To arbejdere bortført
- og blev underkastet omfattende undersøgelse af de fremmede - i rumskibet -

Hændelses-dato: 11. oktober 1973 om aftenen
Hændelsessted: Pascagoula, Missouri, USA
Antal vidner: 3 - ny opdatering, se nederst

Det skete om aftenen, den 11. oktober 1973 for to mænd ....... og... det er officielt registreret, videnskabsmænd har undersøgt det. Det kan ikke fordrejes !

Charles Hickson og Calvin Parker

Charles Hickson (45) og Calvin Parker (19), begge værftsarbejdere i Pascagoula i staten Missouri, tog den pågældende dag, 11. oktober om aftenen, ud for at fiske.
De slog sig ned på molen ved et forladt skibsværft. Netop som Hickson rakte ud efter en ny madding, fyldtes luften af en fremmedartet lyd.
"Det lød som en summen", fortalte Hickson senere.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
De forbavsede mænd så over sig et lysende, tallerkenformet rumskib.
Det landede 13 meter fra molen og holdt sig svævende ca. 30 cm. over jorden mellem parkerede biler og gammelt materiel.
I den ene side var der to luger. Sammenføjninger og nitter kunne ikke ses.
Arbejderne stirrede målløse på UFOet; og deres hjerter slog ængsteligt, da tre underlige væsener steg ud fra rumskibet.

"De kom i en glidende bevægelse hen mod os", sagde Hickson.

"De kom direkte ud af fartøjet, selvom jeg ikke så nogen åben dør. Da de kom hen imod os, var jeg så bange, at jeg ikke kunne fatte virkeligheden".

Det var en bizar trio. De bar ingen klæder, og deres "blågrå hud" (en plasticagtig beskyttelsesdragt?) hang ned om dem i rynkede læg.

Aliens greb fat i mændene

"Deres farvetone rakte fra bleg kødfarvet til lys grå", sagde Hickson og fortsatte,
"De var cirka 1,50 meter høje. Deres fødder var runde som elefantføder. De havde en smal sprække, hvor øjnene skulle have siddet. Jeg kunne ikke se, om de havde pupiller. De havde også noget, der ragede frem som en næse. Derunder var der en åbning, men det så ikke ud som en mund. Der var kun en sprække, men ingen læber, som vi kender dem. De havde ingen fingre, men to kloagtige sakse!"

Væsenerne
Hicksons skildring minder i sin eksakte beskrivelse om de allerede i 1952 observerede udenjordiske robotter - var over mændene, før disse kunne frigøre sig af deres tranceagtige tilstand og flygte. Parker besvimede, da robotterne greb fat i ham; Hickson udholdt den ca. 40 minutter lange nervepirrende periode ved fuld bevidsthed.
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
"To væsener greb mig ved armene; jeg synes på én gang at være vægtløs", fortalte Hickson.

"De førte mig til fartøjet. Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at der må være blevet anvendt en eller anden kraft for at gøre os ubevægelige, indtil de kunne pågribe os". Han indrømmer at være "helt og holdent skræmt til døde".

Fartøjets indre:
Inde i fartøjet blev de to mænd skilt fra hinanden.
Hickson konstaterede, at hans krop var lammet, og at han kun kunne bevæge sine øjne.
Han blev anbragt midt i luften i hviletilstand, [altså liggende svævende].
Undersøgelsen af ham - en medicinsk, formodede han - fandt sted i et lille rum på cirka 3 kvadratmeter med grålige vægge og uden sammenføjninger eller instrumenter.

"Pludselig var der et stort optisk apparat, som kom ud af væggen. Det svævede midt i luften. Jeg kunne ikke se nogen form for fastgørelse af det og heller ikke ledning til genstanden. Dett lignede et stort øje - omtrent på størrelse med en basketball."

Hickson beretter, at der ingen smerter var forbundet med undersøgelsen.

"Instrumentet svævede frem og tilbage i nærheden af min krop. Jeg synes virkelig at svæve i luften. To af væsenerne vendte mig rundt i forskellige stillinger, og øjet fortsatte med at betragte mit legeme undersøgende."

Så blev Hickson anbragt i en vinkel på cirka 45 grader, medens han stadig svævede i luften uden synlig støtte.
Hans fødder var rettet mod gulvet, men berørte det ikke.
"Øjet" fortsatte undersøgelsen af hans krop. Efter nogen tid blev Hickson ladt alene i rummet; væsenerne forsvandt.

"Jeg kunne endnu ikke bevæge nogen del af mit legeme; det var, som om jeg var lam. Bortset fra min angst, følte jeg ingen lidelser under hele denne undersøgelse. Jeg tror ikke, at disse væsener havde nogen hensigter om at tilføje os skade. Vi blev hele tiden behandlet ordentligt."

Aliens undersøger Calvin Parker

Væsenerne kom tilbage til rummet og tog Hickson med sig ud af fartøjet og anbragte ham på hans oprindelige plads på molen.

"Væsenerne gik tilbage til fartøjet, ikke rigtig gående, men på en eller anden måde glidende eller svævende hen mod det. Det mærkelige var, at deres ben forblev samlet; de bevægede ikke benene, som vi plejer, når vi bevæger os".

Parker blev ligeledes bragt tilbage. Så steg væsenerne ind i fartøjet, der skød op mod nattehimmelen med en høj, summende lyd.

"Det varede ikke mere end et halvt sekund, før de var ude af syne" sagde Hickons.

Da de to mænd havde sundet sig, talte de om, hvad de skulle gøre, og om de skulle melde det.

Hickon til Parker: "Der er ingen, der vil tro os, vi kan lige så godt holde mund".

De blev alligevel enige om at tale med nogen om deres groteske oplevelse.
Først gik de til en lokal avis, men her var journalisterne allerede gået hjem.

Så ringede de til sherif Fred Diamond, men fik fat i hans stedfortræder, Glenn Ryder.

"Jeg troede først, at de ville gøre grin med mig", tilstod Ryder. "Jeg troede dem ikke. Men der var noget i Parkers stemme, der fik mig til at bede dem indfinde sig på stationen. Parker syntes skræmt og kunne dårligt tale".

Sherif Diamond: "Så snart de var kommet indenfor, bad de om at blive prøvet med løgnedetektor. Parker var næsten skræmt til døde, hans tilstand var chokagtig".

Diamond og Ryder hørte den aften på Hickson og Parker i flere timer.
"Vi lyttede til, hvad de havde at sige. Vi forhørte dem hver for sig, og anbragte dem derpå i et rum med et skjult båndoptager", sagde sheriffen. "Vi overvågede deres samtale. Og deres beretning, hvad enten de fortalte den i fællesskab eller hver for sig, var hele tiden den samme. For dem var oplevelsen virkelig".

Og Ryder: "Da vi anbragte dem i rummet, anede de intet om båndoptageren. Efter at jeg havde hørt båndene igennem, troede jeg dem. Hvis de havde løjet, kunne de være gået til filmen, for så ville de have været de bedste skuespillere, jeg nogensinde har oplevet".

På båndet kan man høre, hvordan Hickson, da de var blevet alene i rummet udbryder: "Gode Gud! I hele mit liv har jeg aldrig set noget, der lignede det! Jeg er et vrag! Jeg må have talt ud om det!"
© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Senere stønnede han: "Hvorfor skulle det ske for os? Jeg var med i krigen . . . aldrig i hele mit liv har jeg været så bange!"

Parker kom to gange under forhøret den nat i choktilstand. Han faldt flere gange på knæ og begyndte at bede.
På båndet hører man: "Gud! Hjælp mig! Lad mig ikke dø! Beskyt mig! Jeg vil intet sige."

Den nat blev UFOet også set af Larry Booth, borger i Pascagoula og forhåndsværende pilot i luftvåbenet.
Det fløj i østlig retning hen over himlen med blinkende lys.
I det sydlige Mississippi blev myndighederne i to uger efter Hickson-Parker hændelsen, overvældet af hundredvis af UFO rapporter.

