Mor til to, bortført af fremmede (aliens)
- frygtindgydende bortførelse, men også vidnerne blev lammet af skræk og chok -

Hændelses-dato..: 30. november 1989, kl. 03.30 (a.m.)
Hændelsessted...: New York, USA
Antal øjenvidner...: 23 øjenvidne-beretninger + politividner + øvrige øjenvidner
Opdateret............: 29. maj 2016

Linda Cortile, bortført af væsener fra en anden verden. foto 14.12.1989

Linda Cortile fra New York City, en gift kvinde og mor til to børn, bevidner at hun blev bortført fra hendes lejlighed, den 30. november 1989 ved 03:30 tiden.
Linda's rigtige navn er Linda Napolitano. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der brød tavsheden, og offentliggjorde hendes korrete navn.

Blev hentet ud fra hendes lejlighed
Hun blev løftet op af et eller andet type blåligt lys, og ind i et stort rødligt orangefarvet glødende UFO, som derefter fløj i retning mod Brooklyn Bridge. Budd Hopkins (ekspert i UFO bortførelser) bekræfter denne sælsomme begivenhed, hvilket understøttes af flere vidner, herunder bevidner også Politiet i New York bortførelsen.
Vidneforklaringerne følger senere i dette dokument.

Linda Cortile fortæller om sin bortførelse. Foto 14.04.2007

Linda er en ganske ordinær kvinde, som er lykkelig gift, en stolt og glad mor til to dejlige børn.
Den 30. november 1989 lå Linda og sov, da hun pludselig blev vækket omkring klokken 03:30 og så flere udenjordiske væsener stå ved hendes seng.

"De var ikke særlig høje, omkring 1,40 meter, deres hoveder var ude af proportioner i forhold til deres kroppe."
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Linda husker hvordan hun blev ført ud af hendes lejlighed og bygningen, og ind i et UFO.
Hvad der skete med hende inde i fartøjet, kan hun ikke huske (se senere under hypnose).
Den næste morgen tog Linda kontakt med en UFO ekspert i bortførelser, Budd Hopkins, og fortalte ham om bortførelsen. Linda afslørede, under hypnose, at mens hun var i det udenjordiske fartøj, blev hun undersøgt omhyggeligt, især omkring hendes næse.

Under hypnosen fortalte Linda:

"De føler konturen af min næse, og de kigger op i min næse i den venstre side. Og nu går de til højre side, og de kigger ind i min næse der. Jeg siger til mig selv 'Jeg håber jeg nyser, og at de får det i deres ansigter'. De bruger meget lang tid på min næse, i den højre side."

Øjenvidner ser Lindas bortførelse, da hun svævende bliver ført ombord i UFOet.

De udenjordiske udførte endvidere talrige undersøgelser på Linda's krop, lige fra fødderne til hovedet.
Budd Hopkins troede det var en anden sag, og at det måske kunne forklares på en eller anden psykologisk måde - men femten måneder senere modtog Budd Hopkins et brev fra to mænd, som påstod at de var Politibetjente, og at de havde bevidnet Linda's bortførelse (hvilket senere, i 1992, blev dokumenteret).

Politibetjente overværede bortførelsen . .  .
Det viste sig, at de to politifolk kom kørende over Brooklyn Bridge den pågældende nat eller tidlig morgen, hvor deres og andres køretøjer alle var gået i stå på broen.
Dette blev ekstra bekræftet af en kvinde, som ikke var bange for at stå frem i 1991 (og der er indtil nu registreret 23 øjenvidner).
Kvinden bevidner, at hun den pågældende nat, den 30. november 1989 omkring klokken 03:00 kom kørende i sin bil, da såvel hendes som alle andre biler på broen stoppede, da det elektriske system svigtede.
Det var ikke blot bilerne, men lysreguleringer og lyset på broen var også borte, og fungerede heller ikke. Mens hun holdt der på broen, som alle andre, steg hun ud af vognen, for at se hvad der var sket og andre bilejere var også stået ud af deres biler.
Det hun nu så, troede hun ikke hun så !!! Hun så en kvinde blive hejst (eller svævende) op i et kæmpe udenjordisk rumskib (UFO).
Der var hele fem øjenvidner til denne begivenhed, men de øvrige fire øjenvidner kunne man ikke senere finde.
Foruden vidner var der også fysiske beviser på Lindas bortførelse:

Linda gennemgik en rutinemæssig undersøgelse (røntgen af hovedet) den 12. november 1991 (kort tid før ortførelsen), som blev foretaget af Kirurg Lisa Bayer.
Ved denne undersøgelse fandt man et metallisk objekt inde i Lindas næse, hvilket var er en form for udenjordisk implant.
To uger efter at dette røntgenbillede blev taget, fik Linda næseblod om natten.
Om morgenen var hendes ansigt fyldt med blod, og hendes pude og dyne var blodvædet.

Røntgenfoto af Linda næse

Der blev senere taget et røntgenbillede, og en anden undersøgelse blev foretaget af specialister i udenjordiske implanter, men de kunne ikke længere finde det i hendes næsebor.
Men man fandt iøjnefaldende rygmærker, hvor der i brusken også havde været implanter. At eksperterne ikke længere kunne lokalisere og fjerne det udenjordiske implant skyldes, at de udenjordiske af ukendte grunde, må havde fjernet dette igen, for ikke at menneskeheden skulle få indblik i dette.

Politiet som øjenvidne:
"En morgen mellem klokken 03:00 og 03:30 sidst i november måned i 1989, sad vi i vor patruljevogn, og befandt os over den hævede FDR vej i krydset South Street og Catherine Slip, da vi bemærkede noget usædvanligt. Jeg sad i passagersiden i patruljevognen, og rakte armen ind i inderlommen efter et stykke tyggegummi.
Jeg åbnede tyggegummiet, så ned på min venstre side, da jeg observerede en slags reflekterende glød. Jeg så op gennem sidespejlet, for at se, hvor det kom fra, og der så jeg et ovalt svævende objekt over en beboelsesejendom, to eller tre blokke oppe fra hvor vi sad.
Vi véd ikke, hvor det kom fra. Dets lys skiftede fra klar rød orange til en meget klar hvidlig blåt, som kom ud fra bunden af objektet.

Det bevægede sig ud fra bygningen og bevægede sig nedad, til et vindue i en lejlighed lige nedenfor. Jeg råbte til min partner, som sad i patruljevognen foruden mig selv, og han blev lige så ophidset som jeg selv.
Jeg måtte simpelthen være sikker på, at jeg så det, som jeg så, så jeg åbnede handskerummet og tog min kikkert.
Vi skiftedes til at se, og steg ud af patruljevognen.
Vi så en lille pige eller en kvinde i en hvid natkjole.
Hun fløj der midt i luften i en klar stråle af hvidblålig lys, ligesom en engel. Hvad kunne vi gøre?
Hun bevægede sig hen til bunden af dette store ovale objekt (omkring tre til fire gange så stor som bygningen).
Den stakkels person blev ledsaget ud gennem lejlighedens vindue. Jeg ved ikke, om hun var imod det eller om hun accepterede det. Men jeg tror det ikke, for det så ud til at hun blev ledsaget op i denne hæslige tingest, af små menneskelignende væsener, en overover hende og to nedenunder hende.
Toppen af vor frygt for at blive involveret var, at vi ikke hjalp hende, og vi ikke véd, hvad der blev af hende.
Efter at hun var blevet ledsaget op i det ovale tingest, skiftede tingesten farve til rødlig orange igen og objektet svævede nu i retning mod os.
Det må have fløjet over FDR vejen da vi befandt os under den. Det var, hvad der hændte den morgen."

Et andet øjenvidne på broen:
En onsdag aften, den 29. november 1989, deltog jeg i en party i Brooklyn, i stedet for min syge chef.
Sammenkomsten varede indtil tidligt næste morgen (torsdag) den 30. november 1989. Min chef inviterede mig til at blive i hendes hus natten over, men jeg ville hellere hjem.
Jeg kørte til Brooklyn Bridge med den hensigt at krydse over den til Manhattan siden, til FDR vejen for at køre hjem. Da jeg havde kørt mere end halvvejen på broen, satte min bil ud, og døde langsomt hen (stoppede).
Det var så irriterende. Det var omkring klokken 03:00 om morgenen og jeg ville bare så gerne hjem.
Lyset på bilen blev svagere og til sidst gik lyset helt ud. Ingen af lygterne på bilen, fungerede efter dette, jeg véd ikke hvorfor.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Jeg var bange for at stå ud af bilen, fordi det var mørkt der på broen. Jeg kiggede i bakspejlet for at se, om der kom andre biler.
Pludselig blev jeg virkelig skræmt halvt til døde, fordi hvad nu, hvis der kom nogen og de ikke havde en chance for at se, at jeg holdt der midt på broen.
Men jeg så, at også deres forlygtelys forsvandt, og de stoppede på broen der bag mig. Jeg kunne overhovedet ikke forstå dette mærkværdige sammentræf, og fatter det stadig ikke. Hvordan kan noget overhovedet være mere skrækkelig end dette?

Fra et hjørne i min højre side (passager siden), synes jeg at jeg så en bygning i brand i Manhattan.
Lyset var så stærkt, at jeg måtte beskytte mine øjne. Jeg var skrækslagen og så et truende fartøj.
De kom ud af et vindue, en efter en.
Der var lys nok til, at tusinde af mennesker kunne se, hvad det skete.
Jeg vidste ikke hvem de var, fordi de ligesom blev hævet op og ind i denne tingest.
Jeg ville ikke se mere. Jeg var forstenet, men noget gjorde, at jeg alligevel kiggede.
Jeg så fire børn stående der midt i luften. Mens jeg iagttog dette, hørte jeg skrig fra mennesker, fra deres parkerede biler bag mig.
Deres skrig var frygtindgydende.
De underlige væseners hoveder, som svævede med pigen, havde så store hoveder - sammenlignet med pigebarnet som stod i luften med dem.
Jeg ved ikke hvilken køn de tre andre var, men jeg kunne se, at det normale menneske, bar noget sort og en hvid kjole, hvilket jeg tydede som en natkjole, fordi det var så tidligt om morgenen.
Hun var højere end de andre tre. Måske var hun lidt ældre, jeg ved det ikke.
Jeg befandt mig langt borte, men kunne alligevel tydelig se, hvad de var, og hvad der skete. Havde det ikke været for det stærke klare lys, havde jeg ikke kunnet se noget.

Deres næste bevægelse var, da de alle kom nærmere hen mod objektet.
Da svævede de ind under objektet, og blev ligesom suget op i det, hvorefter objektet bevægede sig lodret op langs bygningen, og svævede bort med en hurtig hastighed.
Det passerede over motorvejen og fortsatte med at stige opad, da det nåede broen cirka på midten.
Jeg holdt lidt nærmere mod Manhattan siden på broen. Jeg iagttog det i skræk. Da det store kæmpe objekt passerede over broen, klyngede mit tøj ind til min krop, og mit hår stod lige op.
Den klamme følelse forsvandt, da objektet forsvandt ud af syne, og jeg kunne igen starte min bil.
Jeg ville snakke med nogle af de folk som hold bag mig, som havde oplevet nøjagtig det samme som jeg, for at jeg kunne blive mere rolig. Men jeg kunne ikke snakke eller kommunikere med dem.
Nogle af dem, løb omkring deres biler med hænderne på hovedet, skrigende af skræk og rædsel.
Jeg følte mig ellers dårligt nok tilpas på forhånd, så det blev ikke mindre bedre af at se disse stakkels mennesker. Så jeg startede bilen og kørte hjem. Jeg har ofte undret mig over, hvad der blev af disse stakkels mennesker.
De så alle, hvad det var, der skete. Det skete så hurtigt. Det skete sådan og sluttede sådan.

Øjenvidne: Cathy Turner

Cathy Turners udsyn til Lindas bygning, da hun kørte på tværs ad FDR vejen.

Cathy Turner og hendes ven "Robert" (pseudonym, ikke den Robert som arbejdede ved New York Post), kørte omkring i Manhattan for at se på julepynt.
På vejen tilbage til Brooklyn bemærkede Cathy et UFO, da hun kiggede ud ad højre passager vindue.
Hun rullede vinduet ned og bad Robert om at være opmærksom på dette syn.
Hun beskrev det som svævende og stillestående, lige ved siden af vinduerne i et højhus som en kæmpe juletræ der var tændt. Hun indikerede også at det var lyst og pulserende, og næsten rødt som en brandbil, voldsomt rødt som solen, og at det skarpe lys oplyste alt omkring stedet. Hun forklarede også at de kørte med lav hastighed, og at hun havde det i sigte det meste at tiden hvor de kørte på broen.
Cathy så ikke objektet ankomme, det var bare der, hvilket svarer til det som andre øjenvidner har berettet.

Cathy fortsatte, og berettede at objektet var meget tæt på toppen af et højhus, som så ud til at have tre vinduer, og at der ved slutningen af hver vindue ikke var megen væg på venstre side.
Toppen af Lindas lejlighedsbygning har en åben murstensstruktur med tre meget store lodrette åbninger, med kun lidt væg mellem hver åbning.
Såvel Lindas højhus som selve strukturen i toppen af højhuset er klart synlig fra den forhøjede FDR vej (se Cathy Turner udsyn, mens hun kørte på tværs af den forhøjede FDR vej).




Øjenvidne: Janett Kimball:

Jeanett Kimball's tegning over det syn hun havde fra broen under aliens-bortførelsen af Linda

Janett Kimball’s placering og visuelle perspektiv Brooklyn Bridge tillod hende at se specifikke dele af Knickerbocker Village-komplekset (Lindas bygning), den højre halvdel af Lindas bygning der vender mod syd, samt venstre halvdel af bygningen, der vender mod øst.

Fra Janett Kimballs position kunne hun observere Lindas bygning mellem to andre bygninger, hvor de to bygninger var i forgrunden mens Lindas bygning var i baggrunden.

Jeanett Kimball befandt sig i en meget heldig position på broen, da hun fra dette sted kunne observere, da UFO bortførelsen fandt sted den 30. november 1989.

Fra Jeantt Kimballs placering på broen, kunne hun se fire væsener svæve gennem vinduet i Linda bygning op mod UFOet – de blev som suget (svævende) op i objektet via en blålig stråle (se tegnings-beskrivelse tidligere i dette dokument).

Dokumenteret
Hændelsen (bortførelsen) er 100 % dokumenteret. Dokumentationen omfatter over 500 sider inkl. sygehus-journaler, hvor kirurger fjernede udenjordisk implantater fra Lindas næse samt ryggen. Der er flere end 50 øjenvidner til bortførelsen, som blev observeret af mange mennesker fra forskellige samfundslag, såsom lastvognschauffør, politiet, dommer, advokat og postarbejdere med flere.
      

 

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT