71-årige landmand bortført af aliens
- ældre Polsk landmand, bortført og undersøgt af aliens -

Hændelses-dato: 10. maj 1978
Hændelsessted: Emilcin, Polen
Antal vidner: >1


af © Poul-Erik Nielsen, ufo.sandheden.dk

Jeg sværger højtideligt i Guds navn . . .
. . . ... at min beretning er sandheden, sagde den 71 årige Jan Wolski

 

 
Jan Wolski interviewes omkring sin bortførelse. 

"Jeg sværger højtideligt i Guds navn, at min beretning om mødet med rumvæsener den 10. maj 1978, helt igennem er sandt. Gud er mit vidne om at jeg taler sandt.” Det var den ed som blev underskrevet af Jan Wolski, en hengiven romersk-katolsk mand, i overværelse af to vidner og som overbeviste den næsten 100-årige lokale præst, som Hr. Wolski fortalte sandheden.

Det er en sand historie om en ældre polsk landmand, der blev bortført af rumvæsener på et tidspunkt, hvor Polen var et kommunistisk land, styret af Sovjetunionen. På grund af denne fremmedartede bortførelse, foretaget af rumvæsener, hvilket var den første registrerrede i Polen, blev landet det første i den daværende kommunistiske verden som udviklede en civilt ufologisk organisation.

 
Monument på stedet, hvor Jan Wolski blev bortført af aliens. 

Det er den mest famøse og bedst kendte bortførelse i Polen. Det blev så populært at man i 2005 rejste et monument på det sted, hvor landmanden, Jan Wolski, blev bortført. Teksten på monumentet lyder: ”Den 10. maj 1978 landede et UFO objekt i Emilcin. Sandheden vil i fremtiden forbavse os.”

Desuden må det fortælles, at landmand Jan Wolksi ikke var eksponeret gennem nogen form for medier, han havde hverken TV eller radio, og læste kun aviser når hans sønner bragte dem hjem. 
Tidligt om morgenen den 10. maj 1978, et par minutter over otte, red den 71 årige gamle landmand Jan Wolski en hestetrukken vogn gennem en skov i nærheden af landsbyen, Emilcin, Polen. Pludselig så han forude to små humanoider (cirka 1,4 til 1,5 meter høje), som var klædt i stramtsiddende sort tøj og iført hætter, gå på vejen i samme retning. De bevægede sig på en underlig akavet måde, og holdt deres ben forholdsvis langt fra hinanden.

 
Illustration af det sælsomme møde mellem Jan Wolski og aliens. 

Da Wolski begyndte at overhale dem, sprang de uventet op på hans vogn fra begge sider, og han blev overrasket over deres smidighed. Siddende på begge sider af vognen bag Wolski, begyndte de at tale med hinanden på et mærkeligt sprog, der bestod af højfrekvente og skingrende lyde, hvilket vakte hans mistanke om at de ikke var mennesker.

”Jeg kiggede på dem fra min side”, sagde Wolski, ”Mærkeligt, de var klædt i stramme sortbrune outfits, kun deres hænder og ansigt var synlige. Jeg troede at det måske var Kinesere, men jeg spurgte dem ikke. Deres ben hang dinglende ud fra vognen, og det var tydeligt at de havde sko i samme farve som tøjet, men den forreste ende på skoene var formet som af finner. Mellem fingrene havde de også en lille membran – fra bunden og ud til det første fingerled. Intet forståeligt blev hørt fra dem… de ligesom kvidrede med hinanden.”

Da de var omkring tre hundrede meter fra udkanten af skoven, bemærkede Wolski et udsædvanligt sølvfarvet objekt mellem træerne, som holdt sig svævende 4-5 meter over jorden.

Dets udseende lignede en to-rotors helikopter. Objektet havde ingen vinduer, og den eneste åbning han kunne se var en dør som var placeret på midten. Dørkarmen afslørede tykkelsen af objektets vægge, som Wolski anslog til at være 20 cm. UFOet havde ikke nogen synlige sammensvejsninger, vinger, ben eller hjul. Det eneste der stak ud fra dets ydre var fire cylinder-formede enheder, placeret i hvert hjørne. Hvert af disse fire ”cylindre” indeholdt lodrette spiraler, beskrevet af Wolski som lignende ”bor”. De hvirvlede meget hurtigt rundt, men der blæste ingen luft. De hvirvlende enheder synes at frembringe en meget svag summende lyd, som lyden fra en humlebi.

Ombord i UFOet
Fra objektets dør faldt en lille elevator platform, som var fastgjort med fire kabler. Pludselig trådte en af de udenjordiske rumvæsener på det, ”og med en venlig gestus inviterede mig til også at gå på det”, sagde Wolski. Straks derefter steg det op, hvor to andre humanoider ventede inde i objektet. Humanoiden som var blevet nedenunder, kom op og sluttede sig til de andre tre. Objektet havde fire besætningsmedlemmer.

Jan Wolski huskede et par ting fra opholdet i det udenjordiske objekt. Inde i objektet var der et enkelt rektangulært rum. Dets vægge var fuldstændig uigennemtrængelig for lys. Der var ingen vinduer. Det var mørkt og den eneste kilde til belysning var den åbnede dør. Døren var indpakket i en slags lodrette rør, som var placeret på venstre side af dørkarmen. Rummet var tomt, uden møbler, men der var to små sorte bænke som var fastgjort til væggen via kabler. Wolski bemærkede ikke nogen kontakter eller lys indikatorer. Loftet var halvrundt og langs loftet var der et sort ”rør”.

Wolski sagde: ”De var ikke så høje som jordboere, de havde mørkegrønne ansigter og var iført en stramsiddende sort/grå outfits, som dækkede hele kroppen. Der var hverken knapper eller lynlåse på den. De havde skrå øjne og en mund, der lignede en tynd farveløs linie. Hver finger var omgivet af en membran, de talte med hinanden på et ukendt sprog”.

På et tidspunkt, da han kom ind i rummet, tvang de ham til at afklæde sig. Wolski sagde: ”De fortalte mig, på tegnsprog, at jeg skule være nøgen …. De begyndte derefter at undersøge mig med nogle skiver, som lignede plader. Mens jeg var nøgen, spise de noget grueligt transparent som lignede is. Derefter stod en i nærheden af væggen, hvor der var to små huller. Han satte en lille sort stang i hullerne og vendte dem, som for at justere et eller andet. Han gjorde det flere gange.”

 
Monument på det sted, hvor Jan Wolski blev tvunget ombord i UFOet. 


Et par minutter efter undersøgelsen fik han lov at klæde sig på. Besøget var åbenbart forbi. Han stod ved døren, vendte sig mod humanoiderne, placerede sin hat på brystet og bøjede hovedet og overkroppen i en høflig gestus. De bukkede tilbage til ham. Wolski sagde endvidere: ”Uanset hvad, så var de venlige overfor mig. De ville have mig til at spise nogle mærkelige istapper, men jeg ønskede bare at komme hjem. Jeg skyndte mig hen til min hestevogn og tænkte bare på hvor hurtigt jeg kunne komme hjem og fortælle alle om, hvad der var sket for mig.”

Da Wolski ankom til hans hus, bandt han hestetøjlerne og løb ind i huset. Der advarede han sine to sønner og meddelte naboerne omkring hændelsen. De gik ud for at se efter UFOet, man der var ikke længere spor af det. Naturligvis var der ikke aftryk af UFOet, for det holdt sig svævende i luften, men i den bløde skovjord var der masser af fodspor fra humanoiderne. I løbet af de næste par dage, blev disse fodspor trampet ned af hundredvis af mennesker og politiet.

Da han skyndte sig hjem til sit hus, bemærkede han ikke tidspunktet for hvornår han forlod objektet. En fem-årige dreng observerede objektet svævende lavt over landsbyen Emilcin, og beskrev det som en ”flyvende bus”. Vidnet fortalte også at han så en firkantet luge under objektet. Kort efter svævede det over landsbyen, hvorefter det accelererede og forsvandt ud af syne.







Efterskrift:
Jan Wolski døde i 1990.

© UFO-SANDHEDEN
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT