Udenjordiske på Renault fabrik 
- stærk chokerende oplevelse for vagtmanden -

Hændelses-dato: 21. september 1972 kl. 05:40 og den 27. september 1972 kl. 23:30


 Renault fabrikken
Renault fabrikken 


Et udenjordisk og to robotlignende væsener iagttog tre mænd på Renault-automobilfabrikken i Santa Isabel ved Cordoba i Frankrig.

Vagtmanden Teodoro Merlo begav sig den 21. september 1972 kl. 05:40 om morgenen ind i fabrikkens omklædningsrum, efter først at have tændt lyset. 
Da han trådte ind i rummet, opdagede han, at en af lamperne ikke brændte, og samtidig så han, at der sad en eller anden på en af håndvaskene. Dette foruroligede ham, fordi han fire timer tidligere havde aflåst lokalerne.

Da han forsigtigt gik videre, slukkedes endnu en lampe med et svagt smæld, samtidig med at den første begyndte at lyse igen.
Personen var forsvundet.
Merlo løb hen til håndvasken uden at finde noget, derpå til døre og vinduer, som imidlertid var lukkede og låste. Andre udgange fandtes ikke.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Han anslog "personen" han lige havde set på cirka 3 meters afstand, til at være 2,4 meter høj.
Legemet var kraftigt, huden hvid som gips.
Den mørkeblå dragt syntes at bestå i ét stykke.
På den brede isse var der ingen hår.
Merlo konstaterede, at temperaturen på det sted, hvor han havde opdaget personen, var væsentligt højere end omgivelsernes.

 Teodoro Merlos skitse af de fremmede
Teodoro Merlos skitse af de fremmede væsener 

Vagtmandens øjne blev betændte
Vagtmandens øjne løb i vand og forblev betændte i tre dage, og på hans næseryg viste der sig en smertefuld rødlig plet.
I en uge klagede han over hovedpine og hyppige lændesmerter.
Teodoro Merlo har tegnet skitsen til venstre, hvilket beskriver det han så og oplevede der.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT
Kun seks dage efter, den 27. september, var den 19-årige Enrique Moreno på arbejde i fjernskriverrummet til kl. 23:30.
Kl. 22:30 bragte han nogle papirer ned på ingeniørkontoret og lagde dem på skrivebordet dér, uden at tænde lyset.
Pludselig flammede neonrørene imidlertid op og slukkedes igen uden den mindste flimren.
Det gentog sig tre gange, og så hørte Moreno en summen som fra en turbine, selv om der overhovedet ikke fandtes maskineri i dette rum.
Den unge mand følte sig uhyggelig til mode; han steg op på sin motorcykel og kørte hen til lageret, der lå 200 meter væk. 

På tilbagevejen derfra så han pludselig en slags regnbue.
Da han kørte videre, bemærkede han en grøn-blålig skikkelse, der bevægede sig klodset af sted.
Moreno troede, det var en arbejder, selv om skikkelsen var usædvanlig stor.
Da han var 30 meter borte, vendte væsenet sig om mod ham; hoved og arme drejede sig sammen med kroppen, som om de bestod af ét stykke. I samme nu gav det et knald fra motorcyklens udstødning, køretøjet slingrede og motoren gik langsommere.
Foran nogle understel til biler, bag hvilke skikkelsen stod, blev motorcyklen stående som "fastnaglet", selv om motoren stadig gik.
Moreno mente ikke at have stået der mere end 30 sekunder over for væsenet, hvis højde han angav til over to meter.

Det gjorde nærmest indtryk af at være en robot med sit kantede ansigt, sine tø øjne, der lignede glødelamper - uden øjenlåg, øjenvipper og øjenbryn - og sin næse, der så ud som en pyramide.
Også Moreno sporede ubehageligheder virkninger: uudholdelig susen for ørerne, da han kom nærmere, en ophedet zone rundt om væsenet, lugt som af brændt olie, et døgns utilpashed og tørhed i munden, ledsmerter og sviende øjne.
Kun én dag senere var en mand ved navn Rodriques ude for noget lignende, også på Renault-fabrikken.

© UFO-SANDHEDEN ®, Denmark by Poul-Erik Nielsen, http://www.ufo-sandheden.dk - COPYRIGHT