Calvin Parker: "Jeg må udtrykkelig sige til folk: Skyd ikke på disse objekter. De har intet ondt i sinde. Jeg tror, at hvis de kom igen, ville jeg gå dem i møde og forsøge at komme i kontakt med dem".

Dagen efter deres bortførelse drog Hickson og Parker til Kessler-luftbasen for at lade sig undersøge.

Lægen, oberst Robert E. Smith: "De var her for at blive undersøgt for eventuel bestråling. Prøverne var negative. Også vi er overbevist om, at de ikke har løjet".

Da man fra officielt hold bevidst vendte sagen ryggen, begav to videnskabsmænd sig til Pascagoula. Dr. James Harder, professor i ingeniørvæsen ved Californiens universitet, og Dr. Allen Hynek, professor i astronomi ved Northwestern University. Hickson og Parker blev anbragt i hypnotisk tilstand og måtte i timevis atter og atter gentage deres oplevelser.

Dr. Harder bagefter: "Den faktiske hensættelse af begge mænd i hypnose giver mig grund til at tro på deres historie. Deres oplevelse var virkelig. Der findes ingen fornuftig indvendinger mod, at dette fartøj kom fra rummet. Det var afgjort udenjordisk". 


OPDATERING, 2015:

Charles Hickson har aldrig fortrudt at han fortalte myndighederne om sin oplevelse, da han havde kontakt med et uidentificeret flyvende objekt (UFO) og de ombordværende for mere end 40 år siden på bredden af Pascagoula floden. Han fortalte sin historie gang på gang, indtil sin død i 2011.

Men Calvin Parker Jr., den anden mand der var til stede ved den højst profilerede UFO case i Amerikansk historie, er aldrig kommet sig over mødet med de ”grå” skabinger fra et sted i Universet. Han fortæller at hans liv forandrede sig efter dette møde, den 11. oktober 1973.

"Det er noget, som jeg aldrig har ønsket var sket," fortalte Parker til The Associated Press på 40 års dagen for hændelsen.

Parker blev nervøs over den uvelkomne opmærksomhed fra journalister, som invaderede Walker Skibsvært, hvor han og Hickson arbejdede. Han forsøgte at undvige søgelyset i årtier, flyttede ofte før han vendte tilbage til Mississippi Gulf kysten de seneste år

Hændelsen skabte store overskrifter i medierne og udløste en landsdækkende bølge af UFO observationer, og blev en af de mest efterforskede hændelser på rekordtid. Som altid i sådanne tilfælde vil der være ”skeptikere”, som ikke forstår noget sådant, og forsøger at stikke huller i historien.

Parker,der nu i 2015 er 60 år, var 18 år da han gik på fiskeri sammen med Hickson en rolig torsdag eftermiddag – og hændelsen har du læst overfor.

Hickson fortsatte med at udbrede kendskabet til de udenjordiske besøgende, holdt foredrag og udgav i 1983 bogen ”UFO kontakt på Pascagoula”. Han rapporterede om yderligere tre UFO hændelser i 1974, og sagde at de udenjordiske havde meddelt ham at de var fredelige.

”Det eneste han ønskede at lade alle vide var, at vi ikke er alene i Universet”, sagde hans søn, Eddie Hickson. ”Han var ligeglad med om du troede på ham eller ej. Hvis du ønskede at lytte, ville han fortælle dig om hændelserne.”

”Han forstod aldrig hvorfor lige han var blevet udvalgt”, tilføjede den yngre Hickson. ”Men han har altid fortalt mig at det virkelig var hændt, virkelig.”

Parker flyttede i 2006 til Moss Point, og blev i 2010 ramt af et slagtilfælde der begrænsede ham fysisk. Han er nu handicappet, men nogle gange besøger han stadig stedet, hvor hændelsen skete.

Charles Hickson døde den 9.september, 2011.

OPDATERING, 2019:

Nu 45 år senere, kommer en nyt vidne frem og fortæller at hun så mødet med de fremmede.

"Det skræmte det levende helvede ud af mig," sagde Parker.

"Jeg har stadig mareridt om det. Den samme aften, 11. oktober 1973, ikke langt fra hvor markøren vil blive placeret på flodens østlige bred, ventede Maria Blair sammen med sin mand, Jerry Blair, på at han skulle afsejle med en båd for at arbejde off shore. Den aften observerede hun noget, som for første gang fortæller offentligt.

"Det var en varm aften. Det var en meget varm aften, og det var lidt nemmere bare at sidde i bilen og vente på at kaptajnen kom hertil", sagde Blair.

Efter 45 år fortæller Maria Blair sin side af historien og deler sin viden om det hun så natten til Pascagoula fremmede bortførelse.

Mens de ventede faldt Jerry i søvn og Maria observerede, hvad hun beskriver som underligt, et blåt lys som gled frem og tilbage.
"Jeg kigger op på himlen, ser på stjerner og hvad der ellers er på himmelen, og da er det jeg ser, at noget stige op mod himmelen”, sagde Blair,
”Jeg så det blå lys var lige over det sted, hvor de blev bortført”.
På det tidspunkt, troede hun det var et fly eller en helikopter.
"Du tænker ikke, det var et UFO," sagde Blair. Ifølge Blair fortsatte det blå lys med at bevæge sig uden lyd i ca. 30 minutter, inden det forsvandt ud af syne.

"Vi hører dette høje vand, det lød som om noget faldt i vandet, det var et højt plask," sagde Blair. "Vandet var bare rislende, og da jeg kiggede ned, observerede jeg noget der lignede en person i vandet. Jeg kiggede lige under mig."
Blair vidste stadig ikke hvad hun så i vandet, og tænkte ikke nærmere over det før den næste dag, da hun hørte om, hvad Parker og Hickson havde fortalt Jackson County Sheriff's Department.

"Jeg har set to mænd blive bortført af et UFO," sagde hun.
På trods af den viden at hun så et UFO, talte hun aldrig med andre om det, bortset fra hendes familie. Blairs mand ville have hende til at tie.
"Når hun ville tale om det, fortalte jeg hende at hun skulle holde sin mund lukket, ellers ville folk bare tro at hun var blevet skør,” sagde Jerry Blair.

Efter at have set en nylig medierapport om bortførelsen fik Blair modet til at stå frem. Hun sagde, at hendes motivation var at give Calvin Parker og Charles Hickson's historie validering.

I 1973 blev Maria Blair og Calvin Parker adskilt af en flod. Nu, efter en 45 års gammel hemmelighed, mødtes Blair ansigt til ansigt med Parker for første gang på samme sted på Pascagoula-floden, hvor den påståede bortførelse fandt sted.

Det tog ikke lang tid før samtalen mellem de to kom i gang.

I 1973 blev Maria Blair og Calvin Parker adskilt af en flod. Nu, efter 45 år mødes Maria Blair ansigt til ansigt med Calvin Parker for første gang, samme sted på Pascagoula-floden, hvor den påståede bortførelse fandt sted.

"Det er brændt fast i mit sind," sagde Blair.
"Det er det også i mit," bekræftede Parker. Parkers historie er blevet vurderet og betvivlet i det meste af hans tid. Han sagde, at han havde mistet alt håb om et vidne, der ville komme frem, men nu føler han, såvel som Blair, en følelse af lettelse.

"Før jeg dør, ønskede jeg at nogen i det mindste kom frem og lettede mit sind," sagde Parker.

Tre personer har nu fortalt deres historier om UFO'et ved Pascagoula-floden. Calvin Parker har skrevet en bog om hændelsen, og han tror ikke det vil være den sidste historie, fortalt om udenjordisk liv på Jorden.

"Det er tåbeligt at se op på himelen og se alle disse stjerner, som alle har planeter omkring sig og så tro, at vi skulle være det eneste intelligente liv i universet," sagde Parker.

Du kan se interview af Maria Blair via Fox8-Local her,

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT