Miyuki Hatoyama bortført til Venus
- Japans nye førstedame bortført af UFO -

Hændelsesdato: 1988
Publiceringsdato: 2010

 Miyuki Hatoyama bortført til Venus - af UFO
Miyuki Hatoyama bortført af aliens - til Venus. 


I en bog fra 2008 fortæller Miyuki Hatoyama – Japans kommende førstedame - at hun for 20 år siden blev bortført, mens hun sov.
I et ufo blev hun fløjet til Venus.

"Planeten var utroligt smuk og meget grøn", fortæller hun.

Hun er gift med lederen af det demokratiske parti Yukio Hatoyama, der i weekenden 5.-6. september 2009 vandt en jordskredssejr ved valget.

Det vidste førstedamen i øvrigt på forhånd – på grund af solopgangen, fortalte hun til et TV-hold for nylig.

Tidligere i år 2009 fortalte førstedamen i øvrigt, hvordan hun i et tidligere liv har været venner med Tom Cruise – dengang han var japaner. Derfor drømmer hun nu om at lave en film med ham.

Selv om førstedamens historier i nogle ører måske lyder opdigtede, så ryster japanerne
ikke på hovedet ad hende.
Den farverige Fru Hatoyama er i øvrigt også sangerinde, kogebogsforfatter og tøj designer.


Hendes udgivne bog hedder "Very Strange Things I've Encountered".


© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT