andre dimensioner og ikke kan åbne den åndelige kanal for at se forbindelsen.

Døden er en hjemkomst. Den er som en eksamen i livets skole. Når én klasse er gennemgået, flyttes man efter ferien op i næste klasse for at lære nye lektier under nye forhold. Døden er fremskridt. Døden er karakteropgør, hvor man vurderer de livslektier, mennesket har lært.
Hvad kræves der til den endelige store eksamen? Måske mere tilgivelse, mere ydmyghed? Måske mere taknemmelighed, mindre egoisme? Efter næstekærlighed, forståelse af helheden? Eller det hele?
Gennem døden får mennesket anledning til at vurdere sin åndelige vækst. Sin tolerance, evne til at afstå fra fordømmelse af andre - helhedens vanskelige fag. Som regel mærker mennesket, at det fremdeles er langt fra målet; den allestedsnærværende kærlighed. Så ønsker det prøve på ny, at forbedre sine resultater. Det bestemmer sig for at lære nye fag.

Efter en tid får det igen chancen. Nye forhold, ny kultur, nye udfordringer venter det. Men fagene er de samme.
Det er blot betoningerne, som ændres. Mennesket kan vælge stadig vanskeligere emner som hovedfag. For eksempel at blive tilgivet, da tager man kærlighed som bifag. Eller man beslutter at lære, hvordan det føles at være ensom. Eller livet i en anden eksistensform end en menneskeskikkelse på Jorden.

Mulighederne er utallige. Og livet fortsætter, indtil døden igen afbryder denne eksistensform for at vurdere resultaterne. Så er det igen muligt at vælge næste næste udviklingsfase ud fra de kundskaber og behov, som er vigtige for den enkelte.

Langsomt, trin for trin, nærmer vi os højere dimensioner, og da er det lettere end før at få kontakt med livet i det ydre verdensrum.
Hvert liv er med til at lære os at forstå livets mangfoldighed, længde og sammensathed. Det betyder ikke noget, hvis det tager tusinder af år. Tiden er blot en begrænsning, mennesket har opfundet.