Kelly Cahill's møde med fremmede væsener og UFO
-  hun stod ansigt til ansigt med et fremmed væsen. Flere øjenvidner bekræfter dette under ed -

Hændelses-dato: 8. august 1993
Observationssted: Ved foden af Dandenong, nær Belgrave, Victoria, Australien
Vidner: Øjenvidnet + mindst 4 andre

af Poul-Erik Nielsen, ufo-sandheden.dk, 2003

27-årige husmoder, Kelly Cahill

Denne skæbnesvangre beretning starter med dokumentationen, så følger hændelsesforløbet og til sidst beskrives resultatet - sandheden, med øjenvidner og fysiske beviser.

Den 27 årige husmoder og mor til tre børn, havde en sælsom oplevelse den 8. august 1993. Denne beretning er undersøgt til bunds af forskere, og kan ikke fordrejes, det er den nøgne sandhed.

Det skete den skæbnesvangre dag, 8. august 1993, i udkanten af Melbourne i en forstad mellem Belgrave og Fountain Gate.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Kelly fortæller, at hun ud over at have været sammen med sin mand i bilen, også var opmærksom på et andet køretøj længere nede af bakken. I den anden bil var der mindst to personer, en mand og en kvinde. Hendes opmærksomhed var ikke alvorlig koncentreret om dem, da hun og hendes mand havde deres opmærksomhed henledt på et stort UFO som var landet tæt ved dem.

Et forskerhold fik lokaliseret sig frem til manden og kvinden, som Kelly havde set den nat. Det var et ægtepar som også have en veninde med i bilen. Forskerholdet medbragte disse vidner til det sted, som Kelly have udpeget (og beskrevet som stedet hvor observationen fandt sted). Vidnernes gruppe tegning af UFOet og området, svarede indgående nøjagtig med de af Kelly's oplyste.

Her har vi en slående situation. To persongrupper som overhovedet ikke kender hinanden, bevidner det samme UFO møde og omstændighederne derved. De mistede også tid, som de ikke kan forklare. Uafhængige vidner har den fordel, at man kan kryds-tjekke informationerne og hændelsesforløbet. Resultatet er åbenlyst virkelighed, som senere analyser bekræfter, da der fandtes fysiske spor i jorden, en magnetisk anomali og effekter fra nogle af vidnerne.

Dette er hvad Kelly Cahill og hendes mand observerede, den 8. august 1993

Hvad der måske er endnu mere usædvanligt i dette tilfælde er, at den anden gruppe så endnu en parkeret bil lidt længere tilbage, i forhold til hvor de befandt sig. I dette køretøj befandt der sig en mand (forekom det dem), som så ud til at betragte mødestedet. Så situationen er nu at der er tre biler med passagerer: Kelly og hendes mand, som befandt sig nær ved bakketoppen, Bilen med de tre (Bill, Jan og Glenda) 150 meter længere nede af vejen, og så endelig den tredje bil, omkring 30 meter længere tilbage.

De første to biler holdt med lyset slukket. Den tredje bil havde lyset tændt. Denne omstændighed kan forklare, at Kelly observerede det andet køretøj som hun beskrev med mindst to personer (hvor der var tre), men denne gruppe havde ikke observeret Kelly, hendes mand eller deres bil. Det var en mørk og overskyet nat. Kelly kunne åbenbart kun se den anden bil, fordi det var baglysene fra den tredje bil.

Tre vidnesbyrd bekræftes
Fra de tre vidnesbyrd, kunne forskerne bestemme beliggenheden for den tredje bil. Manden så efter Ufoet igennem en åbning i terrænet. De tre vidnesbyrd bekræftede Kelly's beskrivelse. Beliggenheden var i overensstemmelse med de opdagede anomalier (beskrives senere).
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Vidner til denne form for begivenheder, kender som regel hinanden (men ikke i dette tilfælde), og med sådanne forbindelser spørges der ofte, om begivenheden har udviklet sig til et delvist selvbedrag eller tilmed maskepi. Kelly blev opmærksom på de uafhængige vidner, men de kendte intet til hinandens eksistens, indtil altså for nylig. Gennem undersøgelsen ville Kelly gerne have haft navnene på de tre personer som også havde oplevet episoden, men forskerne gav ikke navne eller adresser til Kelly, før undersøgelsen var tilendebragt.

