Bortført af fremmede - samvær med UFO 'kvinde'
- Doktorer, forskere samt Hæren bekræfter ægtheden efter diverse undersøgelser -

Hændelses-dato: 5. og 15. oktober 1957
Hændelsessted: São Francisco de Sales, Minas Gerais, Brasilien
Antal vidner: >5

af © Poul-Erik Nielsen, ufo.sandheden.dk

Han chokerede verden . . .
. . . ... da han fortalte om sin bortførelse, hvor han tillige havde samleje med en udenjordisk kvinde.

Antonio prøvede at stikke af, men blev hurtigt fanget af udenjordiske væsener.

Personen er den unge 23-årge brasilianske landmand, Antonio Villas-Boas.

Inden vi fortsætter denne beretning, skal du vide at oplevelsen til bunds er gransket af alverdens forskere, læger, doktorer med videre - og du skal vide, at den er bekræftet som være sand, uanset hvor usandsynlig du selv føler den er.

Du skal også vide, at Hr. Antonio aldrig har ladet sin sælsomme oplevelse sive ud, for at "score kasse" på en historie. Han har aldrig modtaget en rød øre for at videregive sin oplevelse.

Vi starter ud med et den sælsomme oplevelse i hovedtræk - dernæst kan du læse hele hændelsen i detaljer (starter ved overskriften "Hændelsen i detaljer").
 
Den 5. oktober 1957 befandt Antonio sig på sit værelse. Uden nogen særlig grund så han ud af vinduet - klokken var omkring 23:00 – han glippede en ekstra gang med øjnene – for det han nu så, var så besynderligt - et klart fluorescerende lys svæve over trætoppene i den nærliggende skov. Han kaldte på sin broder, Jaoa, som hurtigt kom ind på værelset, og han så nu også dette besynderlige fænomen. Han bevidnede senere deres observation. Ingen af mændene kunne forklare denne iagttagelse, og snart efter forsvandt objektet.

Foto: Antonio Villas Boas

Antonio Villas-Boas arbejdede fortrinsvis om natten, for at undgå de meget varme temperaturer om dagen. Den 16. oktober 1957, mens han var ved at pløje en mark, observerede han en ”rød stjerne” på nattehimlen, men det kom ligesom nærmere ned mod ham. Han prøvede at køre væk fra området på traktoren, men motoren og lyset forsvandt. Han følte sig ude af stand til at bevæge sig, og objektet svævede kun få meter fra, hvor han nu sad på traktoren.

Da UFOet nærmede sig jorden, kom tre teleskopiske ben til syne, og det landede på jorden. Pludselig følte han nogle hænder tage fat i ham, og før han vidste af det, befandt han sig i rumskibet (objektet). Han råbte om hjælp, men der kom ikke nogen.

Han blev ledt ind i et stort oplyst rum af metal, både gulvet, væggene og loftet var af metal. Væsenerne startede med at tale til dem selv, på et uforståeligt sprog. Kort derefter fjernede det ene af væsenerne hans tøj, vaskede ham med et olieagtigt stof og forlod derefter rummet.

Antonio følte sig pludselig meget træt, og han forblev hvor han lå. Kort efter blev døren åbnet, og ind trådte en nøgen semi-humanoid kvinde. Snart efter fandt han sig selv i at have samleje med væsenet. Efter han havde ejakuleret, rejste kvinden sig op, og forlod så rummet.

Væsenerne talte aldrig til ham, men talte kun indbyrdes på et sprog, som Antonio ikke forstod.

Der gik adskillige uger før han fortalte sin moder og broderen, hvad der var hændt for ham, og der gik yderligere to år, før han offentliggjorde sin oplevelse. Professor Dr. Olavo Fontes fra National School of Medicine i Brasilien har undersøgt Antonio, og bekræfter hændelsen.

Hver eneste af undersøgerne rapporterede at Antonio Villas-Boas var en af de mest ærlige mennesker som de havde mødt, og som de har interviewet. Hans oplevelse har aldrig ændret karakter, og hans svar er til stadighed de samme.

Lokationsstedet i Brasilien, hvor fremmede væsener bortførte Antonio.

Antonio blev undersøgt og gennemgik utallige tests, for at bekræfte hans oplevelse. Alle har bekræftet, at Antonios hændelse er virkelig, hvilket også blandt andet bekræftes af forskeren Bruce Rux, Dr. Olavo T. Fontes (Professor i medicin), Joas Martins (journalist), og Den Brasilianske hær.

Antonio blev fundet at lide af stråle-forgiftning, hvilket gjorde Dr. Professor Fontes nysgerrig. Blandt symptomerne var smerter i hele kroppen, utilpashed, hovedpine, tab af appetit, følte det brænde i øjnene, mindre læsioner.... som måneder senere blev til rødlige knuder, hårdere end hud, og huden omkring havde en hyperkromatisk violet-lignende område. Den militær-officer som afhørte Antonio, blev udsat for en serie af fysiske og psykiske test.

Hændelsen i detaljer

Antonio levede på familiens gård. De havde forskellige jordarealer og plantager, hvilket de ofte dyrkede om natten, på grund af den høje varme om dagen. Den 14. oktober, mellem klokken 21:00 og 22:00 gik Antonio sammen med broderen og arbejdede, da de begge blev vidne til et ekstremt skarpt lys, kun cirka 300 meter fra dem. Antonio forlod hans broder, for at undersøge sagen. Som han kom nærmere, svævede det pludseligt hurtig til den anden ende af plantagen. Han gik så i den retning hvor objektet nu hang svævende, og igen skete det samme - da han kom nærmere objektet, svævede det tilbage til området, hvor det lige var kommet fra. Det gentog sig ikke mindre end tyve gange! Til sidst frarådede broderen Antonio ham om at fortsætte.

Antonio sagde: "Lyset var længere end distancen. Ind imellem kastede objektet lysstrålerne i alle retninger. Pludselig forsvandt den bare. Den må være forsvundet, mens jeg havde rettet mit blik et andet sted hen."

Den næste nat, 15. oktober 1957, arbejdede Antonio alene i plantagen, og da han befandt sig i samme område som natten før, så han et rødligt lysende objekt på himlen som lyste ned på ham, og det kom så pludseligt – og i løbet at et kort øjeblik, var UFOet kun cirka 150 meter ovenover ham, og der stoppede det.

Lyset var så intensivt at han ikke kunne se traktorens forlygter igennem det. Antonio sagde, at "det nærmest så ud som noget ægformet" med forskellige tekniske egenskaber omkring det. Han så tre ben nedenunder objektet, og det så ud til at ville lande, så han løb hen til traktoren for at ville køre bort. Da han nåede hen til traktoren, var lyset på traktoren forsvundet. Han følte ikke han havde anden mulighed, end at stikke af - så han løb op mod gården, men pludselig blev han grebet af "et lille væsen" (som kun nåede ham til skulderen) som var klædt i fremmedartet klæder. Antonio skubbede væsenet bort, men så kom yderligere tre væsener og omringede ham og løftede ham op i armene.

Inde i rumskibet - mødet

Antonio beskrev disse væsener i detaljer:
"Alle... væsener bar en meget tynd og tætsluttet dragt. Klædningsstykket gik op til halsen. Deres hjelme skjulte alt undtagen deres øjne, som var beskyttet af to runde glas, ligesom linserne i ordinære glas. Gennem dem så mændene (væsenerne) på mig, og deres øjne synes at være meget mindre end vores, selvom det måske blot har været effekterne af linserne. Hjelmene synes at være dobbelt så store i forhold til, hvor hovedet skulle være. Der har sikkert være noget skjult under hjelmene, men det kunne ikke ses udefra. I toppen, midt på hovederne, var der tre runde sølvlignende metalrør. (Jeg kan ikke sige om de var af metal eller gummi), men størrelsen var mindre end en normal haveslange. Rørene, som var placeret i midten på hver side af deres hoveder, var glatte og krummede bagud og nedad og tilbage. Der, hvor de gik ind i deres klæder, hvordan kan jeg ikke sige, men en gik ned midt på, der hvor rygraden er og de andre to (en på hver side) gik næsten op til armhulerne."

Antonio's tegning af den humanoide kvinde.

"Deres ærmer var smalle og klædningen gik til deres håndled, hvor det blev efterfulgt af tykke fem fingrede handsker i samme farve. Jeg bemærkede at væsenerne ikke var dygtige til at manøvre med fingrene, hvilket måske skyldtes de tykke handsker. Besværligheden forhindrede dem dog ikke i at kunne pågribe mig og holde mig fast. De overalls må have været en slags uniform, for alle væsenerne bar et rødligt emblem på størrelse med en ananas skive på brystet, og sommetider reflekterede det som skinnende lys."

Antonio følte at han ligesom blev trukket op i rumskibet, som en metallisk stige på en motorvej, for han gled ind i rumskibet uden at nogen dør åbnede sig, og ingen dør lukkede da han var kommet ind. Han befandt sig i et lille firkantet rum, lyst og bart, hvor væggene og loftet var af metal. Pludselig forekom en åbning fra den sømløse mur, og Antonio blev ledet ind i et andet rum.

"Det eneste synlige var en underlig formet bord, som stod ved en side i rummet, omgivet af nogle drejestole. De var gjort af samme hvide metal. Bord og stole var fæstnet til gulvet."

Hans bortfører (væsenerne) kommunikerede med en form for lyde, som "ingen lighed med nogen menneskelig tale.. jeg kan slet ikke beskrive de lyde, de var så forskellige fra alt hvad jeg nogensinde har hørt i mit liv. Lydene kan få mit at ryste, bare ved tanken om dem igen! Det er ikke muligt at reproducere dem.. mine vokal organer er slet ikke skabt til det."

Nysgerrigt begyndte væsenerne at afklæde ham, uagtet hans modvillighed. "De kunne tydeligvis ikke forstå mig, men de stoppede og stirrede på mig, som om de ville forklare at de var høflige væsener. Skønt de var mig overlegen, gjorde de aldrig noget dårligt mod mig." Da de havde afklædt ham, gned de ham ind i en tyk klar flydende substans, hvorefter han blev bragt til et andet rum, hvor der var et skilt med røde tegn ovenover, "ligesom grifler, som er total ukendt for os". To af væsenerne tog noget blod via et apparat fra hans hage, og de forlod rummet. Han havde ingen smerter men en smule ubehag.

Overladt til en udenjordisk kvinde

Antonio sagde at han var overladt til sig selv omkring en time, og prøvede at gøre det så komfortabelt som muligt for ham selv på den store skum-lignende sofa eller divan (uden ben), midt i rummet. Fra huller i væggen, kom grå røg, som hurtigt forsvandt igen. Først følte han sig utilpas, som om han var ved at blive kvalt. Kort efter blev døren åbnet, og ind kom en nøgen kvinde.

Antonio Villas-Boas beskrivelse af denne udenjordiske kvinde, som han udførte seksuelle akter akter med:

"I langsomme bevægelser kom hun hen mod mig. Jeg var overrasket. Hun ligesom skrev noget på mit ansigt. Hun var smuk, skønt hendes skønhed var af en helt anden type, sammenlignet med kvinder jeg har kendt.
Hendes hår var blond, næsten hvidt - det var glat, ikke så kraftig, og hun havde midterskilning. Hun havde store blå øjne, mere lange end runde, for de skrånede udvendig.
Der var ingen makeup. Hendes næse var lige, ikke spids eller op stoppet.
Hendes læber var meget smalle, næsten usynlige i den henseende. Hendes ører, som jeg senere så, var små og så ikke ud til at være forskellig fra ordinære ører.
Hendes høje lårben gav mig det indtryk, at der måske var sket en skade med hende, men jeg opdagede senere, at de var kødfulde og bløde ved berøring. Hendes krop var meget smukkere, end nogen kvindekrop jeg nogensinde havde set.
Hendes krop var slank, og hendes bryster var faste og kunne "stå op" og de var velformede. Hendes talje var tynd, hendes mave flad, hofterne veludviklede og hendes lår var store. Hun havde små fødder og hendes hænder var lange og smalle. Hendes fingre og negle var normale. Hun var ikke vær så høj som jeg er, hendes hoved nåede mig kun til skulderen... Hendes hud var hvid (som kvinder på Jorden), og hun var fyldt med fregner på armene. Jeg bemærkede ikke nogen form for parfume .. undtagen den duft som en naturlig kvinde har.... Jeg bemærkede, at hendes hår under armhulerne var klart rødt, næsten blodfarvet. ligesom hendes kønshår."

Antonio fortalte, at kvinden kom hen til ham: "i stilhed og så på mig, på samme måde, som om hun ønskede noget af mig". Hun pressede sig ind til ham, og han forstod hvad hendes hensigt var. "Jeg begyndte at blive ophidset (lidenskabeligt)... som endte med at jeg glemte alt omkring mig, og holdt kvinden tæt ind til mig, som man ville gøre ved ens egen elskede."
De havde kønslig omgang og udførte flere varierende seksuelle akter sammen, i omkring en time. Da det hele var overstået, smilede det kvindelige væsen til Boas samtidig med at hun gned hendes mave og gestikulerede opad. Boas antog dette for at betyde at hun skulle føde deres barn i rummet. Det kvindelige væsen syntes lettet over, at deres 'opgave' var forbi, og Boas sagde selv at han følte vrede over situationen, fordi han følte at han havde været lidt mere end bare "en god hingst" for humanoider.

Hunkøns-humanioden gestikulerede og gned sig på maven, for at vise at barnet ville blive født i rummet.

Efter at have elsket med kvinden, kom et af væsenerne med Antonios tøj. Han blev ledt tilbage til rummet med bord og stole - hvor der nu sad væsener og kommunikerede med hinanden, og slet ikke tog notits af Antonio.

Han følte sig rolig: "for jeg vidste nu, at de ikke ville tilføre mig skade." Nu havde han en chance for at tage notits af omgivelserne, og han prøvede at huske alt i detaljer. Han bemærkede at murene var glatte, måske af metal, men der var ingen vinduer nogen steder. Han bemærkede en æske med et glas i toppen, som han forsøgte at gemme. Men et af væsenerne bemærkede det, og skubbede ham tilbage.

Væsenerne fortsatte med at lede ham gennem fartøjet, hvor de pegede på forskellige ting, som Antonio beskrev som bemærkelsesværdige. Turen var forbi, og et af væsenerne ledte ham igen ned på jorden - som igen svarer til en slags stige som ingen kan se, men bare glider ned af - og ud af fartøjet, som ingen synlige åbninger har! Herefter svæver rumskibet hurtigt bort igen, og på bare nogle få sekunder er det ude af syne.

Tidspunktet var nu 05:30 da Antonio returnerede til sin traktor, hvilket vil sige, at han havde været bortført i fire timer og et kvarter.

Villas Boas med sin kone, Marlene.

Efterskrift:

Antonio Vilas Boas blev senere advokat, gift og fik fire børn.
Han holdt sig til historien om sin bortførelse hele sit liv.
Antonio Villas-Boas blev født i 1934, og døde den 17. januar 1991 i byen Ubera, Triangulo Minero, Brasilien


© UFO-SANDHE
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT