Beordret: Nedskyd UFOet

 - officielt dokumenteret - opdateret 2012 -

Hændelses-dato: 1957
Antal vidner: > 4 + officielt dokumenteret

Beordret til at nedskyde et UFO

Milton Torres, Løjtnant og Pilot

I en mere usædvanlig sag blev en amerikansk jagerpilot, ifølge egen beretning, i 1957 (senere dokumenteret) beordret i luften for at nedskyde et UFO over det østlige England.

Pilot og Løjtnant Milton Torres, 25 år, (født den 28. juli 1931 i New York, USA) var standby på Royal Air Force-basen i Manston, Kent, da han den 20. maj 1957 fik ordren.

Objekt på størrelse med et B-52 bombefly
Objektet indikerede at det var på størrelse med et B-52 bombefly, men hverken han eller hans "wingman" kunne se ordentligt, på grund at et tykt skydække.

Løjtnanten fik besked på at affyre hele sit arsenal på 24 missiler.
Men inden han nåede det, forsvandt objektet fra radaren.
I dag er Dr. Torres, 77 (2008) år, bosiddende i Florida, overbevist om, at det var et udenjordisk rumfartøj.

"Jeg vil aldrig glemme det. I det seneste 50 år har jeg ventet på at få en forklaring, men det har jeg aldrig fået. Den nat blev jeg beordret til at skyde, før jeg overhovedet var lettet. Det var aldrig sket før”, sagde han til Reuters i sidste uge (oktober 2008).

Vidnets egen beskrivelse af observationen:
 
''Det var en typisk engelsk nat i Kent. Den 406. Fighter Wing var blevet udpeget til at varetage ”sektor” (RAF), og at have vores F-86D’er (Super Sabre jetjager) stående klar (ved QRA) som et operationelt krav.
Datoen var den 20, maj 1957, og vores eskadriller blev anset for at foretage velovervejede kvalificerede kampe, når vi blev bedt om at udføre operationelle opgaver. Denne funktion blev roteret om England mellem forskellige RAF og USAF enheder.
På denne særlige aften havde den 514. kampenhed alarm pligt. To F-86D’er var på en 5 minutters alarmkald i den sydlige ende af landingsbanen på RAF Flystation Manston, og afventede signalet af scramble. Det var sent og vejret var fint til flyvning.

Område for UFO hændelsen

Jeg blev hurtig underrettet om situationen. Den indledende briefing fra jordkontrollen (via radar) var, at man havde observeret det uidentificerede objekt i længere tid, og at det viste  på radar at det svævede rundt om East Anglia området. (Radarstationen havde udsendt advarsel til Norfolk og andre kontrollerende organer om at det havde spottet et uidentificeret flyvende objekt (UFO) som svævede og bevægede sig med meget usædvanlige flyvetekniske mønstre.
I den indledende briefing fik jeg oplysning om, at ”UFOet” faktisk var ubevægelig i lange intervaller).

Instruktionen kom til at lyde ”gate” for at fremskynde skæringspunktet. Gate var udtrykket som benyttes for at bruge maksimal effekt, som betød fuld efterbrænding på F-86D jagerne og videre til det angivne punkt i 32.000 fods højde. På det tidspunkt var min radar slået til, og jeg ledte efter ”UFOet”. Instruktionen var at der skulle rapporteres ved visuel observation, og jeg svarede ”Jeg er i suppen, og det er umuligt at se noget”. Vejret var sandsynligvis høj alto stratus. Ingen silhuetter, ingen lys, kort sagt, ingenting. CGI (jordradar) fortsatte med at informere om UFOet, som stadig foretog de mærkværdigste manøvre.

De nøjagtige sving og manøvre de gav mig var alle forudsagt ved hjælp af teoretiske punkter, for at opnå kollisionskurs med det uidentificerede objekt. Da jeg var kommet op i den angivne højde, bad jeg om at måtte slukke for efterbrænderen, men det blev nægtet og jeg skulle fortsætte med efterbrænder. Kort derefter bemærker jeg et stort objekt på positionen".

Ordre: Affyr alle 24 missiler mod UFOet
"Jeg modtog derefter ordre på at affyre en salve missiler mod UFOet! Jeg var kun en ung løjtnant dengang (26 år), men meget bevidst om situationens alvor. Oprigtigt sagt, sked jeg næsten i bukserne af skræk og frygt. Jeg havde mine hænder i fuld arbejde for at flyve og søge efter ”UFOet”, og valgte nu en hot load på kontakterne. Jeg bad om ”godkendelse” til at affyre missilerne, og modtog bekræftelse. Det komplicerede yderligere mine vanskeligheder at skulle finde matrix og tal for at finde den korrekte godkendelse, som var skrevet på et stykke almindeligt papir. Det var mørkt, og lysene var nede ved natflyvning. Jeg brugte min lommelygte, og forsøgte stadig at flyve og se på min radar. For at sige det lige ud, følte jeg mig som en mand liggende i en gang lort.

Skitse af UFO observationen

Verifikationen til at affyre missilerne blev godkendt. Det var ikke leg, men dødsens alvorlig. Jeg valgte mine 24 missiler og gjorde klar til affyring. De fortalte mig endvidere at der skulle affyres skud i 32.000 fods højde. Jeg havde ikke så megen opmærksomhed på min ”wingman”, men jeg gav ham ”Roger” til alle transmissioner. Jeg vil tro at han havde lige så travlt om jeg selv. De gav mig instruktioner om at objektet befandt sig i position 30 grader, 15 miles fra mig. Et ”blip” brændte et hul i radarens visning for rækkevidde med en utrolig intensitet. Det var identisk med et ”blip” jeg havde modtaget fra B-52’ere og synes at være en magnet af lys. Jeg fløj ”range” (fuld efterbrænding). Jeg satte en lås på positionen, som havde proportion af et flyvende hangarskib. Tilbagesvaret på radaren var så stærk, at det ikke kunne overses af affyringskontrollen på F-86D".

UFOet fanget på flyets radar
”Som jeg sagde, havde jeg en ’overtake’ på 800 knob, og min radar var stabil. Prikken var centreret, og kun små korrektioner var nødvendige. Det var en meget hurtig skæring, og cirklen begyndte at skrumpe. Jeg kaldte ’20 sekunder’ og CGI (jordradar kontrollen) indikerede retningen var stabil. ’Overtake* var stadig indikeret i position 7 o’clock. Da der kun var 10 sekunder til affyringen af missilerne, bemærkede jeg at ’overtake’ positionen ændrede dets position. Det flyttede sig hurtigt til 6 o’oclock, dernæst 3 o’clock, så 12 o’clock og endelig hvilede den på position 11 o’clock. Det indikerede en negativ overtake ved 200 knob (det maksimale negative overtake som kunne vises). Der var ingen metode til at fastslå hastigheden på UFOet, og jeg kunne kun se de 200 knob negative overtake. Cirklen, hvilken var nede på omkring halvanden inch i diameter, startede med at bevæge sig hurtigt. Indenfor få sekunder var det tilbage til 3 inches i diameter, og ’blip’ blev synlige, og objektet bevægede sig i opadgående retning. Det betød at det hurtigt ville forsvinde for mig! Jeg rapporterede dette til CGI, og de svarede ved at spørge ”Har du en Tally Ho?”. Jeg rapporterede at jeg stadig var i suppen, og ikke kunne se noget. På dette tidspunkt havde UFOet brudt låsen, og jeg så det forlade min 30 miles rækkevidde.

Igen rapporterede jeg af UFOet var væk, og CGI meldte tilbage at UFOet var forsvundet fra deres radar.

Med tabet af blip i anvendelsesområdet var missionen forbi. Vi blev vectored tilbage til flyvebasen (Manston) og sikrede vore kontakter. Den sidste instruktion var at de ville kontakte mig på jorden efter landingen".

Derefter en mængde forhør, rapporteringer, klassificeringer for at informationerne ikke skulle slippe ud til offentligheden. Informationerne er bekræftet af myndighederne    

Truet til tavshed
Dagen efter den usædvanlige alarm-flyvning, blev han ifølge egen beretning nemlig opsøgt af en mand, der hævdede at arbejde for USA’s nationale sikkerhedstjeneste, og han krævede, at han aldrig fortalte nogen om, hvad der var sket.


OPDATERING 2012:

Den amerikanske pilot Milton Torres fortæller:

Lad mig forklare, hvad jeg visuelt så på min radarskærm

''Når 'låst' er blevet gennemført, viser der sig to cirkler af lys på skærmen. Det ene lys er en komplet cirkel i midten af ​​radarskærmen, omkring 2 ½ centimeter i diameter, det andet lys er omkring 8 ½ centimeter i diameter med en halv centimeter formørket segment, som indikation for hvor stor hastigheden er. Hvis det mørke segment viser sig ved klokken 12, betyder det 0 hastighed. Hvis segmentet viser sig ved klokken 6, så er hastigheden omkring 1.100 km/t. Den maksimale hastighed vises ved en position som klokken 9. Min hastighed ved skæringen var mellem position 7 og 8, hvilket angiver en hastighed tæt ved 1.500 km/t. Jeg gav den virkelig drøn!

For at fuldende omfanget af radar beskrivelsen, er der to andre vigtige data som vises. Den ene er den horisontale indikator, der giver en gyro stabiliseret henvisning til horisonten, som sætter piloten i stand til at undgå at blive henvist til hans flyveinstrumenter. Den anden er en styregruppe prik, som ikke er andet end computer data som indikerer i hvilken retning flyet skal flyve for at opnå skæringspunktet, det vil sige, hvis prikken er over midten, skal pinden trækkes tilbage for at stige, hvis det er til højre, skal flyet dreje til højre for at centrere prikken. Ideen er at få prikken centreret i den mindre cirkel.

Pilotens observation på flyets radarskærm

En normal opfangningsproces fra ”låst” fasen, er at manøvre til prikkens centrum. Når flyet er i en position hvor det har udrettet dets opfangningsproces, vil prikken være centreret. Den ydre cirkel vil begynde at skrumpe, 20 sekunder efter bomben er udløst. Cirklen i midten, krymper til omkring 50 centimeter, og for at holde prikken centreret, kræves små hurtige manøvrer. Omkring det tidspunkt, hvor den ydre cirkel når 2 centimeter i diameter, vil der blive vist en 50 centimeter streg i stedet for den inderste cirkel. Dette er signalet for at trykke på aftrækkeren for at affyre bomben og kun at foretage op og ned korrektioner, som computeren beregner for punkt overgangen til azimut. Med aftrækker anordningen og switch, frigør computeren bomben (eller missilerne).'' Milton John Torres.

Kun 10 sekunder før Milton udløste den fulde bombe salve af Aeromite missiler (kælenavnet Mighty Mouse) fra våben arsenalet, blev han opmærksom på, at UFOet accelererede så hurtig væk fra ham, at det føltes som om flyet stod stille i luften, trods han stadig fløj fladt ud match .92 med en ”efterbrænder” på! Miltons egne ord, ”…… det var mit indtryk, uanset om det var et fly eller rumfartøj, må det have bevæget sig med et 2-cifret match nummer, mindst 19 match, hvilket jeg var vidne til!”

BEMÆRK: Ved mach 1 = lydens hastighed på hav overflade, cirka 1.300 km/t. Men disse mach varierer, afhængig af atmosfærisk tryk og temperaturen. Ved en højde på 10 km. (hvilket var højden de var på) vil lydens hastighed være ca 1.200 km i timen. Derfor, ved mach 10, som Miltons cockpit instrumentering indikerede, og for at undgå hans forestående salve af missiler, må UFOet have accelereret med en hastighed af mindst 12.071 km./t!