Efter Kelly's møde med de udenjordiske, fik hun problemer med hukommelsen, selv i uagtet livlige diskussioner med hendes mand. Hendes mand husker derimod det hele fra mødet med UFOet, men ikke enkelthederne. Andre begivenheder begyndte at blive set i forskellige og bizarre perspektiver. Hun fik mareridt og drømte om mødet med UFOet, hvoraf den seneste var i Januar måned 1994.

Hændelsen - Observationen:

Belgrave, Victoria, Australien.  Dandenong foden i nærheden af Belgrave, Victoria, Australien

"Min mand og jeg var på vej til min veninde, som bor oppe i bjergene. Det var hendes datters fødselsdag. Det var lige efter mørkets frembrud, og vi var der næsten, kun en halv times kørsel derfra. Hele turen fra vort hjem dertil, tager normalt halvanden time. Tidspunktet var lige efter klokken 19:00.

Min mand kørte hurtig . . . og jeg havde travlt med at se ud af vinduet. Det var ved at være mørkt, og jeg så over på de områder som vi kørte forbi, da jeg pludselig ser et orange farvet lys. Det var første gang jeg nogensinde havde set en sådan farve og størrelse, og jeg tænkte at det ikke var normalt . . . men jeg holdt min mund lukket. Jeg tænkte. 'Nej, han ville bare drille mig med det'.
Men et par minutter senere oppe ad vejen, sagde jeg: "'Jeg sværger, jeg så et UFO".
Han sagde, 'Vær nu ikke dum! Det var sikkert set en helikopter".
Jeg sagde, "Den lavede ingen støj. Den befandt sig på jorden".
Efter at have hånet mig, glemte han alt om det, og vi ankom til min venindens piges bopæl.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Da vi var der, bragte mine venner konversationen op omkring hvad jeg troede jeg havde set. Hendes far sagde, 'Du tror du har set en lille grøn mand eller noget i den retning, Kelly'? og al anden sort snak.

Vi gik ud og spillede bingo. Vi kom tilbage. Vi havde lidt af et problem omkring hvad tid vi var tilbage. Min mand bekymrede sig, fordi vi var hjemme klokken 02:30 om morgenen, hvilket betyder at vi havde mistet en time.

Men den nat tror jeg, at vi var tilbage kvarter i tolv (23:45). Vi kom tilbage fra bingo omkring klokken 23:00 og vi gjorde ikke ophold noget sted, da min venindens pige nye fyr netop havde slået op med hende, og hun var virkelig ked af det og græd meget. Så vi ville ikke være der for længe.

Mødet begynder
Alligevel kører vi den samme vejstrækning tilbage. Os begge, min mand og jeg . . vi så begge denne ring . . der foran os, svævende over vejen. Det var som om at noget sad der . . jeg kunne ikke fortælle hvad.
Først var vi langt fra det, men jo nærmere vi kom det, var det en slags . . . ja, der var ikke orange lys i midten af det. Det var rundt med en form for glas omkring eller sådan, det så ud som vinduer, og det lyste ud af bunden. Da det var mørkt, kunne jeg ikke med det samme sige hvad det var. Men som vi kom nærmere og nærmere, var der overhovedet ingen støj eller lyde af nogen art.

Cahill peger på området hvor hun observerede UFOet..

Selv min mand sagde, "Du har ret! Der er noget. Det ser meget, meget fremmed ud". Og jeg sværger, at jeg så væsener derinde, og jeg sagde til min mand: "Jeg sværger, der er nogen derinde i den der". Pludselig skød den sig svævende bort, næsten hurtigere end jeg kunne nå at følge med. Det gik så hurtigt, måske et brøkdel af et sekund.

Vi fortsatte med at køre omkring en kilometer eller deromkring, da der pludselig dukkede et skarpt og klar lys op for os forude. Jeg tog min hånd op til panden, så jeg lettere kunne se ud af frontruden, fordi det var så lyst, men det var så lyst at jeg intet kunne se.

Jeg sagde til min mand, "Hvad vil du gøre?".
Han svarede: "Jeg prøver at fortsætte med at køre."
Derfra kan jeg ikke huske mere . . indtil . . . . jeg vidste at jeg var i færd med at se et UFO. Jeg ved det kun fordi jeg havde set det to gange før den nat, og han (min mand) havde set det en gang . . . og adrenalinet pumpede i min krop, hjertet hamrede, jeg var så chokeret.
Pludselig sidder jeg i bilen, og jeg spørger min mand:
"Hvad skete der?" og han svarede:
"Jeg ved det ikke. Vi må have gået omkring et hjørne eller noget".
Da vi kom hjem, var han forvirret, og anede ikke hvad årsagen var til, at vi havde mistet tid. Jeg sagde til ham: "Jeg sværger, jeg havde et blackout". Jeg troede mit hjerte ville hamre sig ud af kroppen.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
En ting som virkelig irriterede mig var, at jeg synes at kunne lugte opkastning. Jeg kunne ikke finde ud af, hvor den lugt kom fra. Jeg diskuterede det herhjemme i omkring en halv time, indtil det begyndte at blive så latterlig, og jeg lod diskussionen stoppe for du ved , vi sloges som hund og kat...

Da vi kom nærmere vores hjem, sådan omkring tyve minutter derfra hvor vi bor, så jeg en mørk skikkelse af en slags stå ved siden af vejen. Jeg så det kun i et par sekunder, men jeg sagde ikke noget til min mand. Men jeg fik hovedpine indvendig.

Kelly og hendes mand diskuterede, hvad der var sket på vejen hjem. De var enige om at de så et UFO, men manden ville ikke give Kelly ret i, at hun havde haft et blackout, at de havde mistet tid eller at de så nogle væsener. Hver af dem havde dog uforklarlige kraftige mavesmerter. For Kelly var det ligesom en smerte fra musklerne i den nederste del af underlivet til de øverste skuldre.

Lidt efter at de var kommet hjem, erfarede Kelly at hun havde fået menstruation og blødte kraftigt. Hun havde ellers lige haft hendes periode for en uge siden. Senere blev hun indlagt på hospitalet med en infektion i livmoderen. Lægerne på hospitalet sagde, at hun enten havde været gravid eller at hun havde haft en gynækologisk operation. Faktum er, at hun aldrig havde fået en gynækologisk operation, og ikke havde været syg i længere tid. Lægerne på hospitalet fandt en fremmedartet trekantet mærke på hendes underliv, og et ar på langs.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
"Da jeg kom hjem fandt jeg det lille trekantede mærke nedenfor min navle. Det lignede en slags mikro skæring. Efter seks en halv uge med mange smerter, blev jeg igen undersøgt på hospitalet".

Bevidste erindringer
Kellys erindringer stammer ikke fra nogen hypnose. Det kom fra hendes virkelighed. Forskerholdet kunne ikke afsløre unøjagtigheder eller andre ting, hvor hun modsagde sig selv.

Kelly Cahill observerede væsener med skarpe røde øjne langs vejen.

Med hensyn til den 8. august, hvor hun husker hvad hun så på vejen. Først så hun et højt sort væsen med glødende røde øjne, derefter flere. De sidste så ud til at komme hastigt nærmere, som om de kom glidende. Den store gruppe af de høje sorte væsener var åbenbart opdelt i to grupper, en som fokuserede på Kelly og hendes mand og en anden gruppe på andre folk, som havde krydset vejen længere nede. Resten af hendes erindring om dette er forvirrende og usammenhængende. Hun hørte stemmer og følte sig blind.

Kelly og hendes mand besøgte igen veninden og hendes datter, for at genopfriske episoden fra den skæbnesvangre aften. Hendes venindes mand sagde: "Oh, jeg tror ikke på at de eksisterer i virkeligheden". Så sagde min mand: "Hvis du havde set det som Kelly og jeg så, ville du ændre din opfattelse". Jeg selv sagde: "Hvad taler du om?". Du véd, hvis jeg har set noget, så kan jeg også huske hvad jeg så".

Få dage senere huskede jeg det hele så klart, og jeg husker det! De tog mig! Og ... jeg husker at da jeg kom ind i lyset, forsvandt min hukommelse. Et par uger efter startede det med rigtig at prikke i mig, for jeg husker det lys, og jeg husker at jeg diskuterede med ham hele vejen hjem.

Det vi faktisk havde gjort var at køre ind i lyset, og da vejen buede var lyset på vor højre side. Det var massivt. [Vurderingerne af forskerne satte UFOets størrelse til at være lige så stort som et hus, eller omkring 50 meter i diameter]. Jeg ved det var meget stort, for vi kørte inde i lyset omkring 5 minutter, og det var hele tiden synligt. Kelly og hendes mand havde klar og uafbrudt syn på det enorme store svævende objekt. Det var meget større end det UFO de få minutter tidligere så, og dette her var helt nede ved jorden.

Jeg bad ham stoppe bilen, og vi gik ud af vognen. Jeg husker at jeg lænede mig ind i bilen efter min håndtaske, for jeg går aldrig nogen steder uden den. Og den der store tingest som svævede over os, tog min mulighed for at tænke bort. Jeg sagde til mig selv: "Du er bevidst. Det er sandt. det sker. det er virkelig!"... 
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
I en periode var jeg skrækslagen, men du kan intet gøre, det lyder helt skørt. Jeg mener, det er jo ikke noget der sker hver dag eller for alle.

Vi krydsede over vejen. Vi tog fat i bilens tagrende . . . Jeg så ned ad vejen, og der var en anden bil som holdt med lyset tændt. Nogle folk gik ud og krydsede vejen. Jeg troede kun der var to, men der var i realiteten tre, men jeg havde ikke megen opmærksomhed på dem. De må have været mindst hundrede meter fra os, længere nede af vejen. .... jeg var mere interesseret (opmærksom) på hvad det var, der var lige forude for os.

"Jeg stod der, og vi så den der tingest i omkring 30 sekunder. Pludselig er der en sort skikkelse derved. Det er omkring syv fod høj . . . Jeg ved, at det var meget højt".

For Kelly var det aldeles forbløffende. Hun forventede at se en menneskelig skikkelse, men denne var ikke menneskelig. Kelly prøvede at bruge tanken til at kommunikere med væsenet. Hun blev overvældet af frygt. Dets øjne så ud til at blive ildrøde.

Væsenet startede langsomt med at komme nærmere Kelly og hendes mand, og det havde store røde øjne. Det lyder komplet vanvittigt, men det havde store runde røde øjne ligesom . . . . fluorescerende stoplys.

"Jeg begyndte at skrige [til min mand] . . . Nu havde det taget fat i mig, men jeg kom ud fra grebet igen, uden at vide hvordan. Jeg skreg 'De har ingen sjæle'. Og da jeg startede med at skrige, kom der pludselig mange andre sorte væsener tilstede, og de kom nærmere hen imod os . . . hurtigere end en mand kunne løbe, og de gled bare over jorden. De fyldte halvdelen af vejbanen.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
De delte sig op. Nogle af dem gik mod de andre folk [to eller tre, mener Kelly]. Nogle af dem [resten] kom hen imod os. Kelly fandt sig selv skrigende til de andre folk nede af vejen, "De er onde! De vil dræbe os!"

Det næste jeg husker er, at jeg følte en sex appeal i min mave, lige her ude. Jeg blev kastet tilbage og jeg sad på jorden. Jeg sad op med hovedet mellem mine knæ. Jeg forsøgte at bevare bevidstheden. Jeg kunne intet se. Mine øjne . . . alt var sort. ...

Jeg skreg [til min mand] . . .

Den næste ting jeg hørte ham [min mand] sige var, "Lad mig gå". Hans stemme var dirrende og var ansporet af frygt, og sådan havde jeg aldrig hørt min mand tale før. Han er normalt ikke bange for noget som helst...

Da hørte jeg en mandlig stemme sige, "Vi gør dig ingen skade".
Og min mand sagde: "Hvorfor vil I da tage Kelly?"
Det er det sidste jeg hørte fra min mand. Ingen talte ellers med mig. Jeg hørte mig selv sige: "Oh Gud, jeg er ved at være syg."
Jeg havde hovedet mellem mine knæ, og jeg følte en voldsom kvalme. Derefter må jeg have fået et blackput for en stund.

Da jeg hørte nogle tale om at disse væsener var fredelige, startede jeg igen med at skrige, og jeg skreg: "Tro dem ikke!"
Jeg ved det lyder total vanvittigt nu, men jeg var på det tidspunkt hysterisk skræmt . . . Jeg havde aldrig følt en terror ligesom det, end ikke i mine værste mareridts-drømme.

Oh, der er en ting jeg husker han sagde: "Jeg ville ikke skade hende. Hun er min datter."

De andre vidner - beviserne
Hvis episoden som hændte den 8. august 1993 for Kelly, kunne hendes oplevelse have været af psykologisk art.
Men nærværelsen af andre øjenvidner - et gift par samt deres ven, plus en mulig anden observatør i den tredje bil gør, at episoden og oplevelsen var virkelig, det var sandt. Handlingen udspejder sig ikke fra Kelly, men fra de andre to kvindelige øjenvinder!

Som i Kellys situation, var oplevelsen for kvinderne (øjenvidnerne) som at være til et skuespil med en dominerende rolle. Bill, det mandlige vidne i trioen, synes, ligesom Kellys mand, kun at være begrænset involveret. De to kvinder [øjenvidnerne] erindrer det hele klart. De husker UFOet og de høje sorte væsener. Deres beskrivelse af væsenerne indeholder ikke de røde øjne, som Kelly så.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Alle tre øjenvidner kunne høre en fremmedartet støj, og følte sig syge. Bill mistede kontrollen over bilen, motoren stoppede, og Bill måtte dreje ind i vejkanten. Efter kontrol af skade, kørte de bort. Få minutter senere blev de overhalet af en bil, men meget høj hastighed. De kom til en bro med et skarpt venstre sving. Længere fremme stoppede trioen. Efter alt dette, var Bill's vision svækket. Han havde tydeligvis visioner mens han kørte, men var ude af stand til at huske UFOet. De to kvinder der var med ham, huskede tydeligt UFOet og deres forklaring matcher indgående med de oplysninger, som Kelly har afgivet.

På en måde var Bill isoleret fra de centrale oplevelser. Han kan huske en speciel lugt og lyde, og at der skete en masse aktivitet. Men han erindrer ikke at have set noget. Under senere hypnose udvidedes hans erindringer i visuelle billeder og bevidst hukommelse.

De to kvinder tænkte ikke på deres hændelse som en "bortførelse". Under senere hypnose, blev det blot forstærket, hvad de tidligere havde sagt.

Væsenerne talte ikke med de to andre kvinder. Ingen af kvinderne så den anden (eller de andre), mens de udenjordiske formodentligt førte dem ombord i UFOet.
Trioen har ingen baggrund for denne slags oplevelser. Deres erfaring synes kun at begrænse sig hændelsen, den 8. august 1993.
Der fandtes også fysiske beviser. Forskerholdet fandt spor i jorden på mødestedet, som havde en kraftig magnetisk unormalitet.  

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT